På uddannelsen lærer du - kort sagt - at arbejde med sociale problemer og kommer til at møde mennesker, der står i vanskelige og sårbare situationer. Og langt sagt kommer du til at arbejde med udfordringer, løse dem, varetage dem og passe på mennesket bag hele vejen. Det kan fx være:

• At et stigende antal børn i kommunen ikke kommer i skole pga. mistrivsel. Politikere, skole og forældre er bekymrede, men er ikke enige om, hvad problemet er.
• At en ung pige har ikke haft det godt i skolen, er ensom, og har svært ved at se sig selv på en ungdomsuddannelse. Hun er begyndt at udvikle angst for at komme ud blandt andre.
• At en ung kvinde udtrykker bekymring over at blive forælder, fordi hun har haft det vanskeligt i sin barndom, har været anbragt mange forskellige steder og ikke har noget socialt netværk.
• At en gruppe unge mænd i et boligområde er involveret i kriminalitet. Nogle forældre efterspørger hjælp. Andre mener, at de unge skal have udgangsforbud. Beboerne i området føler sig utrygge.
• At en mand har været ude for en arbejdsulykke, som gør at vedkommende ikke kan vende tilbage til det samme arbejde. Han er begyndt at drikke for meget alkohol og har fået helbredsproblemer.
• At en familie har det økonomisk trangt. Forældre og teenagebørn har mange konflikter.
• At en kvinde med psykisk handicap er selvskadende og voldsom. Hun kan ikke kan være sammen med de andre på botilbuddet, men kan heller ikke magte at bo i egen bolig.

Fælles for alle eksemplerne er, at der er tale om mennesker i vanskelige situationer og med komplekse og sammensatte problemer. Socialrådgiveren bruger sin faglige viden og evne til at kommunikere, forstå og arbejde med mennesker - undersøger, hvad problemet består i og finder handlemuligheder.

Uddannelsen er tværfaglig og trækker på mange områder – men centrale vidensområder er:

• Socialt Arbejde/socialrådgivning 
• Jura/Socialret
• Samfundsvidenskab
• Psykologi/psykiatri

Mange af dine undervisere har praktisk erfaring, som de tager med ind i klasselokalet, når de underviser. Det vil sige, at du lærer fra dem, som selv har siddet ansigt-til-ansigt med udfordringerne. Og fra dem, som selv har fundet løsninger og hjulpet udsatte personer videre.

Du vil også møde undervisere, som er eksperter på fx videnskaben, politik, psykiatri eller kriminologi, og som vil give dig en stærk faglig bagage og gøre dig klar til, at du skal ud i din praktikperiode.

På uddannelsen lægger vi vægt på samspillet mellem teori og praksis.

Du får relevant viden og arbejder med at koble og omsætte denne viden til virkelige problemstillinger, praktiske færdigheder og kompetencer. Dette sker gennem brug af eksempler, cases, øvelser og træning. Det sker også ved, at vi får besøg af gæsteundervisere, eller besøger og lægger undervisning i praksis på forskellige tidspunkter i uddannelsen. Endelig sker det gennem praktikken.

I opgaver og projekter, som du skal udarbejde med som en del af uddannelsen, lægges der vægt på kobling mellem teori og praksis, forskningsviden og praktisk viden, analyse og omsætning.

På uddannelsen lægger vi vægt på, at du får stærke kompetencer til at samarbejde med andre. På Socialrådgiveruddannelsen arbejder vi ligesom på hele AAU ud fra ideerne i Problembaseret læring (PBL).

I undervisningen er der fokus på at undre sig over, identificere, undersøge, analysere og forholde sig løsningsorienteret til virkelige problemstillinger. Dette er også den røde tråd i arbejdet med opgaver og projekter, hvor du arbejder sammen med andre om at udforske en problemstilling.

Samarbejde kan være en udfordring, men er vigtigt i socialrådgivning. Når man samarbejder med andre, bruger man hinandens forskellige viden og kompetencer. På studiet vil du møde medstuderende i forskellige aldre og med forskellige baggrunde og erhvervserfaringer. Dette er en styrke, fordi socialrådgivning indebærer kontakt til mange forskellige mennesker. I arbejder sammen i grupper og lærer at kommunikere med andre om, hvordan en sag kan forstås eller undersøges. Gennem gruppearbejde opnår du erfaringer med at arbejde i teams. I praksis er socialrådgiverens arbejde ofte organiseret i teams.

I gruppearbejdet får I tæt vejledning af undervisere. Vejledningen er faglig, men har også fokus på arbejdsprocesserne og gruppens samarbejde.

Kerneområderne indgår på uddannelsens moduler.

• Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis 15 ECTS
• Sociale problemer og socialt arbejdes praksis 15 ECTS
• Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet 15 ECTS
• Socialt arbejde med voksne udsatte og voksne med handicap 15 ECTS
• Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier 15 ECTS
• Socialt arbejdes organisering og praksis 15 ECTS
• Praktik 30 ECTS
• Socialt arbejde i tværprofessionel og tværsektoriel sammenhæng 15 ECTS
• Socialt arbejde – kvalitetssikring, evaluering og praksisudvikling 15 ECTS
• Valgmodul A: Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier 15 ECTS
• Valgmodul B: Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet 15 ECTS
• Valgmodul C: Socialt arbejde med voksne udsatte og voksne med handicap 15 ECTS 
• Valgmodul D: Globale forandringer, lokale udfordringer og nye horisonter i socialt arbejde 15 ECTS
• Valgmodul E: Socialretlig laboratorium 15 ECTS
• Socialt arbejde – vidensbasering og udvikling 10 ECTS
• Bachelorprojekt 20 ECTS

Læs projekter skrevet af socialrådgiverstuderende i Projektbiblioteket.

Se studieordningen for Socialrådgiveruddannelsen her.

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og metoder inden for socialt arbejde og socialrådgivning, der leverer et fagligt og metodisk handlegrundlag i professionsudøvelsen. Socialt arbejde er vidensbaseret og funderet på en professionel etik. Socialt arbejde har et bredt virkefelt og udøves i forskellige konkrete faglige kontekster og organiseringer. Kerneområdet dækker en række professionelle færdigheder og kompetencer i socialt arbejde.

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om menneskets udvikling, dets sociale relationer og samspillet mellem individ og samfund. Det sociale arbejde baserer sig på forståelse af samfundsmæssige, kulturelle og individuelle processer som nødvendige forudsætninger for hensigtsmæssige handlinger, færdigheder og kompetencer i praksis, herunder en opmærksomhed på generelle betingelser og borgerperspektiver.

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om sociale problemer, ledighed og livsbetingelser - de årsagsmæssige sammenhænge, og handlemuligheder. Sociale problemer forstås i en kontekst, hvor såvel biologiske, psykologiske, sociale som samfundsmæssige forhold spiller sammen. Sociale problemer er det sociale arbejdes primære genstandsfelt, og forståelsen af og perspektivet på sociale problemer er afgørende for strategier og muligheder i professionsudøvelsen. Kerneområdet leverer færdigheder og kompetencer i at beskrive, analysere, vurdere og handle i forhold til sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau.

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om den statslige og den politiske bestemmelse af det sociale arbejdes mål, opgave og funktion, som kommer til udtryk på forskellige områder, og som angiver den retlige regulering af sociale indsatser. Regler om rådgivning og vejledning, hjælp og støtte er i velfærdsstaten fastlagt juridisk og angiver de materielle retlige muligheder og betingelser for at håndtere sociale problemer i praksis. Det indgår som færdigheder og kompetencer at kunne handle som retsanvender i socialt arbejde og rådgive om den enkeltes retsstilling.

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om organisation og økonomiske betingelser som kontekst for udførelsen af alt professionelt socialt arbejde. Særligt for socialt arbejde i offentlige forvaltninger gælder, at det er underlagt forvaltningsretlige rammer og bemyndigelser og håndterer sociale problemer under hensyn til økonomiske muligheder. Socialt arbejde udføres ofte i samarbejde med andre og er tværprofessionelt anlagt med socialrådgiveren i en koordinerende rolle. Kerneområdet giver færdigheder og kompetencer inden for organisation og økonomi.

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om produktion og anvendelse af viden i socialt arbejdes praksis. Viden om socialt arbejde udvikles på mange aktørniveauer, herunder brugerniveauet. Der anvendes relevante metoder og tilgange til at skabe viden om, udvikling af og innovation i socialt arbejde. I kerneområdet sættes fokus på evidens- og forskningsbaseret, samt praksis- og erfaringsbaseret viden. Kerneområdet leverer færdigheder i dokumentation, evaluering og kvalitetssikring samt et fokus på egen læring og udvikling af praksis.

Du kan tage et semester i udlandet i løbet af din uddannelse. Det er særligt aktuelt i forbindelse med din praktik og dit bachelorprojekt, men du kan også tage afsted efter første studieår.

Hvis du ønsker et udlandsophold undervejs i uddannelsen, skal du kontakte uddannelsen og Internationalt kontor snarest muligt efter studiestart, således at de praktiske forhold i denne forbindelse hurtigt kan planlægges. Aalborg Universitet har udvekslingsaftaler med universiteter i og udenfor Europa.

Der er en praktikperiode i løbet af Socialrådgiveruddannelsen. Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering, praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence.

Uddannelsespraktikken varer 5 måneder og er et individuelt forløb, hvor den studerende kommer ud på en af uddannelsens godkendte praktikinstitutioner. I forløbet tilknyttes en praktikvejleder ansat på praktikinstitutionen samt en praktiklærer fra uddannelsen.

Aalborg Universitet har ansvar for at finde praktikpladser til de studerende. Man kan ikke forvente at få en praktikplads indenfor præcis det felt, man ønsker sig. Da praktikpladserne spreder sig over et stort geografisk område, må du påregne muligheden for øget transporttid, samt transportomkostninger i praktikperioden. Praktikken er ulønnet, men SU-berettiget. Der er mødepligt i uddannelsespraktikperioden.

• Du har viden, færdigheder og kompetencer, som gør dig i stand til at kommunikere, forstå og arbejde med mennesker i vanskelige og sårbare situationer.
• Du er undervejs blevet udfordret på din viden og forestillinger om mennesker. Du har måske også forandret og udviklet dig selv som menneske.
• Du kan arbejde med forebyggelse og løsning af sociale problemer. Du kan planlægge, koordinere, gennemføre, evaluere og udvikle sociale indsatser på både individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau.
• Du har været i praktik og har prøvet at arbejde sammen med socialrådgivere inden for rammerne af en organisation og i samarbejde med andre professioner.
• Du ved, at socialrådgivning er formet af sociale, politiske og retlige betingelser og forandringer. Menneskelige og sociale problemer er ofte komplekse – og det er ikke altid entydigt, hvad der virker. Socialrådgivning er derfor aldrig fuldkommen ensformigt eller forudsigeligt.
• Du får ansvar og træffer beslutninger - selvstændigt og i samarbejde med andre socialrådgivere og fagprofessionelle f.eks. lærere, pædagoger, psykologer og sundhedsprofessionelle.
• Og du kan kommunikere klart og tydeligt med mange forskellige mennesker. Uddannelsen giver dig forudsætningerne for at kunne arbejde problemorienteret, undersøgende og analytisk - også i forhold til din egen læring og udvikling.

Når du er færdig med din professionsbachelor, er du uddannet socialrådgiver. Du kan derfor få job inden for forskellige områder. Den største arbejdsgiver er de kommunale forvaltninger og institutioner herunder jobcentre.

Dine arbejdsmuligheder er meget alsidige og omfatter arbejde med børn, unge, udsatte voksne, handicappede og ældre.

Arbejdet består af vejledning, rådgivning, social behandling og sagsbehandling i forbindelse med eksempelvis familie- og beskæftigelsesproblematikker, integration, rehabilitering og misbrug. 

Desuden er der ansat socialrådgiver:

• på ældre- og handicapområdet
• i socialpsykiatrien
• i kriminalforsorgen
• inden for undervisning på f.eks. socialrådgiver-, pædagog- og social- og sundhedsassistentuddannelserne
• i fagbevægelsen
• i handicap- og pensionistorganisationer
• i frivillige organisationer

Igennem de senere år er en stigende andel beskæftiget enten i private virksomheder eller som selvstændig.

Der er god efterspørgsel på nyuddannede socialrådgivere i Nordjylland såvel som nationalt, og ledigheden blandt vores dimittender er normalt lav.

Se Dimittendundersøgelsen for Socialrådgiveruddannelsen.

AAU Karriere tilbyder sparring på din vej fra studieliv til jobliv. Mens du studerer på AAU, kan du deltage i karriere- og jobrelaterede arrangementer, finde hjælp på vores hjemmeside og booke personlige karrierevejledningssamtaler til en snak om fx:

• Ansøgning og cv
• Studiejobsøgning
• Hvad vil jeg?
• Hvad kan jeg med min bacheloruddannelse?
• Karrieremuligheder i forbindelse med kandidatvalg

Læs mere om AAU Karriere