Spring til indhold.

Åbent Uni­ver­si­tet

Se universitetet med egne øjne... Til Åbent Universitet kan du opleve campus i virkeligheden: Kom med på rundvisninger, mød de studerende og få en fornemmelse af viben.

Åbent Uni­ver­si­tet

Se universitetet med egne øjne... Til Åbent Universitet kan du opleve campus i virkeligheden: Kom med på rundvisninger, mød de studerende og få en fornemmelse af viben.

Campus Aalborg ligger både i Øst og i Centrum, og de forskellige uddannelser hører til på hvert sit campus. Derfor kan du besøge det campusområde, hvor de uddannelser, du gerne vil opleve, hører til.

På begge dage kan du komme på rundvisninger, møde studerende, opleve stemningen og få en fornemmelse af hverdagen på uddannelserne.

Til Åbent Universitet på campus Øst og Campus Centrum kan du:

 

Komme med på rundvisninger: Tag med på rundvisninger på de forskellige uddannelser, hvor de studerende selv viser rundt på campus. Undervejs kan du høre om deres hverdag på studiet, studielivet på uddannelsen og se hvor det hele foregår. 

Tale med studerende og undervisere: Tal med studerende og undervisere fra de forskellige uddannelsesstande. Du kan høre om uddannelserne og stille dem alle dine spørgsmål.  

Få 1:1 vejledning: Få vejledning om din kvote 1-ansøgning, adgangskurser, SPS og støtte eller udlandsophold. Uanset om du har spørgsmål til optagelse eller studieliv eller bare gerne vil blive lidt mere afklaret. 

Ingen tilmelding

Der er ingen tilmelding til dagen – Du møder bare op. Måske med din ven under armen. 

Kontakt

Har du spørgsmål til Åbent Universitet, eller er der noget du er i tvivl om, så kontakt os endelig. Send en mail til brobygning@adm.aau.dk, og så vender vi tilbage til dig, så hurtigt vi kan.

Det allerbedste

ved at studere på AAU
Fællesskab - både fagligt og socialt
Vi løser opgaver, sparrer og udvikler idéer i fællesskab. Det er både sjovere og vi lærer mere – og du bliver skarp til samarbejde, som er en vigtig kompetence efter din uddannelse.
Find løsninger på virkelige problemer
Vil du bruge din viden til noget, der rent faktisk betyder noget? Du arbejder ikke bare med teori – du bruger den til at finde frem til løsninger på udfordringer ude i verden - løsninger der kan komme ud og leve.
Sparring med dine undervisere
Hos os er der ikke langt fra spørgsmål til svar. Underviserne er nemme at få fat på og engagerede i det, du laver - der er altid hjælp at hente, når du har brug for det.