et godt praktikopslag

Aalborg Universitets studerende besidder et højt fagligt niveau som følge af Aalborg Universitets fokus på læringsmodellen PBL (Problem Baseret Læring). PBL betyder, at de studerende gennem deres uddannelse tager afsæt i virkelige problemstillinger og anvender sine faglige kompetencer til at komme med løsningsforslag. Virksomheder, der modtager en studerende i praktik eller projektorienteret forløb, får:

mulighed for at tilføre ekstra ressourcer til løsning af mange typer opgaver
frisk input til og nye øjne på aktuelle udfordringer eller skuffeprojekter med potentiale
adgang til den nyeste specialiserede viden inden for en lang række relevante områder
assistere ved planlægning og implementering af større eller mindre projekter
foretage evalueringer og analyser
Det er afgørende, at de opgaver, den studerende beskæftiger sig med under sit ophold hos virksomheden, har relevans for den studerendes studie og fagligt svarer til den studerendes uddannelsesniveau. Samarbejdet mellem virksomhed og studerende har til formål at generere ny viden og gøre det muligt for den studerende at indfri projektmodulets læringsmål.

Praktik/projektorienterede forløb er placeret forholdsvist sent på de studerendes uddannelsesforløb. Det betyder, at virksomheder i en periode på tre til seks måneder har mulighed for at nyde godt af en faglig kompetent medarbejder. 

Opgaverne kunne fx være:

• udarbejdelse af markedsføringsplaner
• fremstilling af multimedieproduktioner
  udførelse af researchopgaver
• optimere på forretningsgange
• udvikling af it-systemer
• deltage i udviklingsopgaver

Virksomheder, der stiller problemstillinger til rådighed for studerende i forbindelse med et projektorienteret forløb eller et praktikophold, bidrager til at modne de studerende til at arbejde med virkelighedens praktiske problemstillinger. Virksomheder kan på den måde bidrage til at uddanne studerende inden for virksomhedens interesseområde og bidrage til rekrutteringsgrundlaget for fremtidige medarbejdere.

International studerende som vigtig ressource

Aalborg Universitet modtager mange internationale studerende. En international studerende har unikke sprogkundskaber og kulturforståelse, som kan være nyttige f.eks. i forbindelse med kontakt til forretningspartnere og samarbejdsorganisationer i udlandet.

I rapporten Diversity wins: How inclusion matters fastslår McKinsey, at diversitet skaber profit og etnisk diversitet kan bidrage med op til 36 % højere udbytte. I deres nyere undersøgelse Diversity still matters (maj 2020) fastslår McKinsey ligeledes vigtigheden af inklusion og diversitet for business recovery, modstandsdygtighed og ikke mindst omstilling. Det er grundet i at virksomheder, der investerer i diversitet og inklusion, har mere omstillingsparate og effektive teams og ser dette som en konkurrencefordel. Desuden er innovative teams hurtigere til at opsnappe kundernes behov og tilpasse sig herefter.

På Aalborg Universitet er der stort fokus på at uddanne dygtige studerende, der er kvalificerede til at imødegå fremtidens udfordringer og erhvervslivets efterspørgsel. Aalborg Universitet benytter i sine uddannelser læringsmodellen PBL (Problem Baseret Læring), som bl.a. giver de studerende på Aalborg Universitet mulighed for at:

• tilegne sig viden og færdigheder selvstændigt og på et højt fagligt niveau
• arbejde analytisk, tværfagligt, problem- og resultatorienteret
• samarbejde med erhvervslivet om løsning af autentiske faglige problemer
• udvikle deres evner inden for teamwork
• blive godt klædt på til arbejdsmarkedet

Et væsentligt bidrag til at kvalificere de studerende sker gennem praktik og projektorienterede forløb hos private og offentlige virksomheder. Studerende fra Aalborg Universitet har mulighed for at gennemføre et praktikophold eller et projektorienteret forløb i samarbejde med en virksomhed, med henblik på at arbejde med avancerede problemstillinger i en erhvervsmæssig kontekst og tilegne sig fagets praktiske anvendelse i tillæg til den teoretiske anvendelse. Den studerende skal afklare med deres respektive studienævn hvornår forløbet skal gennemføres.

For at få mest muligt ud af samarbejdet, forventer vi, at virksomheden stiller en virksomhedsvejleder til rådighed. Virksomhedsvejlederen skal have kompetencer inden for det pågældende fagområde. Virksomhedsvejlederens opgaver er at sikre, at målet med forløbet opfyldes i så høj grad som muligt ved at påse, at den studerende beskæftiger sig med studierelevante arbejdsopgaver på et niveau svarende til det semester den studerende befinder sig på.

Det skal sikres, at arbejdets art gør det muligt for de studerende at opfylde projektmodulets læringsmål.
får støtte og vejledning. Det forventes, at vejlederen bruger rimelig tid ugentligt på vejledning. Det skal dog samtidig pointeres, at den studerende også modtager vejledning fra universitetet, således at det ikke er virksomhedens vejleder, der alene har ansvaret for at vejlede den studerende.

Det enkelte studienævn kan i tillæg hertil have opstillet særlige forventninger til virksomheden i forbindelse med studenterprojektet.

Aalborg Universitet antager i forbindelse med det projektorienterede forløb/praktikforløbet en rolle som projektvejleder og er også ansvarlig for eksamination af den studerende, som afslutning på forløbet. Begge typer forløb skal godkendes af studienævnet inden forløbets start. Derfor betyder dette også, at virksomheden er sikret, at forløbene er på højt fagligt niveau, godkendt af studiet.

Forløbet afsluttes med en individuel, mundtlig eksamen med udgangspunkt i den studerendes projektrapport. Ved eksamen medvirker den studerende, AAU-vejlederen, samt censor. Det enkelte studienævn kan beslutte om virksomhedsvejlederen, eller andre relevante virksomhedsrepræsentanter kan medvirke. Eksaminationen foretages af AAU-vejlederen, og selve bedømmelsen foregår alene mellem eksaminator og censor.

Både vejleder og censor (uanset om det er en ekstern censor) er underlagt tavshedspligt om virksomhedens forretningshemmeligheder, jf. Forvaltningen lovens § 27, qua deres virke inden for den offentlige forvaltning.

Det kan være relevant, at virksomheden, praktikanten og praktikantens vejleder på AAU underskriver en kontrakt, der regulerer de uddannelsesmæssige og faglige aspekter ved praktikopholdet/det projektorienterede forløb. De enkelte studienævn kan stille krav om indgåelse af en aftale forud for praktikopholdet/det projektorienterede forløb. For afklaring heraf opfordrer vi virksomheden til at kontakte det enkelte studienævn.

Det enkelte studienævn vil ofte have en aftaleskabelon som ønskes anvendt i denne forbindelse. Alternativt, hvor pågældende studienævn ikke har en specifik aftaleskabelon, kan denne standardskabelon anvendes.

I det omfang en studerende modtager fortrolige informationer fra virksomheden i forbindelse med sit praktikophold/projektorienterede forløb og eventuelt til brug for udarbejdelse af en projektrapport, er det vigtigt, at den studerende har mulighed for at videregive disse oplysninger til vejleder ved universitetet, i det omfang det er nødvendigt for at drøfte projektets fremdrift og problemstillinger. Samme gør sig gældende i forhold til muligheden for at dele projektrapporten med censor for at den studerende kan gennemføre eksamen. De studerende er ikke ansatte ved universitetet og bestemmer derfor selv, hvilke vilkår de vil acceptere i en aftale om gennemførelse af et studenterprojekt.

Hvis virksomheden vurderer, at der er behov for en hemmeligholdelsesaftale om fortrolige informationer, der modtages fra virksomheden, findes der neden for en aftale, som er forhåndsgodkendt af universitetet og derfor med fordel kan benyttes til formålet. Ved brug af standardaftalen sikres desuden en hurtig proces for virksomheden og den studerende:

Hemmeligholdelsesaftale:

Virksomhederne bidrager i mange tilfælde med interessante problemstillinger, produktspecifikationer, data, strategier samt oplysninger om marked og økonomi. Mange ønsker sådanne oplysninger hemmeligholdt. Med det formål at sikre en hemmeligholdelsesforpligtelse i forhold til forretningshemmeligheder, der videregives fra virksomheden til den studerende findes Hemmeligholdelsesaftale om studenterprojekt. Aftalen gælder også ved praktiksamarbejder.

Hemmeligholdelses- og rettighedsaftale:

Da virksomhederne har bidraget med tid og viden til forløbet forventer virksomhederne sædvanligvis at kunne udnytte de opnåede resultater efterfølgende. Den studerende lægger et stort arbejde i projektet og opnår som udgangspunkt selv retten til de resultater, som den studerende frembringer. De fleste studerende vil være indstillet på at virksomheden opnår en fordel i forhold til at kunne udnytte studenterprojektets resultater. I det omfang at parterne ønsker en aftale som både omfatter en hemmeligholdelsesforpligtelse og rettigheder i forbindelse med at udnytte projektets resultater kan Hemmeligholdelses- og rettighedsaftale om studenterprojekt benyttes. Aftalen gælder også ved praktiksamarbejder.

Nogle virksomheder foretrækker at bruge sin egen aftale-skabelon. Det er i den forbindelse op til de studerende at beslutte om de vil acceptere aftalens vilkår. Dog bør parterne sikre at den studerende kan dele nødvendige oplysninger med vejleder og censor og dermed kan gå til eksamen. Det bemærkes i denne forbindelse at den studerende ikke kan pålægge universitetet forpligtelser i en aftale mellem studerende og virksomhed.

For praktikperioder gælder at disse kan være enten lønnede (uden SU) eller ulønnede (med SU). For projektorienterede forløb gælder, at disse aldrig må være lønnede.

Under ulønnet praktik eller projektorienteret forløb i en offentlig eller privat virksomhed, må den studerende ikke indgå som arbejdskraft, herunder være underlagt virksomhedens instruktionsbeføjelse. Det betyder blandt andet, at den studerende ikke må aflønnes på en måde, der svarer til lønindkomst. Det er i stedet muligt at give den studerende en erkendtlighed på op til 3.000 kr. før skat pr. måned, som udtryk for en påskønnelse for opholdet i virksomheden, uden at dette påvirker den studerendes ret til at modtage SU, så længe følgende krav er opfyldt:

• Den studerende må ikke indgå som arbejdskraft under opholdet i virksomheden, og den studerende er ikke omfattet af en instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke et ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse (det følger af uddannelsesreglerne, når der er tale om ulønnet praktik)
• Erkendtligheden ydes ikke som en på forhånd fastsat indkomst, som den studerende kan regne med at modtage i lighed med løn
• Det er frivilligt for virksomheden, om den vil give den studerende en erkendtlighed
• Beløbet må ikke være højere end svarende til op til 3.000 kr. om måneden

Virksomheden må derudover også give tilskud til dækning af relevante udgifter som afholdes af den studerende i forbindelse med opholdet hos virksomheden, som for eksempel udgifter til transport (den studerende må gerne få fx 2.000 kr om måneden, der kan angives i kontrakten) eller husleje (hvis den studerende på grund af afstand har dobbelt husleje), som dog er skattepligtigt. 

Nogle virksomheder foretrækker at kombinere forløbet med et studiejob i virksomheden. Dette er der ikke noget til hinder for, så længe SU-reglerne overholdes. Et studiejob forstås i denne sammenhæng som et (ofte studierelevant) arbejde på typisk 5 til 10 timer ugentligt. Et studiejob er en helt normal ansættelsesaftale mellem arbejdsgiveren og den studerende – uden kobling til semesterplaner og krav til opgaveskrivning.

Der kan være tilfælde hvor praktikken er fuldtid eller foregår i en anden by, end hvor den studerende bor. Her kan det være vanskeligt for den studerende at beholde sit studiejob som supplement til SU. Derfor opfordrer vi til, at virksomheden overvejer om der kan etableres et studiejob i virksomheden, hvor den studerende varetager andre opgaver end praktikopgaver og aflønnes for denne del af arbejdet.  

Derudover har de studerende mulighed for at søge om Ungdomskort/Kilometerpenge til strækningen mellem deres bopæl og til forlagt projektorienteret forløb. Mere info herom fås ved AAU's SU-Kontor.

Læs mere om de generelle regler for kompensation i forbindelse med praktik og projektorienteret forløb her.

Hvis den studerende som praktikant ikke er omfattet af virksomhedens arbejdsskadeforsikring eller andre relevante forsikringer, har virksomheden pligt til at orientere den studerende herom. Det vil herefter være den studerendes eget ansvar at forsikre sig.

Nogle studier på AAU har en særlig målrettet praktikaftale, som skal underskrives, når I indgår aftale om et praktikforløb. Hvis det er tilfældet, vil den studerendes vejleder informere den studerende om det.

Hvis studienævnet ikke har en, kan I downloade standardskabeloner her:

• Standardaftale for projektorienteret forløb - praktik
• Standard agreement project-oriented course - internship

Det kan måske også være relevant med en hemmeligheds- eller rettighedsaftale. Dem kan I downloade her:

• Hemmeligholdelsesaftale om studenterprojekt
• Non-disclosure agreement for student project
• Hemmeligholdelses- og rettighedsaftale om studenterprojekt
• Non-disclosure and rights agreement for student project