I takt med at teknologier og produkter i stigende grad bliver brugt til understøttelse af stort set al menneskelig aktivitet, er udviklingen af digitale løsninger i dag en større arbejdsopgave for en eller flere personer, som er højt kvalificerede inden for forskellige IT-fagfelter.

Med uddannelsen får du grundlæggende kompetencer i udvikling af digitale løsninger og lærer at bevæge dig på tværs af forretning, kommunikation og IT. Du bliver stærk til at koble brugere, teknologi og kontekst, og udvikler din evne til at løse organisatoriske problemstillinger, blant andet på grund af din baggrund i PBL.

Du får gode muligheder for ansættelse i organisationer og virksomheder i både den offentlige og den private sektor, da der er et stort behov for profiler med de kompetencer.

Eksempler på områder, hvor kandidater, der har læst Informationsteknologi på bacheloren kan gøre en forskel:

• Digitalisering: vær med til at udvikle de bedste løsninger til virksomheder, både offentlige og private og ikke mindst til de borgere, der skal bruge løsningerne
• Internet of Things: bidrag fx til bæredygtige løsninger for landbruget, større effektivitet og energibesparelse eller hvad med overvågning til forbedret placering af hjertestartere?
• Business intelligence: her er du eksperten, der kan skaffe virksomheden viden om dens egen performance og hvordan den kan forbedres
• Nudging: du kan designe og udvikle kommunikationsløsninger, der fx kan skabe adfærds- eller holdningsændringer hos modtageren

Vi underviser i problembaseret læring (PBL). Det er en undervisningsform, som Aalborg Universitet har været med til at udvikle, og som vi er kendt for i hele verden – både blandt undervisere, politikere og erhvervsledere. PBL danner rammen om det faglige indhold og din hverdag på studiet. 

Det er vores oplevelse, at problembaseret læring og arbejde i teams ikke bare gør det muligt for de studerende at arbejde med mere komplekse og spændende problemstillinger i samarbejde med eksterne partnere og virksomheder. Der er også den bonus, at PBL bidrager til øget ansvar, motivation og fællesskabsfølelse hos de studerende. Det gælder både i hverdagen og i forbindelse med gruppeeksamenerne. Problembaseret læring giver mere læring både fagligt og socialt.

Af samme grund vil du opleve, at der et godt og aktivt studieliv på Informationsteknologi. Mange tilbringer tid på universitetet, hvor de laver opgaver og projekter i deres grupper, eller finder sammen om fælles interesser.

Hvert semester på Informationsteknologi på Aalborg Universitet består af projektarbejde i grupper og en række kurser. Du har på hvert semester mulighed for at danne projektgruppe med nye studerende, også nogle fra andre fagmiljøer. Du bliver trænet i at arbejde kreativt og løsningsorienteret. Under hele studietiden har du mulighed for at arbejde sammen med en eller flere af de mange virksomheder, som viser stor interesse for at arbejde sammen med studerende om konkrete problemstillinger. Kontakten til disse virksomheder kan både være din egen, men den formidles formelt af en matchmaker eller en anden relevant part på Aalborg Universitet.

På 1. semester skal du og din projektgruppe udarbejde to projekter; et mindre projekt og et større projekt. Det mindre projekt har til formål at introducere jer for de tre spor i uddannelsen; kommunikation, teknologi og forretning. I det større projekt skal I udvælge et it-system, som I vil arbejde med . I skal bl.a. analysere de kommunikationssituationer, som det valgte system indgår i, samt lave en usabilityevaluering af systemet. For at gøre dette skal I lave en analyse af systemet, som inkluderer eksperimenter og / eller laboratorieforsøg. Kurset i problembaseret læring vil bidrage til at understøtte arbejdet med projektet.

Projektmodulerne

• Det mindre projekt: Pervasive Computing: Kommunikation, teknologi og forretning i en digital tidsalder (5 ECTS)
• Det større projekt: Vurdering af et IT-system i brug (10 ECTS)

Projekteksempler fra 1. semester

• Relationships - En undersøgelse af relationer på internettet. Gruppen undersøgte online relationer mellem mennesker, fx Facebook, datingsider, spil og andre netværk. Fokus var på hvordan disse internetrelationer påvirker mennesket som person/individ, og om det påvirker sociale relationer, at kommunikation på internettet sker via begrænset kode.
• Usability-evaluering af startour.dk. Gennem en brugerbaseret evaluering af Star Tours hjemmeside undersøgte gruppen en række usabilityproblemer på siden.

Kurser på 1. semester

• Problembaseret læring (5 ECTS)
• Grundlæggende programmering (5 ECTS)
• IT-systemer: Kulturel kontekst, kommunikation, brugbarhed og brugbarhedsevaluering (5 ECTS)

Fra og med 2. semester er der kun ét projekt pr. semester. Til gengæld fylder det ene projekt lige så meget som de to projektmoduler på 1. semester til sammen.

På 2. semester er formålet med projektarbejdet, at du lærer om grundlæggende datalogiske emner samt anvendelse af datalogiske teknikker til udvikling af software. Du og din gruppe får erfaring med at analysere, designe, programmere og afprøve et it-system, som understøtter arbejdet i en organisation.

Projektmodulet

• Konstruktion og afprøvning af et IT-system (15 ECTS)

Projekteksempler fra 2. semester

• Aalborg Chokoladen - Contruction and testing of an IT System. Gennem et tidligere samarbejde med Visit Aalborg kom gruppen i kontakt med Aalborg Chokoladen. Gruppen skulle i projektet udvikle og teste et it-system, og ejeren af Aalborg Chokoladen lod dem bruge sin webshop til formålet. På denne måde fik gruppen mulighed for at arbejde med et system, som allerede eksisterede, og ejeren af firmaet fik benefit ift. foreslåede forbedringer af systemet baseret på brugernes behov.
• Constructing a web shop. Denne gruppe arbejdede med konstruktionen af en webshop fra bunden. Samarbejdspartneren var Røde Kors, som gerne ville have muligheden for at sælge genbrugsvarer mm. online.

I kurserne kommer du bl.a. til at arbejde med design af brugergrænseflader, kvalitative metoder til studier af brugeradfærd i kontekst mm.

Kurser på 2. semester

• Datalogiens matematiske grundlag (5 ECTS)
• Design og evaluering af brugergrænseflader (5 ECTS)
• Innovation og forandringsledelse (5 ECTS)

Gennem arbejdet med projektet på 3. semester vil du og din gruppe opnå dybere indsigt i emner som bl.a. databasesystemer, brugssammenhænge, komplekse softwaresystemer og databasedesign.

Projektmodul

• Udvikling af et databasesystem til en specifik anvendelse (15 ECTS)

Projekteksempler fra 3. semester:

• Near Field Business Card. I projektet udvikledes en applikation kaldet Near Field business Card til Android. Ved hjælp af applikationen er det muligt at overføre visitkort via NFC samt administrerer ens netværk. Applikationen er blevet designet og analyseret ud fra spørgeskema. Derudover er applikationen blevet testet og evalueret ved hjælp af usability tests.
• Epic Coach. Gruppen undersøgte hvordan man kan lave et administrativt it-system, der hjælper en fodboldtræner med de administrative opgaver omkring sit hold.

Kurser på 3. semester

• Systemanalyse og design (5 ECTS)
• Grundlæggende objektorienteret programmering (5 ECTS)
• Databaseudvikling (5 ECTS)

På 4. semester skal du ikke følge kurser - i stedet skal du og din projektgruppe udarbejde tre mindre projekter.

Projektmodulerne

• Udvikling af mobil applikation (10 ECTS)
• Video som metode til design (10 ECTS)

Kurset

• IT-baseret forretningsudvikling (10 ECTS)

Forretningssporet

Projektmodul

• IT som styringsredskab (15 ECTS)

Kurser

• IT og digitalisering: Business Intelligence (5 ECTS)
• Organisation og ledelse: Offentlig budgetlægning og økonomistyring (5 ECTS)
• Innovation og forandring: Ledelse af innovation: Gevinster og gevinstrealisering (5 ECTS)

Kommunikationssporet

Projektmodul

• Organisationskommunikation (20 ECTS)

Kursus

• Kommunikationsdesign: Kultur og værdier (10 ECTS)

Teknologisporet

Projektmodul

• Agil systemudvikling på tværs af projekter (15 ECTS)

Kurser

• Agil software engineering (5 ECTS)
• Computerarkitektur og operativsystemer (5 ECTS)
• Algoritmik og datastrukturer (5 ECTS)

De tre spor fortsætter hver for sig på 6. semester. 

Forretningsspor

Projektmodul

• Bachelorprojekt (15 ECTS)

Kurser

• Design og styring af digitaliserings- og innovationsprojekter (5 ECTS)
• Fra data til værdi og forandring i organisation og samfund (10 ECTS)

Kommunikationsspor

Projektmodul

• Bachelorprojekt: IKT i brug (15 ECTS)

Kurser

• Datadrevet design, udvikling og evaluering af IKT (10 ECTS)
  
• Virksomhedsledelse (5 ECTS)

Teknologispor

Projektmodul

• Bachelorprojekt: Udvikling af en IoT-solution (15 ECTS)

Kurser

• Programmering af IoT-applikationer (5 ECTS)
• Syntaks og semantik (5 ECTS)
• Internetværk og web-programmering (5 ECTS)

Valget af specialiseringsretning og fag på uddannelsens 6. semester er afgørende for, hvilke kandidatuddannelser du efterfølgende vil kunne søge optagelse på. Inden for hver temaramme udbydes en række kurser, som dels vil støtte op om temaet for bachelorprojektet, og dels vil være forberedende til de mulige kandidatuddannelser.

Når du har bestået dit 6. semester, er du bachelor i informationsteknologi.

I studieordningen for bacheloruddannelsen i Informationsteknologi kan du finde detaljer om kurser og projekter samt information om uddannelsens lovhjemmel mm.

Seneste studieordning for Informationsteknologi.

ADSL (Aalborgs Datalogiske Studenterlaug) er en studenterpolitisk organisation, der repræsenterer de studerende ved uddannelserne under datalogi. Organisationen støtter og er med til at skabe sociale og faglige arrangementer på tværs af studieretningerne og hjælper også studerende – bl.a. i forbindelse med støttemidler til projekter.

F-klubben er en forening for studerende og ansatte med tilknytning til IT-uddannelserne og de naturvidenskabelige uddannelser ved Aalborg Universitet. Klubbens formål er at skabe liv og fællesskab på instituttet. Det sker ved at arrangere faglige begivenheder og fester hvert semester, herunder fredagsbaren, som er et centralt omdrejningspunkt, hvor mange har tradition for at ses og lade op til weekenden - ofte kickstartet med et indslag fra en it-virksomhed.

FixD er en klub for studerende på Interaktionsdesign-uddannelsen. Klubben arbejder for at styrke de sociale bånd og det stadigt voksende akademiske miljø blandt studerende fra Interaktionsdesign og de undervisere, der er knyttet til uddannelsen. FixD-klubben står blandt andet for design- og programmeringsworkshops, sociale events og fester, karriereevents og meget mere.

Klubberne arbejder gerne sammen om sociale og faglige events for at styrke fællesskabet på tværs af instituttets uddannelser.

Adgang til bacheloruddannelsen i Informationsteknologi forudsætter, at du opfylder nedenstående krav, eller at du kan dokumentere at have tilsvarende kvalifikationer:

• Bestået adgangsgivende eksamen
• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik B

Der er adgangsbegrænsning til bacheloruddannelsen i Informationsteknologi. Det betyder, at det ikke er alle ansøgere, der opfylder adgangskravene og som søger rettidigt, der er sikret en studieplads.

Du kan søge om optagelse i kvote 1 eller kvote 2.

Antal studiepladser

I 2022 udbød AAU 70 studiepladser på bacheloruddannelsen i Informationsteknologi. Alle ansøgere, der opfyldte adgangskravene til uddannelsen blev optaget.

Kvote 1

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere, end der er studiepladser til, udvælges ansøgerne i kvote 1 efter karaktergennemsnit i den adgangsgivende eksamen. Har du en gymnasial eksamen, vil din ansøgning blive vurderet i både kvote 1 og kvote 2, hvis du søger optagelse inden den 15. marts.

Kvote 2

I kvote 2, som udgør 10% af pladserne, udvælges ansøgere ud fra en konkret helhedsvurdering, hvor der lægges vægt på et karaktergennemsnit i adgangskravsfagene og på andre særligt relevante aktiviteter udover den adgangsgivende eksamen. Særligt relevante aktiviteter er relevant uddannelse og/eller relevant erhvervsarbejde. Der må i den konkrete vurdering lægges vægt på maks. 12 måneders særligt relevante aktiviteter.

De særligt relevante aktiviteter skal være gennemført og dokumenteret i form af bilag senest ved ansøgningsfristens udløb den 15. marts, for at de kan indgå i den konkrete kvote 2-vurdering. Et CV alene betragtes ikke som dokumentation. Der lægges ikke vægt på en motiveret ansøgning

Eksempler på relevant erhvervsarbejde

• Arbejde i en software- eller systemudviklingsvirksomhed eller produktionsvirksomhed af fysiske interaktive produkter. Det udførte arbejde skal have haft at gøre med den primære produktion af teknologi eller indhold, dvs. ikke fx sekretær eller receptionist.
• Arbejde som programmør/webprogrammør/webmaster/e-designer
• Arbejde som medie/kommunikationsmedarbejder (virksomhedskommunikation, lyd/film, reklame)
  Selvstændig inden for de samme områder

Eksempler på relevant uddannelse

• Dele af bacheloruddannelser indenfor naturvidenskab og ingeniørvidenskab
• Dele af professionsbacheloruddannelser inden for IT-området med et indhold af kommunikation, programmering og/eller systemudvikling
• Dele af humanistiske bacheloruddannelser med fokus på IT
• KVU-uddannelse til Datamatiker
• Dele af humanistiske bacheloruddannelser inden for kommunikation

Eksempler på ikke relevant uddannelse

• Private tegne- og animationsuddannelser/kurser
• Almindelig kontor-, salgs-, service- og butiksuddannelse

Du skal desuden søge gennem kvote 2, hvis du har søgt om dispensation fra kravet om en adgangsgivende eksamen. Læs også vores generelle vejledning om kvote 2.

Der er studiestartsprøve på denne uddannelse. De første uger på 1. semester skal alle studerende på uddannelsen derfor deltage i og bestå en studiestartsprøve. Formålet med studiestartsprøven er at fastslå, om de nye studerende har påbegyndt uddannelsen. Nye studerende på uddannelsen skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven er baseret på introduktionsforløbet samt de studerendes forventninger til og motivation for studiet. Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedr. studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Du modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke-godkendt” baseret på dit svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.

Læs mere om studiestartsprøven.

At blive optaget på Informationsteknologi kræver matematik på B-niveau. Det anbefales kraftigt, at du genopfrisker matematik på B-niveau inden studiestart på Informationsteknologi, hvis du har karakterer på 7 eller mindre i matematik fra din gymnasieuddannelse, eller hvis din gymnasieuddannelse er et år gammel eller mere.

Derfor har Aalborg Universitet oprettet et kursus i august, som vi opfordrer dig til at følge, så du kan blive klædt bedst muligt på til at gennemføre uddannelsen.

Du får mulighed for at få genopfrisket og trænet de matematiske begreber og udviklet en sikkerhed i det matematiske håndværk inden studiestart.

Brush-up kurset kommer i to versioner med samme indhold; Intensiv og Flex.

• Brush-up Intensiv er et sammenhængende 8 dages fuldtidskursus, hvor du møder ind på universitetet i enten Aalborg, Esbjerg eller København.
• Brush-up Flex afvikles over tre uger, hvor du har mulighed for at deltage i hele kurset, eller de dele af kurset, du har behov for. Du kan deltage i Flex online, og i Aalborg kan du desuden møde fysisk frem på universitetet.

Brush-up kurserne giver dig også mulighed for at snuse til universitetslivet og møde medstuderende inden studiestart. Du placeres i en mindre gruppe til opgaveregning, hvor du så vidt muligt sidder med andre, der skal starte på samme uddannelse som dig.

Læs mere om Brush-up-kursus i matematik. 

• Have bestået en gymnasial eksamen og opfylde adgangskravene til den søgte uddannelse.
• Som minimum have én studierelevant kvalifikation ud over din adgangsgivende eksamen.
• I særlige tilfælde kan du søge om dispensation fra adgangskravene og blive optaget på andet grundlag.

Du søger om optagelse i kvote 2 via www.optagelse.dk.

Der er et begrænset antal studiepladser i kvote 2. Derfor er det nødvendigt, at vi prioriterer mellem ansøgerne ud fra en helhedsvurdering af hver ansøgning. Vi tilbyder en studieplads til de højest prioriterede ansøgere.

I kvote 2 bliver der ikke set på dit gennemsnit i din gymnasiale eksamen, men i stedet lægger vi vægt på dit karaktergennemsnit i adgangskravsfagene (fagsnit) og på de kvalifikationer, du har ud over din gymnasiale eksamen.   

Det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvad der lægges vægt på, men dit fagsnit indgår altid i vurderingen.

De studierelevante aktiviteter kan f.eks. være relevant uddannelse og/eller studierelevant erhvervsarbejde. I nogle tilfælde kan det også være relevant frivilligt arbejde eller relevant højskoleophold. Vi lægger vægt på, at dine kvalifikationer er relevante for den uddannelse, du søger optagelse på, eller viser, at du har gode studieevner.

Du skal være opmærksom på, at vi kun behandler kun din dokumentation, hvis du har vedhæftet den inden ansøgningsfristen den 15. marts. Det vil sige, at du skal have gennemførte de studierelevante aktiviteter og dokumenteret dem i form af bilag (uploades på www.optagelse.dk) senest ved ansøgningsfristens udløb den 15. marts, for at de kan indgå i kvote 2-vurderingen.

Såfremt du ved fristens udløb ikke har modtaget og ikke burde have modtaget den relevante dokumentation, kan denne dokumentation eftersendes. Optagelseskontoret fastsætter i den forbindelse en individuel frist.

Hvis du skal dokumentere relevant erhvervserfaring, kan du for eksempel dokumentere det med en arbejdsgivererklæring eller en udtalelse fra din arbejdsgiver, som skal indeholde:

• En beskrivelse af dine arbejdsopgaver.
• Din ansættelsesperiode.
• Dit timetal pr. uge.

Hvis du har bestået en hel eller dele af en relevant uddannelse, kan du dokumentere det med:

• Dit eksamensbevis.
• En studieudskrift eller karakterudskrifter og eventuelt studieordning.
• Karakterudskrifter og studieudskrifter skal være verificeret af uddannelsesinstitutionen -eksempelvis i form af stempel og underskrift

Hvis du har lavet andet end erhvervsarbejde og uddannelse, som du mener er relevant for netop den uddannelse, du søger ind på, kan du vedhæfte dokumentation for det til din ansøgning på www.optagelse.dk.

Det er ikke nok at vedhæfte et dokument, hvor du selv beskriver, hvad du har lavet – du skal kunne dokumentere dine kvalifikationer.

Der er ansøgningsfrist i kvote 2 den 15. marts kl. 12.00 middag.

Du får svar på din ansøgning den 28. juli.

Du kan her se frister og vigtige datoer.

BEMÆRK! Alle dine aktiviteter, som skal indgå i din ansøgning, skal være uploadet samtidig med den generelle deadline 15. marts klokken 12.

Såfremt du ved fristens udløb ikke har modtaget og ikke burde have modtaget den relevante dokumentation, kan denne dokumentation eftersendes. Optagelseskontoret fastsætter i den forbindelse en individuel frist.

De ovennævnte adgangskravsfag skal være bestået med min. 2,0 på 7-trins-skalaen (medmindre andet er angivet).

Er du ansøger fra et nordisk land, opfylder du kravet om Dansk A ved at bestå Dansk, Svensk, Norsk eller Islandsk på tilsvarende niveau. For ikke-nordiske ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen kan Studieprøven i dansk i kombination med modersmålsundervisning til højeste gymnasiale niveau erstatte kravet om Dansk A.

Har du en udenlandsk (også nordisk) eller international eksamen, henviser vi dig til vores optagelsessider for nærmere information om ansøgningsfrist m.v.

Måske har du brug for at supplere i et fag? Måske har du ikke en adgangsgivende eksamen? Vi har samlet en masse nyttig information om adgangskrav på AAU.

Alt om adgangskrav på AAU

AAU's Adgangstjekker giver dig overblik over adgangskrav til vores bacheloruddannelser. Indtast din gymnasiale eksamen og få overblik over, hvilke uddannelser du opfylder adgangskravene til, og hvilke gymnasiale fag du evt. mangler.

Tjek hvilke uddannelser du kan blive optaget på