Du kan som teknoantropolog inddrage relevante nøglepersoner, eksempelvis brugere eller lokale borgere, i udviklingen af teknologi, . Med din forståelse for, hvordan brugerne anvender teknologi, er du med til at sikre, at teknologi udvikles og implementeres, på en måde så den opfylder brugernes behov. 

Konkret får du indsigt og forståelse gennem metoder som deltagerobservation, hvor du ikke blot observerer, men også deltager i de aktiviteter, du ønsker at forstå, samt designmetoder, hvor f.eks. brugere af en teknologi føres sammen med udviklere og andre professioner for at sikre at en bæredygtig udvikling. 

Teknoantropologens tværfaglighed giver dig forudsætninger for at agere bindeled mellem mennesker og teknologi. Dette er både relevant ved brugerdrevet design, hvor forståelsen mellem brugere, eksperter m.fl. er essentiel. Ligeledes er det relevant, når eksperter fra forskellige faggrupper skal kommunikere med hinanden. Det kan f.eks være i udviklingen af sundhedsteknologi hvor forskellige faggrupper inden for sundhedssektoren, har behov som skal kommunikeres til ingeniører og udviklere.

Uddannelsen forbereder dig til at træffe ansvarlige beslutninger i forbindelse med rådgivning om og udvikling/implementeringen af ny teknologi.

Du vil på bacheloruddannelsen derfor følge to kurser om teknologi og etik, samtidig med at flere af uddannelsens projekter drager på den viden, du får gennem kurserne. Det er i denne forbindelse, at social ansvarlighed kommer ind i billedet. Det er af stor betydning, at eksperter ikke blot udvikler teknologier, fordi det er muligte, men udvikler teknologier, der tager hensyn til social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. 

Gode teknoantropologiske studier forudsætter en stor viden om teknologi. Derfor indeholder bacheloruddannelsen i Teknoantropologi også flere teknologimoduler, der beskæftiger sig med teknologisk problemløsning i stor og lille målestok, samt teknologiens naturvidenskabelige grundlag inden for en række områder, der berøres af teknologi, med særligt fokus på sundhedsteknologi og bæredygtighed. 

Uddannelsen indeholder også antropologifag. For at kunne undersøge teknologiens muligheder og udfordringer bliver du på uddannelsen fortrolig med antropologiske metoder og analysetilgange. Disse metoder og tilgange anvender du i studieprojekter om teknologisk anvendelse i praksis, med udgangspunkt i teknologiudvikling, -implementering og -anvendelse i virksomheder eller i offentlige institutioner mm. Antropologien bruger du til at generere viden om de mennesker, og hvordan de på én gang bruger ny teknologi og bliver påvirket af den. 
Uddannelsen indeholder også etikfag, der lærer dig at knytte teknologi sammen med forestillinger om det gode liv, samt til at reflektere over hvordan man etisk ansvarligt kan inddrage potentielle brugere i udviklingen af ny teknologi. Etik bidrager også med viden og tilgange til teknologivurdering samt sætter eksisterende regulering af teknologi i perspektiv. 
I begyndelsen af bacheloruddannelsen i Teknoantropologi er projekterne mere beskrivende og analyserende, senere bliver der i højere grad lagt vægt på at du planlægger, igangsætter, gennemfører og evaluerer teknologiske udviklings-, innovations og forandringsprocesser.

Teknoantropologisk caseanalyse og problemforståelse

De første fire uger af semestret arbejder du med et mini-projekt om teknoantropologisk problemforståelse. Dette mini-projekt har til formål at give dig et indledende kendskab til videnskabeligt arbejde og god videnskabelig praksis samt til det problembaserede projektarbejde, som benyttes af alle AAU’s uddannelser. 
 
1. semester sætter fokus på brugere og teknologiske interessenter. De to semesterprojekter skaber rammen for at udforske, hvordan en konkret teknologi bruges og påvirkes af forskellige aktører. Projekterne tager afsæt i teknologiorienterede cases indenfor bæredygtighed og/eller sundhedsteknologi, hvor de sociale og teknologiske samspil analyseres. Semesteret giver en grundlæggende smagsprøve på, hvad det vil sige at tænke og arbejde som teknoantropolog, og skaber en ballast for det akademiske håndværk.  
Sideløbende med projektet deltager du i to kurser, som understøtter dit projektarbejde. I disse kurser vil du blive introduceret til kvalitative antropologiske og etnografiske metoder (eksempelvis deltagerobservation og brugerundersøgelser) og får en forståelse for centrale tekno-antropologiske teorier. Du introduceres også for AAU’s model for problembaseret læring. 
Modulerne på 1. semester ser du herunder:

• Projekt: Teknoantropolgisk problemforståelse
• Projekt: Analyse af en teknoantropologisk case
• Kursus: Introduktion til antropologi og etnografiske metoder
• Kursus: Socio-teknisk teknologiforståelse
• Kursus: Problembaseret læring

Teknologianalyse og -vurdering

Semesteret sætter fokus på teknologier i et bæredygtigt perspektiv og dekonstruere disse med særlig opmærksomhed på betydningen af de tekniske og materielle elementer.

Samspillet mellem teknologi og mennesker undersøges med udgangspunkt i tekniske systemer og deres forskellige tekniske ekspertkulturer, samt de rationaler der er på spil i den teknologiske udvikling og innovation. Denne forståelse af de tekniske systemer og deres udvikling bruges til at vurdere teknologi, hvor både tekniske, samfundsmæssige og etiske hensyn indgår.  
I dette semesters projektmodul vil du opnå færdigheder i at gennemføre en teknologianalyse og vurdering af et specifikt teknologiprodukt. 
Modulerne på 2. semester ser du herunder: 

• Projekt: Teknologianalyse og vurdering
• Kursus: Udvikling og vurdering af teknologi
• Kursus: Bæredygtige ingeniørvidenskabelige modeller
• Kursus: Teknologi og etik

Teknologisk anvendelsespraksis

På 3. semester arbejder du med, hvordan teknologi anvendes i praksis. Dine kompetencer i kvalitative antropologiske og etnografiske metoder vil blive videreudviklet. Du lærer at formulere etnografiske og socio-tekniske spørgsmål; dvs. spørgsmål vedr. samspillet mellem teknologi, mennesker og sociale faktorer - samt at vurdere forbindelser mellem feltarbejde og undersøgelsesfeltets kultur, organisation og aktører. 
 
Derudover vil du få dybdegående viden om et valgt teknologiområdes institutionelle rammer, med et særligt fokus på tekniske eksperter og ekspertise i et bæredygtighedsperspektiv.  
 
På 3. semester skriver du projekt i ’Teknologi i antropologisk perspektiv’, hvor du bl.a. lærer at planlægge og gennemføre en teknoantropologisk undersøgelse inden for en afgrænset lokal teknologipraksis. 

Modulerne på 3. semester ses her: 

• Projekt: Teknologi i antropologisk perspektiv
• Kursus: Videregående etnografiske metoder og teknoantropologisk analyse
• Kursus: Institutionelle rammer for bæredygtig teknologisk udvikling

Planlægning af en teknologisk innovation

På 4. semester vil du opnå kompetencer til at analysere og tilrettelægge teknologisk forandring og innovation inden for sundheds-it i en dansk kontekst. Du får færdigheder til at analysere og vurdere forskeres og professionelles tænkning, status og praksis i forbindelse med innovation og teknologisk forandring. Gennem en kombination af forelæsninger, diskussioner og praktiske øvelser får du viden om designprocesser og brugerinvolvering. 
Du lærer at planlægge engagement fra relevante aktører i involveringsprocessen samt at reflektere over og redegøre for, hvordan de mange former for brugerinvolvering og designmetoder danner rammer for en innovationsproces. Det kan eksempelvis bruges til at forbedre en problematisk teknologisk løsning, så den kommer til at fungere i praksis. 
Du vil opnå tekniske kompetencer til at scripte en teknologisk innovation på et introducerende niveau. 
Projektet på 4.semester skriver du inden for temaet 'Teknologisk innovation'. Modulets formål er at identificere, analysere og tilrettelægge muligheder for innovation inden for sundheds-it. 

Modulerne på 4. semester er: 

• Projekt: Innovation af ny digital teknologi indenfor sundhed
• Kursus: Institutionelle rammer for digitalisering af sundhedssektoren
• Kursus: Digitalisering af sundhedssektoren
• Kursus: Facilitering af brugerinvolvering teknologisk innovation

Gennemførelse af en teknologisk intervention

5. semester giver dig færdigheder i at designe, igangsætte og gennemføre et teknoantropologisk projekt om forandringer i en teknologisk praksis. Der tages afsæt i den teknologiske udvikling indenfor digitalsundheds teknologi, som vil blive rammesat gennem anvendelse af etnografiske metoder og formidlingsformer.  
Du vil opnå viden omkring forskeres, eksperters, professioners og virksomheders samfundsansvar samt om proces-etiske tilgange. Det handler f.eks om, hvordan man involverer brugere på en ansvarlig og etisk måde. Derudover får du færdigheder i etisk at vurdere udvalgte teknologier i konkrete kontekster samt at gennemføre etiske fremtidsscenarier. 
 
Din etnografiske værktøjskasse bliver udviklet, så du lærer at anvende etnografiske metoder til at producere og strukturere empirisk materiale med henblik på analyse og fortolkning af teknologier, teknologikulturer og vidensproduktion. 

Modulerne på 5. semester er: 

• Projekt: Valgprojekt 5. semester
• Kursus: Analyse af sundhedsinformatiske forandringsprocesser
• Kursus: Etik og teknologiske interventionsprocesser
• Kursus: Portfolio i teknoantropologisk projektarbejde og analyse 

I semesterprojektet vælger du et af følgende temaer: 

• Teknologisk intervention i et participatorisk perspektiv
• Værdidrevet teknologisk intervention
• Etnografisk analyse af teknologisk intervention

Tværfaglig brobygning

På 6. semester skal du arbejde tværfagligt med forskellige tilgange til teknologi og videnskabeligt arbejde. Du skal arbejde med tværfaglige cases i et videnskabsteoretisk perspektiv. Dette giver dig kompetencer til selvstændigt at kunne formidle tværvidenskabelige analyser til fagfolk og tekniske eksperter. Endvidere får du på dette semester viden om faktorer, der har betydning for forandring i organisationer, der består af flere professioner og fagligheder, herunder af organisationskultur, teknologisk infrastruktur, beslutningsprocesser og organisationsstruktur. 

På 6. semester skal du skrive dit bachelorprojekt, som skal omhandle en tværfaglig problemstilling. Dette arbejde vil gøre dig i stand til selvstændigt at håndtere tværfaglighed vedrørende en ny teknologis kulturelle, institutionelle, organisatoriske eller etiske dimension. 

Modulerne på 6. semester ses her: 

• Projekt: Bachelorprojekt
• Kursus: Tværfaglig videnskabsteori
• Kursus: Tværfaglig teknologiudvikling og facilitering

Her finder du studieordning for uddannelsen i Aalborg og uddannelsen i København.

Adgang til bacheloruddannelsen forudsætter opfyldelse af følgende krav eller dokumentation af tilsvarende kvalifikationer:

• Bestået adgangsgivende eksamen
• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik B

Der er adgangsbegrænsning til bacheloruddannelsen i Teknoantropologi på Aalborg Universitet. Det betyder, at det ikke er alle ansøgere, der søger rettidigt og opfylder adgangskravene, som får tilbudt en studieplads.

Du kan søge om optagelse i kvote 1 eller kvote 2.

Antal studiepladser

I 2022 udbød AAU 40 studiepladser på Teknoantropolog i Aalborg. På uddannelsen i Aalborg blev alle ansøgere der opfyldte adgangskravene optaget.

I 2022 udbød AAU 60 studiepladser på Teknoantropologi i København. Alle ansøgere der opfyldte adgangskravene blev optaget. 

Kvote 1

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere, end der er studiepladser til, udvælges ansøgerne i kvote 1 efter karaktergennemsnit i den adgangsgivende eksamen. Har du en gymnasial eksamen, vil din ansøgning blive vurderet i både kvote 1 og kvote 2, hvis du søger optagelse inden den 15. marts.

Kvote 2

I kvote 2, som udgør 20% af studiepladserne, udvælges ansøgere ud fra en konkret helhedsvurdering, hvor der lægges vægt på et karaktergennemsnit i adgangskravsfagene og på andre særligt relevante aktiviteter udover den adgangsgivende eksamen. Særligt relevante aktiviteter er relevant uddannelse og/eller relevant erhvervsarbejde samt frivilligt arbejde. Der må i den konkrete vurdering lægges vægt på maks. 12 måneders særligt relevante aktiviteter.

De særligt relevante aktiviteter skal være gennemført og dokumenteret i form af bilag senest ved ansøgningsfristens udløb den 15. marts, for at de kan indgå i den konkrete kvote 2-vurdering. Et CV alene betragtes ikke som dokumentation. Der lægges ikke vægt på en motiveret ansøgning.

Eksempler på relevant erhvervsarbejde

• Arbejde relateret til produktion eller produktudvikling inden for industri, service eller administration.
• Arbejde relateret til programmering af administrative- eller tekniske systemer.
• Arbejde inden for teknisk design eller konstruktion.
• Arbejde inden for sundhedsområdet.

Eksempler på ikke relevant erhvervsarbejde

• Salgsassistent
• Piccoline
• Arbejde i børnehave eller på plejehjem

Eksempler på relevant uddannelse eller supplerende kurser

• Dele af alle bacheloruddannelser inden for ingeniørvidenskab
• Dele af humanistiske bacheloruddannelser
• Dele af samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser
• Dele af professionsbacheloruddannelser med teknisk eller naturvidenskabeligt indhold, eks. radiograf eller bioanalytiker
• Dele af universitetsuddannelser, hvor den studerende opnår erfaring med produktion eller produktudvikling, programmering, teknisk design, avanceret matematik eller avanceret naturvidenskab (fysik, kemi, biokemi, lægemiddelkemi, o.lign.)
• Erhvervsakademiuddannelser inden for det bio- og laboratorietekniske område, det it-faglige område, det sundhedsfaglige område eller det tekniske område

Andre relevante aktiviteter

• Supplerende kurser på bachelorniveau i operations management, programmering eller matematik med et samlet omfang på minimum 10 ECTS.

Eksempler på ikke relevant uddannelse

• Private design- og tegnekurser
• Journalist
• Professionsbacheloruddannelser uden klart teknisk indhold.

Du skal desuden søge gennem kvote 2, hvis du har søgt om dispensation fra kravet om en adgangsgivende eksamen. Læs også vores generelle vejledning om kvote 2.

• Have bestået en gymnasial eksamen og opfylde adgangskravene til den søgte uddannelse.
• Som minimum have én studierelevant kvalifikation ud over din adgangsgivende eksamen.
• I særlige tilfælde kan du søge om dispensation fra adgangskravene og blive optaget på andet grundlag.

Du søger om optagelse i kvote 2 via www.optagelse.dk.

Der er et begrænset antal studiepladser i kvote 2. Derfor er det nødvendigt, at vi prioriterer mellem ansøgerne ud fra en helhedsvurdering af hver ansøgning. Vi tilbyder en studieplads til de højest prioriterede ansøgere.

I kvote 2 bliver der ikke set på dit gennemsnit i din gymnasiale eksamen, men i stedet lægger vi vægt på dit karaktergennemsnit i adgangskravsfagene (fagsnit) og på de kvalifikationer, du har ud over din gymnasiale eksamen.   

Det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvad der lægges vægt på, men dit fagsnit indgår altid i vurderingen.

De studierelevante aktiviteter kan f.eks. være relevant uddannelse og/eller studierelevant erhvervsarbejde. I nogle tilfælde kan det også være relevant frivilligt arbejde eller relevant højskoleophold. Vi lægger vægt på, at dine kvalifikationer er relevante for den uddannelse, du søger optagelse på, eller viser, at du har gode studieevner.

Du skal være opmærksom på, at vi kun behandler kun din dokumentation, hvis du har vedhæftet den inden ansøgningsfristen den 15. marts. Det vil sige, at du skal have gennemførte de studierelevante aktiviteter og dokumenteret dem i form af bilag (uploades på www.optagelse.dk) senest ved ansøgningsfristens udløb den 15. marts, for at de kan indgå i kvote 2-vurderingen.

Såfremt du ved fristens udløb ikke har modtaget og ikke burde have modtaget den relevante dokumentation, kan denne dokumentation eftersendes. Optagelseskontoret fastsætter i den forbindelse en individuel frist.

Hvis du skal dokumentere relevant erhvervserfaring, kan du for eksempel dokumentere det med en arbejdsgivererklæring eller en udtalelse fra din arbejdsgiver, som skal indeholde:

• En beskrivelse af dine arbejdsopgaver.
• Din ansættelsesperiode.
• Dit timetal pr. uge.

Hvis du har bestået en hel eller dele af en relevant uddannelse, kan du dokumentere det med:

• Dit eksamensbevis.
• En studieudskrift eller karakterudskrifter og eventuelt studieordning.
• Karakterudskrifter og studieudskrifter skal være verificeret af uddannelsesinstitutionen -eksempelvis i form af stempel og underskrift

Hvis du har lavet andet end erhvervsarbejde og uddannelse, som du mener er relevant for netop den uddannelse, du søger ind på, kan du vedhæfte dokumentation for det til din ansøgning på www.optagelse.dk.

Det er ikke nok at vedhæfte et dokument, hvor du selv beskriver, hvad du har lavet – du skal kunne dokumentere dine kvalifikationer.

Der er ansøgningsfrist i kvote 2 den 15. marts kl. 12.00 middag.

Du får svar på din ansøgning den 28. juli.

Du kan her se frister og vigtige datoer.

BEMÆRK! Alle dine aktiviteter, som skal indgå i din ansøgning, skal være uploadet samtidig med den generelle deadline 15. marts klokken 12.

Såfremt du ved fristens udløb ikke har modtaget og ikke burde have modtaget den relevante dokumentation, kan denne dokumentation eftersendes. Optagelseskontoret fastsætter i den forbindelse en individuel frist.

De ovennævnte adgangskravsfag skal være bestået med min. 2,0 på 7-trins-skalaen (medmindre andet er angivet).

Er du ansøger fra et nordisk land, opfylder du kravet om Dansk A ved at bestå Dansk, Svensk, Norsk eller Islandsk på tilsvarende niveau. For ikke-nordiske ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen kan Studieprøven i dansk i kombination med modersmålsundervisning til højeste gymnasiale niveau erstatte kravet om Dansk A.

Har du en udenlandsk (også nordisk) eller international eksamen, henviser vi dig til vores optagelsessider for nærmere information om ansøgningsfrist m.v.

Måske har du brug for at supplere i et fag? Måske har du ikke en adgangsgivende eksamen? Vi har samlet en masse nyttig information om adgangskrav på AAU.

Alt om adgangskrav på AAU

AAU Karriere tilbyder sparring på din vej fra studieliv til jobliv. Mens du studerer på AAU, kan du deltage i karriere- og jobrelaterede arrangementer, finde hjælp på vores hjemmeside og booke personlige karrierevejledningssamtaler til en snak om fx:

• Ansøgning og cv
• Studiejobsøgning
• Hvad vil jeg?
• Hvad kan jeg med min bacheloruddannelse?
• Karrieremuligheder i forbindelse med kandidatvalg

Læs mere om AAU Karriere