Forskning
Samarbejde

Ingeniørvidenskab, Bachelor

Ingeniørvidenskab på Aalborg Universitet

Ingeniørvidenskab

Har du ønsker på klodens vegne? Ingeniørvidenskab er en uddannelse for dig, der har ambitioner på klimamålenes vegne, men vil bruge traditionel ingeniørkunst til at definere og løse udfordringerne. Hvad vil du fx byde ind med for at nå det danske klimamål 2050? Eller hvordan vil du være med til at sikre, at Danmark opfylder sine internationale klimaforpligtelser?

Ny uddannelse med tværfaglig profil

Ingeniørvidenskab er en ny bacheloruddannelse på Aalborg Universitet. Det er en fremtidssikret uddannelse for dig, som vil bidrage til at løse de store samfundsmæssige udfordringer, verden står overfor. Du opnår et bredt ingeniørmæssigt fundament og du vælger selv din tekniske specialisering. Du lærer at arbejde på tværs af faggrænser og har samtidig dine egne kernekompetencer inden for et specialiseringsområde.

Matchtjekker Ingeniørvidenskab

FN's verdensmål

Du kommer til at arbejde projektorienteret med alle projekter forankret i en samfundsmæssig relevans, aktuelt FN's verdensmål. Projektarbejdet sikrer også, at du får læringsmæssige og organisatoriske kompetencer, fx projektstyring, problemløsning, samarbejde og kommunikation. Alt sammen noget der klæder dig på til at løse de industrielle udfordringer, der ligger i udviklingen af samfundet frem mod et bæredygtigt samfund, hvor infrastrukturen er tilpasset den samfundsmæssige udvikling og sker i henhold til FN's verdensmål.

På første studieår møder du de naturvidenskabelige grundfag

Uddannelsen er baseret på en tværfaglig sammensætning af klassiske ingeniørfag, og på de første semestre skal du bruge en del af tiden på de lidt teoritunge grundfag: matematik, fysik og kemi. Disse fag bliver sat ind i en spændende virkelighed, hvor du ser, hvordan du bruger det, du lærer i praksis. Hvor meget energi er der fx i vinden? Dette beskrives med en matematisk ligning. Eller hvordan samles en vingemølle? I kemiundervisningen lærer du, at den limes sammen.

sådan kan din uge se ud

Matematik som redskab

Matematik og de klassiske ingeniørfagligheder inden for maskiner, design, elektronik, kemi, konstruktion og energi er de fundamenter, som al naturvidenskab bygger på. Det er redskaber, som hjælper dig til at blive klog på fagene på de senere semestre, hvor der dykkes yderligere ned i den tekniske viden, og som ingeniør bruger du bestandigt matematikken som redskab i dit arbejde. Fx når den vedvarende energi kommer fra vindmøller: Mekanisk energi omdannes til elektrisk energi, når vingerne roterer og får en generator til at rotere. Det fysiske forhold mellem de forskellige energityper beskrives med en matematisk ligning.

Du får en grundig indføring i dette vigtige fundament, som er med til at sikre den dybe faglighed: Du kommer til at arbejde med matematikken og de andre grundfag gennem undervisning, fælles opgaveregning og i projekterne, hvor betydningen af fagene især konkretiseres. Her skal du fx bruge din viden fra ingeniørkunsten til at designe og modellere (med matematik) løsningen på et samfundsrelevant problem.

din underviser forsker

Aalborg Universitet er det 4. bedste universitet inden for Engineering. Som studerende inden for dette felt møder du fra første dag vores dygtige undervisere, hvis forskning har bragt AAU op i den øverste elite inden for ingeniørvidenskab.

Du bliver en del af miljøet omkring disse dygtige og anerkendte forskere, og du får mulighed for at deltage i projekter og arbejde med idéer og opfindelser, som skal være med til fortsat at sikre AAUs renommé som en del af den absolutte elite inden for naturvidenskab.

International anerkendelse til Aalborg Universitet

  • +

    Laboratorier i verdensklasse på Aalborg Universitet

    Aalborg Universitet råder over de vildeste laboratorier! Og jo længere du er på dit studie, jo mere vil du komme til at arbejde i de specialiserede faglaboratorier, hvor der udføres både eksperimentelle og kommercielle forsøg med det nyeste og mest avancerede udstyr.

    Indsamling af data i laboratorietIngeniørvidenskab er et laboratorie-tungt studie; der er fokus på bæredygtighed og verdensmål, men i en kontekst af traditionel ingeniørfaglig kunnen. Du kommer derfor til at tilbringe mange timer i de spændende laboratorier, når du skal udføre eksperimentelle forsøg. Hvis ikke du arbejder i universitetets laboratorier, kan det være, at du er ude i marken hos en virksomhed for at deltage i et bæredygtighedsprojekt dér.

     

    ELEKTRONIktekniske laboratorier

    Energitekniske laboratorier

    Kemitekniske laboratorier

    Maskintekniske laboratorier

    Miljøtekniske laboratorier

  • +

    Problembaseret læring – Aalborg Universitets særkende

    Du kommer fra første færd til at arbejde med problemanalyse og problembaseret læring. På alle semestre skal der udarbejdes projekter, som skrives sammen med en gruppe studiekammerater. Projekterne på ingeniørvidenskab er forankrede i en samfundsmæssig relevans, aktuelt FNs verdensmål.

    Tværfaglig problemløsning

    At arbejde med reelle komplekse problemstillinger i en gruppe, eventuelt i samarbejde med en virksomhed eller andre grupper, bidrager til at give dig erfaring med tværfaglig, kompleks problemløsning og processtyring i en ingeniørmæssig kontekst. Disse kompetencer er yderst relevante for fremtidige job, hvor indblik og overblik over mange tværfaglige og komplekse aspekter er en del af dagligdagen i udviklingsafdelinger og for projektledelse.

    De unikke meta-kompetencer (projektstyring, problemløsning, samarbejde osv), som uddannelsen udvikler, kommer stærk til udtryk i projektarbejdet, hvor vi udnytter Problembaseret Læring til at sikre, at der arbejdes i dybden med et problem fra flere perspektiver – og du får forståelsen for, at en udfordring kan anskues på mange tekniske og designmæssige måder.

    Teamwork og sparring

    Du lærer betydningen af team-work og sparring i gruppen, du får erfaring med at være en del af et samarbejde – herunder også at det stiller store krav til alle deltagere, når der fx skal være enighed om krav og grænseflader, formuleringer, konklusioner og eksperimenter i laboratorierne, men det giver dig en unik lærdom, som du har med, når du efter studiet begynder på dit første job.

    Temaerne og projektforslagene organiseres således, at flere grupper kan samarbejde om at løse en større problemstilling. I kan fx være flere grupper om at løse en stor problemstilling inden for grøn transport i byer.  Her ser hver gruppe på deres del-område, der samlet løser den samlede problemstilling.  – Så nogle kigger på elektrificering af busser, andre på ladestandere til el-biler og –cykler, nogle kigger på bruger-oplevelse og design, nogle kigger på miljøforhold ved minimering af drivhusgasser osv., og I definerer krav til hinandens grupper, man skal leve op til.

  • +

    STUDIEBYEN AALBORG

    Som studieby har Aalborg mange fordele. Byen er Danmarks fjerde største by, og hele 20% af kommunens indbyggere er studerende. Byen har meget at byde på inden for kultur, sport og fritid, men samtidig har den en overskuelig størrelse og et trygt miljø. Det er nemt at finde en god studiebolig i Aalborg sammenlignet med andre større universitetsbyer. Læs mere om studieliv i Aalborg og hvordan det er at leve som studerende i Aalborg.

    Ingeniørvidenskab er tilknyttet Institut for Energiteknik, som gennem studieåret står for en række events og faglige arrangementer.

Læs mere om uddannelsen

Du får viden om

  • Problemstillinger indenfor for FN’s verdensmål
  • Ingeniørfaglige teknikker og løsningsmetoder
  • Moderne laboratorier

Fakta om uddannelsen

By

Adgangskrav

Se Studieordningen

Mød AAU
Se hvor du kan møde AAU og lære mere om bacheloruddannelserne på AAU.

Mød AAU