Software er uddannelsen for dig, der drømmer om at programmere systemer, som kan blive brugt i IT-løsninger. Det kan være systemer, som er programmeret til at kunne reagere inden for milli- eller mikrosekunder. Fx en airbag, der skal udløse sig på det helt nøjagtige tidspunkt. Det kan også være Intelligent software i robotter og droner eller systemer til håndtering af store datamængder i fx sundhedsvæsenet. 

På kort tid har de nye AI-sprogmodeller, der kan generere tekst og kode, ændret måden, virksomheder udvikler software på. Derfor kommer du til at arbejde med AI fra begyndelsen – både som værktøj i dine semesterprojekter, men også som teknologi, du lærer at forstå og bruge i dybden. I gruppeprojekterne arbejder du med konkrete problemstillinger og lærer at bruge de nyeste AI-værktøjer i praksis. 

Du får også grundlæggende kompetencer inden for programmering, som er studiets omdrejningspunkt, og du lærer, hvordan software udvikles, testes og kvalitetssikres. Du opbygger et stærkt fundament og kan bruge AI kritisk og reflekteret på den måde, som virksomhederne efterspørger. Senere på uddannelsen dykker du ned i teknologien bag AI. Du får indsigt i, hvordan modeller udvikles og trænes – og hvordan de kan indgå i konkrete løsninger.

Undervisningen på Software forener teori og praksis fra første til sidste semester. Undervejs bliver du klædt fagligt godt på gennem en række grundlæggende kurser i bl.a. matematik, programmering, systemudvikling og computerarkitektur.

Når du arbejder i grupper, lærer du at arbejde kritisk, analytisk og løsningsorienteret i samspil med dine medstuderende og verden omkring dig. Og så får du forhåbentlig en masse nye venner, der interesserer sig for det samme, som du gør.

Uddannelsen foregår i et internationalt forskningsmiljø, som hører til et af de bedste i verden. Du har tæt kontakt til underviserne med garanti for den nyeste viden og læring på området.

Som bachelor i Software kan du blandt andet vælge at bygge oven på med en 2-årig kandidatuddannelse i Software eller Datalogi. 

Vi underviser med udgangspunkt i problembaseret læring (PBL). Det er en undervisningsform, som Aalborg Universitet har været med til at udvikle, og som vi er kendt for i hele verden – både blandt undervisere, politikere og erhvervsledere. PBL danner rammen om det faglige indhold og din hverdag på studiet. 

Det er vores oplevelse, at problembaseret læring og arbejde i teams ikke bare gør det muligt for de studerende at arbejde med mere komplekse og spændende problemstillinger fra den virkelige verden, som man selv interesserer for – ofte i tæt samarbejde med virksomheder og andre eksterne partnere. Der er også den bonus, at PBL bidrager til øget ansvar, motivation og fællesskabsfølelse hos de studerende. Det gælder både i hverdagen og i forbindelse med gruppeeksamenerne. Problembaseret læring giver mere læring både fagligt og socialt.

Af samme grund vil du opleve, at der næsten altid er liv på Software-uddannelsen. Der er mange, der bliver på universitetet også efter kurserne. Her laver man f.eks. opgaver sammen med sin projektgruppe eller andre studerende. Du vil også opleve, at der er mange, der bruger tid på de sociale og faglige foreninger, som er på stedet.

På det første semester fokuserer vi især på at lære dig at arbejde efter den problemorienterede model, som vi bruger på Aalborg Universitet. På 1. semester er der to projekter: et helt kort projekt, der er en første smagsprøve på hvad projektarbejde er på et universitet og et noget længere projekt. I dette projekt skal du arbejde yderligere med problemanalyse, problemformulering og hvordan konstruktion af programmer indgår i løsning af problemet.

I kurserne på 1. semester bliver du introduceret for de grundlæggende fag inden for software imperativ programmering, som betyder, at man her beskriver for computeren – trin for trin – hvad den skal foretage sig. Desuden får du et kursus, som understøtter projektarbejdet og som giver dig yderligere indsigt i principperne bag AAU’s læringsform. Du kan se mere om kurserne via links nedenfor.

Projektmoduler

• Analyse og problemformulering (5 ECTS)
• Et program, der løser et problem (10 ECTS)

Kurser

• Datalogiens teoretiske grundlag (5 ECTS)
• Imperativ programmering (5 ECTS)
• Problembaseret læring (5 ECTS)

Projekteksempler

• 3D-printning: Udbredelse af 3D-print
• Anonymitet på internettet
• Fysisk digitalt legetøj

På 2. semester fokuserer projektarbejdet på programmering og modeldannelse i forbindelse med problemløsning. Gennem projektarbejdet skal du og dine medstuderende opnå et fælles fundament i programmering, der kan udnyttes på de efterfølgende semestre. Målet er, at du bliver i stand til at konstruere et velstruktureret program med hovedvægt på gode programstrukturer og velgennemtænkt anvendelse af algoritmer. 

Projektmodul

Et større program udviklet af en gruppe (10 ECTS)

Kurser

• Sandsynlighedsteori og lineær algebra (5 ECTS)
• Algoritmer og datastrukturer (5 ECTS)
• Internetværk og web-programmering (5 ECTS)
• Design og evaluering af brugergrænseflade (5 ECTS)

Projekteksempler

• Social Network Simulator
• Digital Fysioterapeutisk Genoptræning
• En Personlig Sundhedsassistent

1. + 2. semester kører i fællesskab med 1. + 2. semester af Datalogiuddannelsen. Det betyder, at du har mulighed for efter 2. semester at skifte retning omkostningsfrit. Aalborg Universitet udbyder bachelor- og kandidatuddannelse i Datalogi på campus i Aalborg.

På 3. semester vil et projekt typisk handle om analyse, design, programmering og test af administrative it-systemer. Det kan fx være bibliotekssystemer, turneringsplanlægningssystemer til sportsklubber eller systemer, som understøtter konkrete forretningsbehov i små og mellemstore virksomheder.

Projektmodul

En velstruktureret applikation (15 ECTS)

Kurser

• Objektorienteret programmering (5 ECTS)
• Systemudvikling (5 ECTS)
• Databaser og softwarearkitektur (5 ECTS)

Projekteksempler

• Social media library
• Flyselskabs reservationssystem
• Skakcomputer

På 4. semester skal du "bag kulisserne" og lære, hvordan programmerne bliver udført på en computer og hvad principperne er i de mest udbredte programmeringssprog. Projektet handler om at udvikle og implementere sit eget programmeringssprog eller operativsystem. Det typiske projekt på 4. semester udvikler og implementerer et programmeringssprog til et bestemt formål, fx scripting, spiludvikling eller udformning af grafiske brugergrænseflader.

Kurser

• Implementering af programmeringssprog (10 ECTS)
• Data Analytics (10 ECTS)
• Syntaks og semantik (5 ECTS)
• Computerarkitektur og operativsystemer (5 ECTS)

Projekteksempler

• BoLa - Board Game Language
• Designing a Language for Home Automation Systems
• SPLAD - Simple Programming Language for Arduino Drinks-mixer

På 5. semester fokuserer projektarbejdet på udvikling af komplekse softwaresystemer i større udviklingsmiljøer. Gennem projektarbejdet skal du og dine medstuderende arbejde med full-stack udvikling, kravstyring og agil projektledelse. Målet er, at du bliver i stand til at analysere, designe og implementere robuste systemer med integration af brugergrænseflade, database og cloud-løsninger. 

På 5. semester er projektmodulet obligatorisk, mens du skal vælge to kurser blandt tre mulige.

Projektmoduler

• Multiprojekt - Obligatorisk (20 ECTS)

Kurser

• Information og organisering - Valgmulighed (5 ECTS)
• Maskinintelligens - Valgmulighed (5 ECTS)
• Modeller og værktøjer for Cyber Physical Systems - Valgmulighed (5 ECTS)

Projekteksempler

• Creating a More Stable GIRAF: The Graphical Interface Resources for Autistic Folk Application
• Advancing GIRAF: Agile Development For Autism Assistance
• GIRAF - A Full Stack Team: An exploration of working across groups as a full stack team

Det er på 6. semester, at du udarbejder dit bachelorprojekt, hvilket som regel også foregår i en gruppe. 

Projektmodul

Bachelorprojekt (15 ECTS)

Kurser

• Concurrent Programming (5 ECTS)
• Databasesystemer (5 ECTS)
• Sikkerhed (5 ECTS)

Projekteksempler

• Cars : Udvikling af Komplexe Software Systemer
• Interaktiv Læringsøvelse for Børn Med Autisme: Et togspil
• uBuy – An Online Auctioning Web Site Multi-Project in Django
• Croc - En Android app til pictogram konstruktion
• E-Learning Mangement System : Implementing
• Customisable Schedules
• Constructing a Company Network Infrastructure

Når du har færdiggjort 6. semester, er du bachelor i Software. Du kan vælge at gå ud på arbejdsmarkedet eller søge ind på kandidatuddannelsen i Software og blive cand.polyt. (civilingeniør) Du har også mulighed for at søge ind på kandidatuddannelsen i Datalogi og blive cand.scient. eller på kandidatuddannelsen i Sound and Music Computing (Lyd- og musikteknologi), civilingeniør (cand.polyt.).

I studieordningen kan du finde detaljer om kurser og projekter. 

Se studieordning for Software.

Der er sikkert en del, der har en forestilling om, hvordan en softwarestuderende ser ud og hvad sådan én interesserer sig for. Mangfoldigheden blandt de studerende er større, end de fleste tror – og der findes mange forskellige ambitioner og drømme i forhold til det at blive softwareingeniør. Nogle ser det som en vej til at hjælpe med at løse store, strukturelle samfundsproblemer. Andre forfølger en helt specifik gaming-ide, de har haft siden, de var små. Og nogle drømmer om at skabe digitale hjælpemidler til andre. Drømme og ønsker favner bredt, og det passer godt sammen med, at mulighederne er mindst lige så talrige.

Fælles for vores softwarestuderende er, at de er engagerede mennesker, som godt kan lide at arbejde kreativt og løsningsorienteret med IT og virkelige problemstillinger.

Uddannelsen er et fuldtidsstudium og foregår i et internationalt forskningsmiljø, som hører til et af de bedste i verden. Underviserne er garanti for den nyeste viden og læring på området. Det giver dig spændende værktøjer i rygsækken, men det gør også Software til et krævende studie. Du bør forvente en arbejdsuge på ca. 37-40 timer.

Hvert semester på Software består af række obligatoriske kurser, som du følger. Ved siden af kurserne har du som et resultat af den problembaserede tilgang projektarbejde i teams gennem hele semestret med tilhørende fælles eksamener. Det kræver af dig, at du møder op stort set dagligt, og at du tilbringer det meste af arbejdsdag på universitetet.

ADSL (Aalborgs Datalogiske Studenterlaug) er en studenterpolitisk organisation, der repræsenterer de studerende ved uddannelserne under datalogi. Organisationen støtter og er med til at skabe sociale og faglige arrangementer på tværs af studieretningerne og hjælper også studerende – bl.a. i forbindelse med støttemidler til projekter.

F-klubben er en forening for studerende og ansatte med tilknytning til IT-uddannelserne og de naturvidenskabelige uddannelser ved Aalborg Universitet. Foreningens formål er at skabe liv og fællesskab på instituttet. Det sker ved at arrangere faglige begivenheder og fester hvert semester, herunder fredagsbaren, som er et centralt omdrejningspunkt, hvor mange har tradition for at ses og lade op til weekenden - ofte kickstartet med et indslag fra en it-virksomhed.

FixD er en forening for studerende på Interaktionsdesign-uddannelsen. Foreningen arbejder for at styrke de sociale bånd og det stadigt voksende akademiske miljø blandt studerende fra Interaktionsdesign og de undervisere, der er knyttet til uddannelsen. FixD står blandt andet for design- og programmeringsworkshops, sociale events og fester, karriereevents og meget mere.

Foreningerne arbejder gerne sammen om sociale og faglige events for at styrke fællesskabet på tværs af instituttets uddannelser.

Som uddannet i Software får du eftertragtetde kompetencer i programmering og udvikling af software - fra idé til færdigt produkt. Du lærer at arbejde med store og komplekse applikationer og databaser, og lærer at udvikle forskellige dele til et komplet kørende system. Der er stor efterspørgsel på Software-uddannede fra Aalborg Universitet.

Eksempler på områder, hvor softwareingeniører gør en forskel: 

• Realtidssystemer:  Systemer, som er programmeret til at kunne reagere inden for milli- eller mikrosekunder. Fx skal en airbag udløse sig på det helt nøjagtige tidspunkt, hvor der er brug for den og ikke et mikrosekund før eller efter.
• Internet of Things (IoT): Enheder som fx mobiler, låse, ventilationer, biler mv. som både indeholder software og internetforbindelse.
• Robotter og droner: Intelligent software som får hardwaren til at virke efter hensigten.
• Human-Computer Interaction (HCI): Softwareingeniører kan bygge interaktive systemer, som gør det lettere for os at anvende teknologien på en måde, så den opfylder vores behov.