AAU er et førende universitet, når det gælder om at understøtte en balanceret og bæredygtig udvikling* af kloden. Universitetet arbejder med udgangspunkt i strategien ”Viden for verden” aktivt og ansvarligt for at bidrage til bæredygtig udvikling gennem uddannelse, forskning, samarbejde og ved at reducere miljøpåvirkningerne fra AAU’s drift og ved at fremme ligestilling og socialt ansvar.
AAU's bidrag til bæredygtig udvikling
AAU arbejder hver dag for at:
- Integrere miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed på alle niveauer af strategiske og operationelle aktiviteter
- Have et omdømme og en identitet , der er forbundet med bæredygtig udvikling
- Være karakteriseret ved åbenhed, medbestemmelse og have et mål om lige muligheder for alle og et universitetet med høj diversitet blandt medarbejdere og studerende
- Tilbyde uddannelse af højeste kvalitet, der forbereder fremtidens universitetsdimittender med viden, engagement, kritisk tænkning og praktiske værktøjer, der gør det muligt for dem at bidrage til et bæredygtigt samfund
- Levere forskning af højeste kvalitet, der bidrager til bæredygtige og innovative løsninger på samfundsudfordringer
- Skabe værdi ved at vidensprede og støtte implementeringen af teknologi, metoder og tilgange samt aktivt deltage i den offentlige debat for at bidrage til bæredygtig udvikling
- Systematisk arbejde for en konstant forbedring af AAU’s miljømæssige-, økonomiske og sociale bæredygtighedsindsats
- Iværksætte forebyggende foranstaltninger med det formål at beskytte miljøet og forhindre miljøpåvirkninger fra AAU’s drift
- Tilskynde, uddanne og skabe betingelser for medarbejdere og studerende til at bidrage til bæredygtig udvikling inden for og uden for AAU
- Samarbejde med partnere, der bidrager til en bæredygtig udvikling og fremmer bæredygtig udvikling i samarbejde med lokale, nationale og globale aktører
*Ifølge FN er definitionen på bæredygtighed ”… en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov.”
Links
Den nye strategi for Aalborg Universitet Viden for verden 2022-2026 indebærer en vision om, at Aalborg Universitet er internationalt anerkendt som et missionsdrevet universitet, der bidrager til en bæredygtig udvikling. Aalborg Universitet skal som vidensinstitution bidrage til løsning af store samfundsudfordringer, herunder klimaet. Derfor har Aalborg Universitet vedtaget tre klimamål til at understøtte universitetets bidrag i den grønne omstilling.
Klimamål for AAU
- Aalborg Universitet har reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 % i 2030 (ift. indeks 1990).
- Aalborg Universitet er klimaneutralt senest i 2045.
- Aalborg Universitet vil bidrage til, at Danmark bedst og billigst kan opfylde målsætningen om de 70% i 2030 og klimaneutralitet senest i 2045 samt arbejde for, at det bliver teknologisk, organisatorisk og menneskeligt muligt at skærpe disse målsætninger yderligere
For at kvalificere målsætningerne og sikre løbende opfølgning, udarbejdes en model[1] for klimaregnskab inkluderende drivhusgasudledninger fra universitetets samlede aktiviteter (scope 1, 2 og 3), som fungerer som baseline for arbejdet, og som skal bruges til at sikre de mest effektive tiltag.
Målsætningerne skal realiseres gennem handlinger, som universitetet iværksætter, som vil inddrage relevante samarbejdspartnere og aktører i lokalsamfundet og resten af Danmark. Handlingerne skal prioriteres efter reduktionspotentiale og i samspil med AAUs overordnede bæredygtighedspolitik og Viden for verden 2022-2026.
Baseret på forskning fra AAU, vurderes det, at Danmark kan opnå klimaneutralitet inden for transport- og energisektoren allerede i 2045, og derfor ikke 2050 som regeringens målsætning. Det vurderes af forskerne bag dette arbejde[2], at AAU vil kunne opnå klimaneutralitet i 2045 inden for drift. Dette er naturligvis betinget af, at vi ikke ser universitetet som en isoleret størrelse, men som en del af et samfund under omstilling til mere bæredygtige løsninger inden for eksempelvis bygninger og fjernvarme, mv.
Noter
[1] Modellen udvikles som en del af et nationalt samarbejde om en fælles klimaregnskabsmetode, som forskere fra AAU har haft en ledende rolle i udarbejdelsen af. Modellen forventes benyttet af alle universiteter. Læs mere om projektet her: https://vbn.aau.dk/da/projects/methodology-innovation-climate-account-for-aalborg-university-dan
[2] Professor Henrik Lund har vurderet, at klimaneutralitet for Danmark, og derfor også for AAU, kan og bør opnås i 2045, han er en af forskerne bag rapporten. Rapporten forefindes her: https://ida.dk/om-ida/klimasvar/idas-klimasvar-2045-se-rapporten
På FN topmødet i New York den 25. september 2015, blev FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling vedtaget. Målene er vedtaget af verdens stats- og regeringsledere og trådte i kraft den 1. januar 2016. Verdensmålene skal frem til 2030 hjælpe mod en mere bæredygtig udvikling i verden. Verdensmålene består af 17 konkrete mål og 169 delmål, som skal efterleves af FN's 193 medlemslande.
Kontakt ang. bæredygtighed på AAU
Vedrørende presse, web, drift, ranking og forslag til initiativer
Kontakt