Med uddannelsen får du grundlæggende kompetencer i design af de interaktive dele af et kommunikations-systemer med et højt niveau af brugeroplevelse, anvendelseskvalitet og æstetik. Du bliver stærk til at skabe det optimale samspil mellem brugere, teknologi, fysisk form, kontekst og brug i udviklingen af digitale produkter.

I takt med at teknologier og produkter i stigende grad bliver brugt til understøttelse af stort set al menneskelig aktivitet, bliver et godt og velfungerende interaktionsdesign mere og mere vigtigt. Udviklingen af interaktive elektroniske produkter er i dag en større arbejdsopgave for en eller flere personer, som er højt kvalificerede inden for interaktionsdesign.

Derfor er der gode muligheder for ansættelse i organisationer og virksomheder i både den offentlige og den private sektor, da der er et stort behov for profiler med de kompetencer.

Eksempler på områder, hvor interaktionsdesignere gør en forskel:

• Brugeroplevelser: gennem bl.a. prototyping gør interaktionsdesignere websites og andre interaktive produkter til en god og givende oplevelse for brugeren.
• Industriel design: som interaktionsdesigner kan du formgive og fremstille produkter, som både skal være funktionelle og æstetiske.
• Usability: interaktionsdesignere tester produkter for at forbedre deres potentiale og dermed maximere omsætning eller fx skabe en bedre oplevelse for brugeren.
• Kommunikation: interaktionsdesignere laver interaktive digitale produkter, der fremmer den måde, som mennesker kommunikerer og interagerer på.

Læs her, hvad to tidligere studerende arbejder med:

Louise Gram Hildebrandt, UX-konsulent hos IMPACT
Victor Barsted, UX-designer hos Systematic

Vi underviser i problembaseret læring (PBL). Det er en undervisningsform, som Aalborg Universitet har været med til at udvikle, og som vi er kendt for i hele verden – både blandt undervisere, politikere og erhvervsledere. PBL danner rammen om det faglige indhold og din hverdag på studiet. 

Det er vores oplevelse, at problembaseret læring og arbejde i teams ikke bare gør det muligt for de studerende at arbejde med mere komplekse og spændende problemstillinger fra den virkelige verden, som man selv interesserer for – ofte i tæt samarbejde med virksomheder og andre eksterne partnere. Der er også den bonus, at PBL bidrager til øget ansvar, motivation og fællesskabsfølelse hos de studerende. Det gælder både i hverdagen og i forbindelse med gruppeeksamenerne. Problembaseret læring giver mere læring både fagligt og socialt.

Den problembaserede læring smitter i høj grad af på studielivet. Der er mange, der bliver på universitetet også efter kurserne, hvor der laves opgaver sammen. Du vil opleve, at der også er mange, der bruger tid på de sociale og faglige foreninger, som er på stedet.

Hvert semester på Interaktionsdesign på Aalborg Universitet består af projektarbejde i grupper og en række kurser. Du bliver trænet i at arbejde kreativt og løsningsorienteret. Under hele studietiden har du mulighed for at arbejde sammen med en eller flere af de mange virksomheder, som viser stor interesse for at arbejde sammen med studerende om konkrete problemstillinger.

På uddannelsens 1. semester skal du lave to projekter; et lille og et lidt større. Det lille projekt udarbejdes inden for temaet "Interaktionsdesign" og har til formål at introducere dig til området. Der lægges vægt på at arbejde med de interaktive forhold (datalogiske) og designmæssige forhold (industrielt design) af et konkret interaktivt produkt, hvor der fokuseres på interaktion og design. 

Det større projekt på 1. semester laves inden for området "Designforståelse". Her skal du og din gruppe arbejde med systematisk vurdering og analyse af et interaktionsdesign (it-system), og der lægges vægt på brugercentreret usability. I skal altså arbejde med og lære om et designs brugbarhed, dets brugervenlighed og anvendelsesværdi. 

Det større projekt på 1. semester laves inden for temaet "Evaluering af design". Formålet er, at du lærer at evaluere design gennem systematisk vurdering og analyse af et interaktionsdesign (IT-system), hvor der bl.a. lægges vægt på brugercentrerede usabilityevalueringer. Der fokuseres primært på designets brugbarhed, men også på dets brugervenlighed og anvendelsesværdi. 

Projektmodulerne

• Det mindre projekt: Interaktionsdesign (15 ECTS)
• Det større projekt: Evaluering af design (15 ECTS)

Ud over arbejdet med de to projekter skal du følge tre kurser.

Kurser på 1. semester

• Interaktionsdesign 1: Usability og skitsering (5 ECTS)
• Grundlæggende programmering (5 ECTS)
• Problembaseret læring (5 ECTS)

På 2. semester skal du og din gruppe udarbejde et projekt under temaet "Design og konstruktion af en webapplikation". I kommer til at arbejde med en prototype af en webapplikation, som skal implementeres gennem programkode, og som skal indeholde en brugergrænseflade, et funktionslag og et databaselag. 

Projektmodulet

Design og konstruktion af en webapplikation (15 ECTS)

Kurser på 2. semester

• Interaktionsdesign 2: Funktionelt og grafisk design (5 ECTS)
• Anvendt grundlæggende programmering (5 ECTS)
• Datalogiens matematiske grundlag (5 ECTS)

Formålet med 3. semesterprojektet er at indføre dig i samarbejde med brugere i en interaktionsdesignproces, hvor fokus er på at involvere brugerne og deres behov tidligt i processen. Der lægges vægt på empiriske – altså erfaringsmæssige - vurderinger af produktdesignet. Desuden lægges der vægt på, at du og din gruppe arbejder med både kvalitative og kvantitative metoder i samarbejdet med brugerne. Som del af projektmodulet skal der udarbejdes en dokumentarvideo, der skildrer projektets problem, designproces og løsning. 

Projektmodulet

Design med brugere (15 ECTS)

Kurser på 3. semester

• Interaktionsdesign 3: Brugercentreret design (5 ECTS)
• Databaseudvikling (5 ECTS)
• Grundlæggende objektorienteret programmering (5 ECTS)

På 4. semester er der to projektemner at vælge imellem.

Vælger du emnet "Interaktivt fysisk design" skal du arbejde med udvikling af et interaktivt fysisk produkt, som kan gøre dagligdagen eller arbejdslivet nemmere, fx robotter og produkter med indbygget intelligens herunder bevægelighed/bevægelse.

Et projekt inden for emnet "Interaktivt mobilt applikationsdesign" vil handle om udviklingen af en applikation (app) til en mobil platform (typisk en mobiltelefon eller smartphone). Det kan fx være en app til en privat brugskontekst, som eksempelvis til registrering af motion, rejser, eller kost, eller fra en arbejdskontekst. 

Projektmodul (et vælges)

• Interaktivt fysisk design (15 ECTS)
• Interaktivt mobilt applikationsdesign (15 ECTS)

Kurser på 4. semester

• Interaktionsdesign 4: Interaktivt fysisk design (5 ECTS)
• Kvalitativ metode (5 ECTS)
• Programmering af mobile applikationer (5 ECTS)

På 5. semester skal du og din gruppe udarbejde et projekt inden for emnet "Interaktivt fysisk design". Formålet er, at du lærer om udviklingen af interaktive fysiske produkter, som på forskellig vis kan gøre dagligdagen nemmere, såsom robotter og produkter med indbygget intelligens, herunder bevægelighed/bevægelse, simpel elektronisk styring mm. Mulige emner kunne være udformning af køkkenudstyr, dispenser, haveredskaber, personhjælpemidler eller legetøj mm. 

Projektmodul

Interaktivt fysisk design (20 ECTS)

Kurser

• Interaktionsdesign 5: Kvalitativ metode (5 ECTS)

Af de følgende to kurser vælges ét:

• Systemanalyse og design (5 ECTS)
• Computergrafik programmering (5 ECTS)

6. semester er uddannelsens sidste, og når du har gennemført det, er du bachelor i interaktionsdesign. Det er således også på 6. semester, at du laver dit bachelorprojekt. Dette foregår som regel også i grupper af to eller flere studerende.

Bachelorprojektet kan udarbejdes i samarbejde med en virksomhed, og du og din gruppe skal udarbejde en poster som dokumentation for projektet. En poster er et typisk bidrag til fx en konference, hvor man udstiller og fortæller om sin forskning.

Projektmodul

Bachelorprojekt (15 ECTS)

Kurser

• Interaktionsdesign 6: User experience (5 ECTS)
• Integreret produktudvikling: Designprocesser (5 ECTS)

Af de følgende to kurser vælges ét:

• Software engineering (5 ECTS)
• Databaseudvikling (5 ECTS)

Når du har færdiggjort 6. semester, er du bachelor i Interaktionsdesign. Du kan nu vælge at gå ud på arbejdsmarkedet, eller du kan vælge at læse videre til kandidat, fx i Interaktionsdesign og blive cand.scient.  Se dine kandidatmuligheder længere nede på denne side.

Aalborg Universitets uddannelse i Interaktionsdesign bygger på elementer fra fire hovedområder: interaktionsdesign, datalogi, industriel design og sociologi. Nedenfor er beskrevet det faglige indhold på uddannelsen.

For at kunne programmere, lave systemanalyse og forstå fx computerarkitektur, er det vigtigt, at du lærer nogle grundlæggende datalogiske begreber og at matematikken er på plads. Det sørger vi for ved at inkludere datalogi som en del af uddannelsen. Det er desuden vigtigt som interaktionsdesigner, at man har en grundlæggende forståelse for, hvordan produkter skal fremstilles og industriel design. Industriel design handler om metode og visualisering, kultur og æstetik samt mekatronik og servicedesign, og er med til at give dig denne forståelse. Endelig er brugeroplevelse en vigtig grundpille i interaktionsdesign. Derfor vil du blive undervist i kvantitativ og kvalitative metoder, så du bliver i stand til at undersøge brugernes behov og dermed lave brugerorienteret design.

I studieordningen for bacheloruddannelsen i Interaktionsdesign kan du finde detaljer om kurser og projekter samt information om uddannelsens lovhjemmel mm.

Seneste studieordning for Interaktionsdesign.

ADSL (Aalborgs Datalogiske Studenterlaug) er en studenterpolitisk organisation, der repræsenterer de studerende ved uddannelserne under datalogi. Organisationen støtter og er med til at skabe sociale og faglige arrangementer på tværs af studieretningerne og hjælper også studerende – bl.a. i forbindelse med støttemidler til projekter.

F-klubben er en forening for studerende og ansatte med tilknytning til IT-uddannelserne og de naturvidenskabelige uddannelser ved Aalborg Universitet. Klubbens formål er at skabe liv og fællesskab på instituttet. Det sker ved at arrangere faglige begivenheder og fester hvert semester, herunder fredagsbaren, som er et centralt omdrejningspunkt, hvor mange har tradition for at ses og lade op til weekenden - ofte kickstartet med et indslag fra en it-virksomhed.

FixD er en klub for studerende på Interaktionsdesign-uddannelsen. Klubben arbejder for at styrke de sociale bånd og det stadigt voksende akademiske miljø blandt studerende fra Interaktionsdesign og de undervisere, der er knyttet til uddannelsen. FixD-klubben står blandt andet for design- og programmeringsworkshops, sociale events og fester, karriereevents og meget mere.

Klubberne arbejder gerne sammen om sociale og faglige events for at styrke fællesskabet på tværs af instituttets uddannelser.

Adgang til bacheloruddannelsen i Interaktionsdesign forudsætter forudsætter opfyldelse af følgende krav eller dokumentation af tilsvarende kvalifikationer:

• Bestået adgangsgivende eksamen
• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik B

Der er adgangsbegrænsning til bacheloruddannelsen i Interaktionsdesign. Det vil sige, at det ikke er alle ansøgere, der søger rettidigt og opfylder adgangskravene, der får tilbudt en studieplads.

Du kan søge om optagelse i kvote 1 eller kvote 2.

Antal studiepladser
I 2022 udbød AAU 60 studiepladser på bacheloruddannelsen i Interaktionsdesign. Alle ansøgere, der opfyldte adgangskravene til uddannelsen blev optaget.

Kvote 1
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere, end der er studiepladser, udvælges ansøgerne i kvote 1 efter karaktergennemsnit i den adgangsgivende eksamen. Har du en gymnasial eksamen, vil din ansøgning blive vurderet i både kvote 1 og kvote 2, hvis du søger optagelse inden den 15. marts.

Kvote 2
I kvote 2, som udgør 10% af studiepladserne, udvælges ansøgere ud fra en konkret helhedsvurdering, hvor der lægges vægt på et karaktergennemsnit i adgangskravsfagene og på andre særligt relevante aktiviteter udover den adgangsgivende eksamen.

Særligt relevante aktiviteter er relevant uddannelse og/eller relevant erhvervsarbejde. Særlig relevant frivilligt arbejde kan indgå i vurderingen. Der må i den konkrete vurdering lægges vægt på maks. 12 måneders særligt relevante aktiviteter.

De særligt relevante aktiviteter skal være gennemført og dokumenteret i form af bilag senest ved ansøgningsfristens udløb den 15. marts, for at de kan indgå i den konkrete kvote 2-vurdering. Et CV alene betragtes ikke som dokumentation. Der lægges ikke vægt på en motiveret ansøgning.

Eksempler på relevant erhvervsarbejde

• Ansættelse i en systemudviklingsvirksomhed eller produktionsvirksomhed af fysiske interaktive produkter. Det udførte arbejde skal have haft at gøre med den primære produktion af teknologi eller indhold, dvs. ikke fx sekretær eller receptionist.
• Ansættelse som programmør/webprogrammør

• Ansættelse som designer (interaktionsdesign,produktdesign, multimediedesign, visuelt design)

Eksempler på relevant uddannelse

• Dele af alle naturvidenskabelige og ingeniørfaglige bacheloruddannelser
• Dele af professionsbacheloruddannelser inden for IT-området med et indhold af programmering og/eller design
• Dele af humanistiske bacheloruddannelser med fokus på IT
• KVU-uddannelser i Datamatiker, Multimediedesigner

Eksempler på ikke relevant uddannelse

• Private tegne- og animationsuddannelser/kurser

Du skal desuden søge gennem kvote 2, hvis du har søgt om dispensation fra kravet om en adgangsgivende eksamen. Læs også vores generelle vejledning om kvote 2.

Der er studiestartsprøve på denne uddannelse. De første uger på 1. semester skal alle studerende på uddannelsen derfor deltage i og bestå en studiestartsprøve. Formålet med studiestartsprøven er at fastslå, om de nye studerende har påbegyndt uddannelsen. Nye studerende på uddannelsen skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven er baseret på introduktionsforløbet samt de studerendes forventninger til og motivation for studiet. Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedr. studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Du modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke-godkendt” baseret på dit svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.

Læs mere om studiestartsprøven.

At blive optaget på Interaktionsdesign kræver matematik på B-niveau. Det anbefales kraftigt, at du genopfrisker matematik på B-niveau inden studiestart på Interaktionsdesign, hvis du har karakterer på 7 eller mindre i matematik fra din gymnasieuddannelse, eller hvis din gymnasieuddannelse er et år gammel eller mere.

Derfor har Aalborg Universitet oprettet et kursus i august, som vi opfordrer dig til at følge, så du kan blive klædt bedst muligt på til at gennemføre uddannelsen.

Du får mulighed for at få genopfrisket og trænet de matematiske begreber og udviklet en sikkerhed i det matematiske håndværk inden studiestart.

Brush-up kurset kommer i to versioner med samme indhold; Intensiv og Flex.

• Brush-up Intensiv er et sammenhængende 8 dages fuldtidskursus, hvor du møder ind på universitetet i enten Aalborg, Esbjerg eller København.
• Brush-up Flex afvikles over tre uger, hvor du har mulighed for at deltage i hele kurset, eller de dele af kurset, du har behov for. Du kan deltage i Flex online, og i Aalborg kan du desuden møde fysisk frem på universitetet.

Brush-up kurserne giver dig også mulighed for at snuse til universitetslivet og møde medstuderende inden studiestart. Du placeres i en mindre gruppe til opgaveregning, hvor du så vidt muligt sidder med andre, der skal starte på samme uddannelse som dig.

Læs mere om Brush-up-kursus i matematik. 

• Have bestået en gymnasial eksamen og opfylde adgangskravene til den søgte uddannelse.
• Som minimum have én studierelevant kvalifikation ud over din adgangsgivende eksamen.
• I særlige tilfælde kan du søge om dispensation fra adgangskravene og blive optaget på andet grundlag.

Du søger om optagelse i kvote 2 via www.optagelse.dk.

Der er et begrænset antal studiepladser i kvote 2. Derfor er det nødvendigt, at vi prioriterer mellem ansøgerne ud fra en helhedsvurdering af hver ansøgning. Vi tilbyder en studieplads til de højest prioriterede ansøgere.

I kvote 2 bliver der ikke set på dit gennemsnit i din gymnasiale eksamen, men i stedet lægger vi vægt på dit karaktergennemsnit i adgangskravsfagene (fagsnit) og på de kvalifikationer, du har ud over din gymnasiale eksamen.   

Det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvad der lægges vægt på, men dit fagsnit indgår altid i vurderingen.

De studierelevante aktiviteter kan f.eks. være relevant uddannelse og/eller studierelevant erhvervsarbejde. I nogle tilfælde kan det også være relevant frivilligt arbejde eller relevant højskoleophold. Vi lægger vægt på, at dine kvalifikationer er relevante for den uddannelse, du søger optagelse på, eller viser, at du har gode studieevner.

Du skal være opmærksom på, at vi kun behandler kun din dokumentation, hvis du har vedhæftet den inden ansøgningsfristen den 15. marts. Det vil sige, at du skal have gennemførte de studierelevante aktiviteter og dokumenteret dem i form af bilag (uploades på www.optagelse.dk) senest ved ansøgningsfristens udløb den 15. marts, for at de kan indgå i kvote 2-vurderingen.

Såfremt du ved fristens udløb ikke har modtaget og ikke burde have modtaget den relevante dokumentation, kan denne dokumentation eftersendes. Optagelseskontoret fastsætter i den forbindelse en individuel frist.

Hvis du skal dokumentere relevant erhvervserfaring, kan du for eksempel dokumentere det med en arbejdsgivererklæring eller en udtalelse fra din arbejdsgiver, som skal indeholde:

• En beskrivelse af dine arbejdsopgaver.
• Din ansættelsesperiode.
• Dit timetal pr. uge.

Hvis du har bestået en hel eller dele af en relevant uddannelse, kan du dokumentere det med:

• Dit eksamensbevis.
• En studieudskrift eller karakterudskrifter og eventuelt studieordning.
• Karakterudskrifter og studieudskrifter skal være verificeret af uddannelsesinstitutionen -eksempelvis i form af stempel og underskrift

Hvis du har lavet andet end erhvervsarbejde og uddannelse, som du mener er relevant for netop den uddannelse, du søger ind på, kan du vedhæfte dokumentation for det til din ansøgning på www.optagelse.dk.

Det er ikke nok at vedhæfte et dokument, hvor du selv beskriver, hvad du har lavet – du skal kunne dokumentere dine kvalifikationer.

Der er ansøgningsfrist i kvote 2 den 15. marts kl. 12.00 middag.

Du får svar på din ansøgning den 28. juli.

Du kan her se frister og vigtige datoer.

BEMÆRK! Alle dine aktiviteter, som skal indgå i din ansøgning, skal være uploadet samtidig med den generelle deadline 15. marts klokken 12.

Såfremt du ved fristens udløb ikke har modtaget og ikke burde have modtaget den relevante dokumentation, kan denne dokumentation eftersendes. Optagelseskontoret fastsætter i den forbindelse en individuel frist.

De ovennævnte adgangskravsfag skal være bestået med min. 2,0 på 7-trins-skalaen (medmindre andet er angivet).

Er du ansøger fra et nordisk land, opfylder du kravet om Dansk A ved at bestå Dansk, Svensk, Norsk eller Islandsk på tilsvarende niveau. For ikke-nordiske ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen kan Studieprøven i dansk i kombination med modersmålsundervisning til højeste gymnasiale niveau erstatte kravet om Dansk A.

Har du en udenlandsk (også nordisk) eller international eksamen, henviser vi dig til vores optagelsessider for nærmere information om ansøgningsfrist m.v.

Måske har du brug for at supplere i et fag? Måske har du ikke en adgangsgivende eksamen? Vi har samlet en masse nyttig information om adgangskrav på AAU.

Alt om adgangskrav på AAU

AAU's Adgangstjekker giver dig overblik over adgangskrav til vores bacheloruddannelser. Indtast din gymnasiale eksamen og få overblik over, hvilke uddannelser du opfylder adgangskravene til, og hvilke gymnasiale fag du evt. mangler.

Tjek hvilke uddannelser du kan blive optaget på