Uddannelsen er ideel for dig, der ønsker at arbejde med bæredygtige løsninger, som kan bidrage til at løse udfordringer inden for klimaændringer og bæredygtighed. Det kan være, hvordan vi kan genbruge affald bedre eller spare energi i vores hjem.

Du lærer at arbejde på tværs af tekniske fagområder, og du får redskaber til at udvikle løsninger, der kan gøre en forskel for samfundet. 

Uddannelsen tager udgangspunkt i FN’s verdensmål. Hvert semester arbejder du med samfundsrelevante problemstillinger, hvor du sammen med dine medstuderende skal finde løsninger på alt fra energiproduktion og -optimering til bæredygtig byudvikling. Du får mulighed for at arbejde med opgaver i samarbejde med virksomheder og forskningsinstitutter, så du får en direkte forbindelse til erhvervslivet. 

Matematik og de klassiske ingeniørfag som fysik og kemi er grundlæggende elementer i uddannelsen. Du lærer at bruge disse fag til at forstå og løse praktiske ingeniørudfordringer.

Efter 1,5 år vil du kunne specialisere dig yderligere og arbejde med problemstillinger indenfor maskinteknik, energi, elektronik eller kemiteknologi. 

Undervisningen er baseret på problembaseret læring (PBL), hvor du arbejder i grupper på tværs af fagområder med konkrete projekter. Gennem projekterne får du erfaring med at samarbejde. Du bliver dygtig til projektstyring og kommunikation – vigtige evner at have i ingeniørarbejdet. 

Uddannelsen indeholder både teori og laboratoriearbejde, og du vil få et kendskab til ingeniørprincipper som kredsløbsteori, termodynamik, mekanik og statik. Du vil også lære at arbejde med design af tekniske systemer, fx energieffektive løsninger, bæredygtige bygninger og innovative transportløsninger. 

På de første semestre får du et bredt ingeniørgrundlag, som du senere kan specialisere dig i. Specialiseringerne dækker områder som elektroteknik, maskinteknik, kemiteknologi og miljøteknologi, og du kan vælge den vej, der bedst matcher dine interesser og karrieremål. 

Med en bachelor i Ingeniørvidenskab kan du vælge at specialisere dig videre på en kandidatuddannelse inden for et af de teknisk videnskabelige områder.

Du kan for eksempel læse Energiteknik, Avanceret Effektelektronik eller Computerteknologi.

Uddannelsen giver også mulighed for at fortsætte på kandidatuddannelser som Kemiteknik, Vand og Miljø eller Industrielt Design. 

Uddannelsen er baseret på en tværfaglig sammensætning af klassiske ingeniørfag, og på de første semestre skal du bruge en del af tiden på grundfagene matematik, fysik og kemi. Disse fag bliver sat ind i en spændende virkelighed, hvor du ser, hvordan du bruger det, du lærer i praksis. Hvor meget energi er der fx i vinden? Dette beskrives med en matematisk ligning. Eller hvordan samles en vingemølle? I kemiundervisningen lærer du, at den limes sammen.

Gennem hele uddannelsen arbejder du projektorienteret med samfundsrelevante problemstillinger og med udgangspunkt i FN's verdensmål. Projektarbejdet sikrer også, at du får læringsmæssige og organisatoriske kompetencer inden for fx projektstyring, problemløsning, samarbejde og kommunikation. Alt sammen noget der klæder dig på til at løse de industrielle udfordringer, der ligger i udviklingen af samfundet frem mod et bæredygtigt samfund, hvor infrastrukturen er tilpasset den samfundsmæssige udvikling og sker i henhold til FN's verdensmål.

Matematik og de klassiske ingeniørfagligheder inden for maskiner, design, elektronik, kemi, konstruktion og energi er de fundamenter, som al naturvidenskab bygger på. Det er redskaber, som hjælper dig med at blive klog på fagene på de senere semestre, hvor der dykkes yderligere ned i den tekniske viden. Og som ingeniør bruger du i høj grad matematikken som redskab i dit arbejde, fx når vingerne fra en vindmølle udbøjer på grund af belastningen fra den varierende vind, den udsættes for. Hvordan mekanisk energi omdannes til elektrisk og termisk energi, når vingerne roterer og får en generator til at rotere. De fysiske forhold mellem forskellige fysiske bevægelser beskrives med en matematisk ligning, der kan analyseres på.

PBL - problembaseret læring er et grundlæggende element i arbejdsformen på Aalborg Universitet. I praksis betyder det, at du bruger halvdelen af hvert semester på at arbejde i grupper af 5-7 mennesker med emner, der relaterer sig til omverden her og nu.

På Ingeniørvidenskab arbejder du med et forskelligt FN’s verdensmål og nyt institut hvert semester. Det betyder, at de problemstillinger, I kommer til at løse, findes inden for det gældende verdensmål og sker i samarbejde med undervisere fra det pågældende institut ved brug af deres laboratorier. Du kommer med sikkerhed til at prøve flere fagligheder af og møder forskellige typer af ingeniører. Ud over det har Aalborg Universitet et stærkt samarbejde med virksomheder rundt om i landet og flere af de problemstillinger, du kommer til at arbejde på, kan justeres for at passe til en specifik virksomheds behov.

En mulighed er en type større samarbejdsprojekt, hvor flere grupper kan samarbejde om én fælles kompleks problemstilling, fx ved at en gruppe tager sig af de energitekniske forhold, mens en anden gruppe løser mekaniske forhold og en tredje tager sig af design eller teknoantropologiske aspekter. Projektgrupperne kan på højere semestre sammensættes af studerende fra flere forskellige specialiseringer, som nedbryder deres projekt i delaspekter, afhængig af deres forskellige kompetencer. For de første semestre udføres projekter inden for forskellige ingeniørgrene med passende projektemner. Eksemplerne på projektemner fra semesteroversigten tages som anvisende, da projektkataloger kan variere fra semester til semester.

På det første semester arbejder du med FN’s verdensmål 7 “bæredygtig energi”. Det kan være en problemstilling inden for fx vedvarende energiproduktion, energilagring eller energieffektivisering. Samtidig introduceres du for den problembaserede tilgang til projektarbejde og hvordan du laver projekter. Du får også en bred indføring i alle FN's verdensmål og lærer at perspektivere problemstillinger til det omkringliggende samfund. Endelig, starter semestret også med nogle af de tekniske ingeniørdiscipliner med kurser i matematik, fysik og kemi.

Projekt

• Projekt med tema om verdensmål nr. 7 om bæredygtig energi (10 ECTS-point)

Eksempler på projektemner:

• Bølgeenergi
• Fremtidens energi-øer offshore
• Energieffektivisering af boliger
• Mikroforsyningsanlæg til tredjeverdenslande
• Bioenergi
• Optimering af ladetidspunkt for elbiler
• Højtemperatur energilagring
• Solkraftværker

Kurser

• Problembaseret læring (5 ECTS-point)
• Calculus (5 ECTS-point)
• Indledende fysik og kemi (5 ECTS-point)
• Verdensmål og perspektivering (5 ECTS-point)

På andet semester arbejder du med FN’s verdensmål 11 “bæredygtige byer og lokalsamfund”. Her arbejder I sammen om at finde løsninger til fremtidens infrastruktur for forsyning af energi og vand til byer og samfund. Det kan fx være et energisystem, der består af samspil mellem flere forskellige energisektorer som elektricitet, varmeforsyning og transport i form af elbiler og busser. Eller projektgruppen kunne have fokus på industri, hvor en designløsning kunne undersøges. Det kunne fx være forbedring af byggematerialer til huse eller undersøgelse af statik og styrkelære for at dimensionere en flydende, vertikalakslet vindmølle tæt på byområderne. Desuden udbygger de studerende deres kunnen inden for projektarbejdet med yderligere metoder for problemanalyser og løsningsmetoder. Endeligt styrkes de faglige kompetencer gennem kurser med matematik, kredsløbsteori, statik, styrkelære og svingningslære, der også kan anvendes i projektarbejdet.

Projekter

• Projekt med tema omkring verdensmål nr. 11 vedrørende bæredygtige byer og lokalsamfund (15 ECTS- point)

Eksempler på projektemner

• Ladestander til elbiler
• Varmepumpeintegration i fjernvarmenet
• Smart styring af hjemmeforbruget i forhold til egenproduktion
• Brugeraccept af elektrificering af transport og varmesektoren
• Design og produktion af en vindmølle til byområder
• Bæredygtige byggematerialer

Kurser

• Lineær algebra (5 ECTS-point)
• Elektriske grundfag (5 ECTS-point)
• Grundlæggende statik, styrke og svingningslære (5 ECTS-point)

På tredje semester arbejder du med FN’s verdensmål 3 “sundhed og trivsel”. Det kan være apparatudvikling til sundhedssektoren eller brugeradfærd i forhold til forskellige sundheds- og trivselsaspekter i samfundet, der analyseres. For at understøtte de tekniske perspektiver er der fokus på anvendt ingeniørmatematik, grundlæggende termodynamik samt kursus i programmering og databehandling, som kan være yderst relevant i forhold til udviklingen af apparater og dataopsamling herfra.

Projekt

• Projekt med tema om verdensmål nr. 3 vedrørende sundhed og trivsel (15 ECTS-point)

Eksempler på projektemner:

• Udvikling af blodtryksmåler
• Programmering til analysering af sundhedsdata
• Udvikling af trafikdetektorer for minimering af trafikdræbte
• Intelligent styring af elnettet
• Undersøgelse af ventilationstypers påvirkning af smittespredning
• Fugt i isoleringsmaterialer

Kurser

• Anvendt ingeniørmatematik (5 ECTS-point)
• Grundlæggende programmering (5 ECTS-point)
• Termodynamik, varmetransmission og strømningslære (5 ECTS-point)

På 4. semester arbejder du med FN’s verdensmål 9 “industri, innovation og infrastruktur”. Projekterne forventes at blive udarbejdet i samarbejde med industrien, forsyningsvirksomheder eller fx kommuner/regioner,  og du får derved kontakt med det omgivende samfund. Der er kurser inden for styring og regulering samt modellering og simulering for, at der kan opbygges modeller af de systemer, processer, infrastrukturer og apparater, der skal udvikles. Fx kan dette være hastighedsstyring af en vippende plade eller et køretøj.

Projekt

• Projekt med tema omkring verdensmål nr. 9 vedrørende industri, innovation og infrastruktur (15 ECTS-point)

Eksempler på projektemner

• Minimering af CO2 i industrielle processer
• Udvikling af transport-infrastruktur i landområder
• Udnyttelse af overskudsvarme fra industrielle processer
• Smart Grids
• Integration af brintproduktion lokalt sammen med en vindmølle
• Styring af afstand mellem selvkørende lastbiler

Specialiseringer

På dette semester vælger du desuden specialisering.  Semestrets tekniske kurser vil derfor være afhængige af valgt specialisering, og giver dybdegående teorier og metoder inden for netop det område. Du vælger i mellem følgende 7 specialiseringer: 

• Elektroteknik og regulerings­teknik
• Informations- og signal­behandling
• Kemiteknologi
• Maskinteknik
• Miljøteknologi
• Teknologi og design
• Termomekanik

Projektet på femte semester er inden for ingeniørvidenskab og giver mulighed for, at I som studerende arbejder på tværs inden for et valgt projektområde. Det kan fx være inden for det miljøtekniske område, hvor der ses på spildevand, hvor nogle kunne se på optimering af pumper, mens andre kigger på filtre eller kemisk håndtering og behandling, der indgår i et samlet anlæg. I vil derudover tilegne jer yderligere kompetencer inden for innovation og entreprenørskab og økonomiske analyser til at understøtte undervisningen.

På dette semester vil de tekniske kurser være afhængige af valgt specialisering, der netop giver dybdegående teorier og metoder inden for det valgte område.

Nærmere information om kurserne findes nedenstående for hver specialisering.

Eksempler på projektemner:

• Mikro-energisystem til vandpumpning i isolerede områder
• Optimering af spildevandsanlæg, herunder pumper, filtre, kemiske påvirkninger osv.
• Minimering af vandforbrug i industrielle processer
• Design og konstruktion af en servicerobot, der kan køre op ad et vindmølletårn
• Lasergravering til stålindustrien

Bachelorprojektet omhandler løsning af en større problemstilling inden for et valgfrit verdensmål. Dette kan være i samarbejde med en virksomhed, ph.d.-studerende eller i et samarbejde mellem flere grupper.

Projekterne bliver baseret på projektforslag fra industrien eller forsyningsvirksomheder, herunder energi, madvarer, transport og vand.

Nærmere information om kurserne findes nedenstående for hver specialisering.

Eksempler på projektemner:

• Bæredygtige mikro-energisystemer til isolerede områder
• Dimensionering af anlæg til håndtering af farligt affald
• Optimering af spildevandsanlæg
• Minimering af vandforbrug i industrielle processer
• Optimering af strømproduktion fra bølgeenergianlæg
• Design og produktion af en højtrykshydrogentank

Se studieordning for bacheloruddannelsen i Ingeniørvidenskab. 

Med en bacheloruddannelse i ingeniørvidenskab kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det teknisk videnskabelige område. Du kan bl.a. komme ind på forskellige kandidatuddannelser på Aalborg Universitet afhængigt af den specialisering, du vælger.

Bachelorspecialisering i elektroteknik og reguleringsteknik har retskrav til:

• Civilingeniør (cand.polyt.) i Energy Engineering med specialisering i Power Electronics and Drives (Aalborg)

Bachelorspecialiseringen giver adgang til:

• Civilingeniør (cand.polyt) i Energy Engineering med specialisering i Mechatronic Control Engineering
• Civilingeniør (cand.polyt.) i Sustainable Energy Engineering med specialisering i Offshore Energy Engineering (Esbjerg)
• Civilingeniør (cand.polyt.) i Advanced Power Electronics (Esbjerg)
• Civilingeniør (cand.polyt.) i robotteknologi (Aalborg)
• Civilingeniør (cand.polyt.) i elektroniske systemer
• Civilingeniør (cand.polyt.) i computerteknologi

Bachelorspecialisering i informations- og signalbehandling har retskrav til:

• Civilingeniør (cand.polyt.) i computerteknologi

Bachelorspecialiseringen giver adgang til:

• Civilingeniør (cand.polyt)  i lyd og musikteknologi (København)
• Civilingeniør (cand.polyt.) i elektroniske systemer
• Civilingeniør (cand.polyt.) i robotteknologi (Aalborg)

Bachelorspecialisering i kemiteknologi har retskrav til:

• Civilingeniør (cand.polyt.) i kemi (Aalborg)

Bachelorspecialiseringen giver adgang til:

• Civilingeniør (cand.polyt.) i kemiteknik (Esbjerg)

Bachelorspecialisering i maskinteknik har retskrav til:

• Civilingeniør (cand.polyt) i Mechanical Engineering (Aalborg)

Bachelorspecialiseringen giver adgang til:

• Civilingeniør (cand.polyt.) i Energy Engineering med specialisering i Thermal Energy and Process Engineering (Aalborg)
• Civilingeniør (cand.polyt.) i Energy Engineering med specialisering i Fuel Cells and Hydrogen Technology (Aalborg)
• Civilingeniør (cand.polyt.) i Sustainable Energy Engineering med specialisering i Fluids and Process Systems (Esbjerg)

Bachelorspecialiseringen i miljøteknologi har retskrav til:

• Civilingeniør (cand.polyt.) i vand og miljø (Aalborg)

Bachelorspecialisering i teknologi og design har retskrav til:

• Cand.scient. i teknoantropologi (Aalborg)

Bachelorspecialiseringen giver adgang til:

• Cand.scient. i teknoantropologi (København)
• Civilingeniør (cand.polyt.) i industrielt design (Aalborg)
• Civilingeniør (cand.polyt.) i bæredygtigt design (København)

Bachelorspecialisering i termomekanik har retskrav til:

• Civilingeniør (cand.polyt.) i Energy Engineering med specialisering i Thermal Energy and Process Engineering (Aalborg)

Bachelorspecialiseringen giver adgang til:

• Civilingeniør (cand.polyt.) i Energy Engineering med specialisering i Fuel Cells and Hydrogen Technology (Aalborg)
• Civilingeniør (cand.polyt.) i Sustainable Energy Engineering med specialisering i Fluids and Process Systems (Esbjerg)
• Civilingeniør (cand.polyt.) i indeklima og energi (Aalborg)

Med en bacheloruddannelse i ingeniørvidenskab og eventuelt en efterfølgende kandidatuddannelse er dine jobmuligheder inden for ingeniørområdet næsten ubegrænsede. Du får den ingeniørfaglige ballast, men samtidig har du lært at arbejde tværfagligt og i teams, hvilket i høj grad efterspørges i erhvervslivet.

Hvad laver en ingeniør?

Du vil fx kunne få ansættelse som specialist i en forsknings-, udviklings- eller driftsrolle, eller som projektleder i industrien eller hos forsynings- og rådgivningsvirksomheder. Du får også mulighed for at tage fat på en forskerkarriere gennem en ph.d.-stilling på et universitet.

Hvor kan du få arbejde? 

Med en bachelor i ingeniørvidenskab kan du afhængig af specialisering arbejde hos fx:

• Siemens
• Vestas
• Ørsted
• Danfoss
• Novo Nordisk
• Copco
• Forsyningsvirksomheder
• Procesindustrien
• Automatiseringsvirksomheder
• Rådgivende firmaer
• Bygge- og anlægsvirksomheder

AAU Karriere tilbyder sparring på din vej fra studieliv til jobliv. Mens du studerer på AAU, kan du deltage i karriere- og jobrelaterede arrangementer, finde hjælp på vores hjemmeside og booke personlige karrierevejledningssamtaler til en snak om fx:

• Ansøgning og cv
• Studiejob- og praktiksøgning
• Kompetencer – både de faglige og de mere personlige
• Gode værktøjer til at finde rundt i dine karrieretanker og på arbejdsmarkedet
• At få hul på jobsøgningen og netværksdannelsen, inden du bliver færdiguddannet

Læs mere om AAU Karriere