Se studieordningen for Socialrådgiveruddannelsen her.

På uddannelsen får du viden om og opbygger færdigheder i, hvordan man arbejder med menneskelige og sociale problemer. Dette giver dig kompetencer til at kunne møde og arbejde med mennesker og grupper i vanskelige og sårbare situationer. Det kan f.eks. være:

• Et stigende antal børn i kommunen kommer ikke i skole pga. mistrivsel. Politikere, skole og forældre er bekymrede, men er ikke enige om, hvad problemet er.
• En ung pige har ikke haft det godt i skolen, er ensom, og har svært ved at se sig selv på en ungdomsuddannelse. Hun er begyndt at udvikle angst for at komme ud blandt andre.
• En ung kvinde udtrykker bekymring over at blive forælder, fordi hun har haft det vanskeligt i sin barndom, har været anbragt mange forskellige steder og ikke har noget socialt netværk.
• En gruppe unge mænd i et boligområde er involveret i kriminalitet. Nogle forældre efterspørger hjælp. Andre mener, at de unge skal have udgangsforbud. Beboerne i området føler sig utrygge.
• En mand har været ude for en arbejdsulykke, som gør at vedkommende ikke kan vende tilbage til det samme arbejde. Han er begyndt at drikke for meget alkohol og har fået helbredsproblemer.
  En familie har det økonomisk trangt. Forældre og teenagebørn har mange konflikter. Den ældste er for nylig stukket af hjemmefra, kom ikke i skole og opholdte sig ’rundt omkring’.
• En kvinde med psykisk handicap er selvskadende og voldsom. Hun kan ikke kan være sammen med de andre på botilbuddet, men kan heller ikke magte at bo i egen bolig.

Fælles for alle eksemplerne er, at der er tale om mennesker i vanskelige situationer og med komplekse og sammensatte problemer. Socialrådgiveren bruger sin faglige viden og evne til at kommunikere, forstå og arbejde med mennesker - undersøger, hvad problemet består i og finder handlemuligheder.

Som studerende på uddannelsen tilegner du dig viden, som er relevant for socialrådgivning. Centrale vidensområder er Socialt Arbejde/socialrådgivning, Jura/Socialret, Samfundsvidenskab og Psykologi/psykiatri, men uddannelsen er grundlæggende tværfaglig og trækker på mange vidensformer.

På Socialrådgiveruddannelsen vil du møde undervisere med viden inden for socialt arbejde/socialrådgivning, sociologi, antropologi, psykologi, psykiatri, kriminologi, organisationsteori, evaluering, videnskabsteori osv. Underviserne i socialt arbejde er socialrådgivere med erfaring fra praksis, og alle undervisere er specialiserede i eller forsker i bestemte områder i socialt arbejde. Du vil også møde undervisere fra Juridisk Institut, som er eksperter i socialret og anvendelse af lovgivning i og med relevans for socialrådgivning.

Du vil også møde undervisere fra Institut for Politik og Samfund, som er eksperter i velfærds- og arbejdsmarkedsforskning. Endelig vil du møde en række eksterne undervisere og gæsteundervisere. Mange af dem er uddannet socialrådgivere og har specialviden på baggrund af flere års erfaring i praksis.

Det tværfaglige og praktiske vidensgrundlag på Socialrådgiveruddannelsen er forudsætningen for at kunne reflektere og handle professionelt i krydsfeltet mellem menneskers sociale problemer og rettigheder og de samfundskrav og forventninger, der stilles til borgerne.

På uddannelsen lægger vi vægt på samspillet mellem teori og praksis.

Du får relevant viden og arbejder med at koble og omsætte denne viden til virkelige problemstillinger, praktiske færdigheder og kompetencer. Dette sker gennem brug af eksempler, cases, øvelser og træning. Det sker også ved, at vi får besøg af gæsteundervisere, eller besøger og lægger undervisning i praksis på forskellige tidspunkter i uddannelsen. Endelig sker det gennem praktikken.

I opgaver og projekter, som du skal udarbejde med som en del af uddannelsen, lægges der vægt på kobling mellem teori og praksis, forskningsviden og praktisk viden, analyse og omsætning.

På uddannelsen lægger vi vægt på, at du får stærke kompetencer til at samarbejde med andre. På Socialrådgiveruddannelsen arbejder vi ligesom på hele AAU ud fra ideerne i Problembaseret læring (PBL).

I undervisningen er der fokus på at undre sig over, identificere, undersøge, analysere og forholde sig løsningsorienteret til virkelige problemstillinger. Dette er også den røde tråd i arbejdet med opgaver og projekter, hvor du arbejder sammen med andre om at udforske en problemstilling.

Samarbejde kan være en udfordring, men er vigtigt i socialrådgivning. Når man samarbejder med andre, bruger man hinandens forskellige viden og kompetencer. På studiet vil du møde medstuderende i forskellige aldre og med forskellige baggrunde og erhvervserfaringer. Dette er en styrke, fordi socialrådgivning indebærer kontakt til mange forskellige mennesker. I arbejder sammen i grupper og lærer at kommunikere med andre om, hvordan en sag kan forstås eller undersøges. Gennem gruppearbejde opnår du erfaringer med at arbejde i teams. I praksis er socialrådgiverens arbejde ofte organiseret i teams.

I gruppearbejdet får I tæt vejledning af undervisere. Vejledningen er faglig, men har også fokus på arbejdsprocesserne og gruppens samarbejde.

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og metoder inden for socialt arbejde og socialrådgivning, der leverer et fagligt og metodisk handlegrundlag i professionsudøvelsen. Socialt arbejde er vidensbaseret og funderet på en professionel etik. Socialt arbejde har et bredt virkefelt og udøves i forskellige konkrete faglige kontekster og organiseringer. Kerneområdet dækker en række professionelle færdigheder og kompetencer i socialt arbejde.

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om menneskets udvikling, dets sociale relationer og samspillet mellem individ og samfund. Det sociale arbejde baserer sig på forståelse af samfundsmæssige, kulturelle og individuelle processer som nødvendige forudsætninger for hensigtsmæssige handlinger, færdigheder og kompetencer i praksis, herunder en opmærksomhed på generelle betingelser og borgerperspektiver.

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om sociale problemer, ledighed og livsbetingelser - de årsagsmæssige sammenhænge, og handlemuligheder. Sociale problemer forstås i en kontekst, hvor såvel biologiske, psykologiske, sociale som samfundsmæssige forhold spiller sammen. Sociale problemer er det sociale arbejdes primære genstandsfelt, og forståelsen af og perspektivet på sociale problemer er afgørende for strategier og muligheder i professionsudøvelsen. Kerneområdet leverer færdigheder og kompetencer i at beskrive, analysere, vurdere og handle i forhold til sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau.

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om den statslige og den politiske bestemmelse af det sociale arbejdes mål, opgave og funktion, som kommer til udtryk på forskellige områder, og som angiver den retlige regulering af sociale indsatser. Regler om rådgivning og vejledning, hjælp og støtte er i velfærdsstaten fastlagt juridisk og angiver de materielle retlige muligheder og betingelser for at håndtere sociale problemer i praksis. Det indgår som færdigheder og kompetencer at kunne handle som retsanvender i socialt arbejde og rådgive om den enkeltes retsstilling.

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om organisation og økonomiske betingelser som kontekst for udførelsen af alt professionelt socialt arbejde. Særligt for socialt arbejde i offentlige forvaltninger gælder, at det er underlagt forvaltningsretlige rammer og bemyndigelser og håndterer sociale problemer under hensyn til økonomiske muligheder. Socialt arbejde udføres ofte i samarbejde med andre og er tværprofessionelt anlagt med socialrådgiveren i en koordinerende rolle. Kerneområdet giver færdigheder og kompetencer inden for organisation og økonomi.

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om produktion og anvendelse af viden i socialt arbejdes praksis. Viden om socialt arbejde udvikles på mange aktørniveauer, herunder brugerniveauet. Der anvendes relevante metoder og tilgange til at skabe viden om, udvikling af og innovation i socialt arbejde. I kerneområdet sættes fokus på evidens- og forskningsbaseret, samt praksis- og erfaringsbaseret viden. Kerneområdet leverer færdigheder i dokumentation, evaluering og kvalitetssikring samt et fokus på egen læring og udvikling af praksis.

Der er en praktikperiode i løbet af Socialrådgiveruddannelsen. Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering, praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence. 

Uddannelsespraktikken varer 5 måneder og er et individuelt forløb, hvor den studerende kommer ud på en af uddannelsen godkendt praktikinstitution. I forløbet tilknyttes en praktikvejleder ansat på praktikinstitutionen samt en praktiklærer fra uddannelsen. Al kontakt til praktikinstitutionerne og fordeling af praktikpladser sker gennem Aalborg Universitet. 

Af hensyn til antallet af praktikpladser inddeles hver årgang i 2 hold (hold X og hold Y). Det ene hold afvikler praktikken på 4. semester, mens det andet afvikler praktikken på 5. semester. Det hold, der ikke er i praktik, følger anden undervisning. 

Aalborg Universitet har ansvar for at finde praktikpladser til de studerende. Man kan ikke forvente at få en praktikplads indenfor præcis det felt, man ønsker sig. Da praktikpladserne spreder sig over et stort geografisk område, må du påregne muligheden for øget transporttid, samt transportomkostninger i praktikperioden. Praktikken er ulønnet, men SU-berettiget. Der er mødepligt i uddannelsespraktikperioden. 

Udlandsophold er særligt aktuelt i forbindelse med uddannelsespraktikken og udarbejdelsen af professionsbachelorprojektet men kan også finde sted på semestre efter første studieår. Hvis du ønsker et udlandsophold undervejs i uddannelsen, skal du kontakte uddannelsen og Internationalt kontor snarest muligt efter studiestart, således at de praktiske forhold i denne forbindelse hurtigt kan planlægges. Aalborg Universitet har udvekslingsaftaler med universiteter i og udenfor Europa. 

• Du har viden, færdigheder og kompetencer, som gør dig i stand til at kommunikere, forstå og arbejde med mennesker i vanskelige og sårbare situationer.
• Du er undervejs blevet udfordret på din viden og forestillinger om mennesker. Du har måske også forandret og udviklet dig selv som menneske.
• Du kan arbejde med forebyggelse og løsning af sociale problemer. Du kan planlægge, koordinere, gennemføre, evaluere og udvikle sociale indsatser på både individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau.
• Du har været i praktik og har prøvet at arbejde sammen med socialrådgivere inden for rammerne af en organisation og i samarbejde med andre professioner.
• Du ved, at socialrådgivning er formet af sociale, politiske og retlige betingelser og forandringer. Menneskelige og sociale problemer er ofte komplekse – og det er ikke altid entydigt, hvad der virker. Socialrådgivning er derfor aldrig fuldkommen ensformigt eller forudsigeligt.
• Du får ansvar og træffer beslutninger - selvstændigt og i samarbejde med andre socialrådgivere og fagprofessionelle f.eks. lærere, pædagoger, psykologer og sundhedsprofessionelle.
• Og du kan kommunikere klart og tydeligt med mange forskellige mennesker. Uddannelsen giver dig forudsætningerne for at kunne arbejde problemorienteret, undersøgende og analytisk - også i forhold til din egen læring og udvikling.

Den største arbejdsgiver er de kommunale forvaltninger og institutioner herunder jobcentre. Socialrådgiverens arbejdsmuligheder er meget alsidige og omfatter arbejde med børn, unge, udsatte voksne, handicappede og ældre. Arbejdet består af vejledning, rådgivning, social behandling og sagsbehandling i forbindelse med eksempelvis familie- og beskæftigelsesproblematikker, integration, rehabilitering og misbrug. Endvidere rummer uddannelsen gode muligheder for videreuddannelse indenfor undervisning, ledelse og konsulentvirksomhed.

Desuden er der ansat socialrådgiver:

• på ældre- og handicapområdet
• i socialpsykiatrien
• i kriminalforsorgen
• inden for undervisning på f.eks. socialrådgiver-, pædagog- og social- og sundhedsassistentuddannelserne
• i fagbevægelsen
• i handicap- og pensionistorganisationer
• i frivillige organisationer

Igennem de senere år er en stigende andel beskæftiget enten i private virksomheder eller som selvstændig.

Der er god efterspørgsel på nyuddannede socialrådgivere i Nordjylland såvel som nationalt, og ledigheden blandt vores dimittender er normalt lav 

Se Dimittendundersøgelsen for Socialrådgiveruddannelsen.

AAU Karriere tilbyder sparring på din vej fra studieliv til jobliv. Mens du studerer på AAU, kan du deltage i karriere- og jobrelaterede arrangementer, finde hjælp på vores hjemmeside og booke personlige karrierevejledningssamtaler til en snak om fx:

• Ansøgning og cv
• Studiejobsøgning
• Hvad vil jeg?
• Hvad kan jeg med min bacheloruddannelse?
• Karrieremuligheder i forbindelse med kandidatvalg

Læs mere om AAU Karriere

Adgang til Socialrådgiveruddannelsen forudsætter opfyldelse af følgende krav eller dokumentation af tilsvarende kvalifikationer:

• Bestået adgangsgivende eksamen

Udover ovenstående er der følgende muligheder for at søge om en studieplads på Socialrådgiveruddannelsen via kvote 2 senest den 15. marts: 

• Social- og sundhedsassistentuddannelse fra 2004 eller senere med Dansk C, Engelsk D samt Samfundsfag C eller Naturfag C.
• Den pædagogiske assistentuddannelse med Dansk C, Engelsk D samt Samfundsfag C eller Naturfag C.
• Følgende 4 gymnasiale enkeltfag: Dansk A, Engelsk B, Samfundsfag B og Psykologi C.

Der er adgangsbegrænsning til professionsbacheloruddannelsen til Socialrådgiver på Aalborg Universitet. Det vil sige, at det ikke er alle ansøgere, der søger rettidigt og opfylder adgangskravene, som får tilbudt en studieplads.

Du kan søge om optagelse i kvote 1 eller kvote 2.

Antal studiepladser

I 2021 udbød AAU 209 studiepladser på Socialrådgiveruddannelsen. Adgangskvotienten i kvote 1 blev 6,7 på 7-trinsskalaen.

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere, end der er studiepladser til, udvælges ansøgerne i kvote 1 efter karaktergennemsnit i den adgangsgivende eksamen. 

I kvote 2, som udgør 50% af studiepladserne, udvælges ansøgere ud fra en konkret helhedsvurdering, hvor der lægges vægt på et karaktergennemsnit i adgangskravsfagene på karakteren i Dansk A eller studieprøven i Dansk samt på andre særligt relevante aktiviteter udover den adgangsgivende eksamen.

Relevant arbejde kan f.eks. være arbejde med direkte kontakt med borgere og/eller brugere. Relevant uddannelse kan f.eks. være inden for det pædagogiske- eller sundhedsfaglige område.

Har du en gymnasial eksamen, vil din ansøgning blive vurderet i både kvote 1 og kvote 2, hvis du søger optagelse inden 15. marts.

Du skal desuden søge gennem kvote 2, hvis du skal søge om dispensation fra kravet om en adgangsgivende eksamen. Læs også vores generelle vejledning om kvote 2.

• Have bestået en gymnasial eksamen og opfylde adgangskravene til den søgte uddannelse.
• Som minimum have én studierelevant kvalifikation ud over din adgangsgivende eksamen.
• I særlige tilfælde kan du søge om dispensation fra adgangskravene og blive optaget på andet grundlag.

Du søger om optagelse i kvote 2 via www.optagelse.dk.

Der er et begrænset antal studiepladser i kvote 2. Derfor er det nødvendigt, at vi prioriterer mellem ansøgerne ud fra en helhedsvurdering af hver ansøgning. Vi tilbyder en studieplads til de højest prioriterede ansøgere.

I kvote 2 bliver der ikke set på dit gennemsnit i din gymnasiale eksamen, men i stedet lægger vi vægt på dit karaktergennemsnit i adgangskravsfagene (fagsnit) og på de kvalifikationer, du har ud over din gymnasiale eksamen.   

Det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvad der lægges vægt på, men dit fagsnit indgår altid i vurderingen.

De studierelevante aktiviteter kan f.eks. være relevant uddannelse og/eller studierelevant erhvervsarbejde. I nogle tilfælde kan det også være relevant frivilligt arbejde eller relevant højskoleophold. Vi lægger vægt på, at dine kvalifikationer er relevante for den uddannelse, du søger optagelse på, eller viser, at du har gode studieevner.

Du skal være opmærksom på, at vi kun behandler kun din dokumentation, hvis du har vedhæftet den inden ansøgningsfristen den 15. marts. Det vil sige, at du skal have gennemførte de studierelevante aktiviteter og dokumenteret dem i form af bilag (uploades på www.optagelse.dk) senest ved ansøgningsfristens udløb den 15. marts, for at de kan indgå i kvote 2-vurderingen.

Såfremt du ved fristens udløb ikke har modtaget og ikke burde have modtaget den relevante dokumentation, kan denne dokumentation eftersendes. Optagelseskontoret fastsætter i den forbindelse en individuel frist.

Hvis du skal dokumentere relevant erhvervserfaring, kan du for eksempel dokumentere det med en arbejdsgivererklæring eller en udtalelse fra din arbejdsgiver, som skal indeholde:

• En beskrivelse af dine arbejdsopgaver.
• Din ansættelsesperiode.
• Dit timetal pr. uge.

Hvis du har bestået en hel eller dele af en relevant uddannelse, kan du dokumentere det med:

• Dit eksamensbevis.
• En studieudskrift eller karakterudskrifter og eventuelt studieordning.
• Karakterudskrifter og studieudskrifter skal være verificeret af uddannelsesinstitutionen -eksempelvis i form af stempel og underskrift

Hvis du har lavet andet end erhvervsarbejde og uddannelse, som du mener er relevant for netop den uddannelse, du søger ind på, kan du vedhæfte dokumentation for det til din ansøgning på www.optagelse.dk.

Det er ikke nok at vedhæfte et dokument, hvor du selv beskriver, hvad du har lavet – du skal kunne dokumentere dine kvalifikationer.

Der er ansøgningsfrist i kvote 2 den 15. marts kl. 12.00 middag.

Du får svar på din ansøgning den 28. juli.

Du kan her se frister og vigtige datoer.

BEMÆRK! Alle dine aktiviteter, som skal indgå i din ansøgning, skal være uploadet samtidig med den generelle deadline 15. marts klokken 12.

Såfremt du ved fristens udløb ikke har modtaget og ikke burde have modtaget den relevante dokumentation, kan denne dokumentation eftersendes. Optagelseskontoret fastsætter i den forbindelse en individuel frist.

De ovennævnte adgangskravsfag skal være bestået med min. 2,0 på 7-trins-skalaen (medmindre andet er angivet).

Er du ansøger fra et nordisk land, opfylder du kravet om Dansk A ved at bestå Dansk, Svensk, Norsk eller Islandsk på tilsvarende niveau. For ikke-nordiske ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen kan Studieprøven i dansk i kombination med modersmålsundervisning til højeste gymnasiale niveau erstatte kravet om Dansk A.

Har du en udenlandsk (også nordisk) eller international eksamen, henviser vi dig til vores optagelsessider for nærmere information om ansøgningsfrist m.v.

Måske har du brug for at supplere i et fag? Måske har du ikke en adgangsgivende eksamen? Vi har samlet en masse nyttig information om adgangskrav på AAU.

Alt om adgangskrav på AAU

AAU's Adgangstjekker giver dig overblik over adgangskrav til vores bacheloruddannelser. Indtast din gymnasiale eksamen og få overblik over, hvilke uddannelser du opfylder adgangskravene til, og hvilke gymnasiale fag du evt. mangler.

Tjek hvilke uddannelser du kan blive optaget på