et godt projektforslag

Aalborg Universitets studerende besidder et højt fagligt niveau, og et projektsamarbejde giver dig:

• mulighed for at tilføre ekstra ressourcer til løsning af mange typer opgaver
• frisk input til og nye øjne på aktuelle udfordringer eller skuffeprojekter med potentiale
• adgang til den nyeste specialiserede viden inden for en lang række relevante områder

Gennem studenterprojekter i samarbejde med studerende ved Aalborg Universitet, har virksomheder mulighed for få afprøvet en case eller analyseret en problemstilling af studerende med særlige faglige kvalifikationer.

Virksomheden har måske en case, som virksomheden ønsker at stille til rådighed for de studerende, eller de studerende har måske en idé til en case, som de gerne vil samarbejde med virksomheden om.

Virksomheden forventes at stille en virksomhedsvejleder til rådighed for studenterprojektet, som en slags mentor og sparringspartner for de studerende. På den måde opnår virksomheden løbende kendskab til hvad der arbejdes med i projektet og mulighed for at komme med forslag til projektets retning, samt hvilke problemstillinger der behandles. Studenterprojektet udarbejdes typisk over et semester.

Det er afgørende at casen har relevans for den studerendes studie og fagligt svarer til den studerendes uddannelsesniveau. Samarbejdet mellem virksomhed og studerende har til formål at generere ny viden og gøre det muligt for den studerende at indfri projektmodulets læringsmål.

Virksomheder, der stiller cases til rådighed for studerende i forbindelse med et projektorienteret forløb, bidrager til at modne de studerende til at arbejde med virkelighedens praktiske problemstillinger. Virksomheder kan på den måde bidrage til at uddanne studerende inden for virksomhedens interesseområde og bidrage til rekrutteringsgrundlaget for fremtidige medarbejdere.

De studerende har som en del af projektforløbet adgang til laboratorier og faciliteter ved Aalborg Universitet, der indgår som en generel del af de studerende uddannelse. På den måde opnår virksomheden gennem studenterprojektet adgang til at få analyseret og afprøvet systemer, metoder og materiale, som virksomheden måske ikke har adgang til i sin egen forretning.

Det bemærkes at der kan være begrænsninger i forhold til software der er licenseret til AAU med henblik på anvendelse af universitets ansatte.

På Aalborg Universitet er der stor fokus på at uddanne dygtige studerende, der er kvalificeret til at imødegå fremtidens udfordringer og erhvervslivets efterspørgsel. Aalborg Universitet benytter i sine uddannelser læringsmodellen PBL (Problem Baseret Læring), som bl.a. giver de studerende på Aalborg Universitet mulighed for at:

• tilegne sig viden og færdigheder selvstændigt og på et højt fagligt niveau
• arbejde analytisk, tværfagligt, problem- og resultatorienteret
• samarbejde med erhvervslivet om løsning af autentiske faglige problemer
• udvikle deres evner inden for teamwork
• blive godt klædt på til arbejdsmarkedet

Et væsentligt bidrag til at kvalificere de studerende sker gennem projektorienteret samarbejde med private og offentlige virksomheder.

Studerende ved Aalborg Universitet har typisk på flere niveauer i uddannelsesforløbet mulighed for at gennemføre et projektorienteret forløb i samarbejde med en virksomhed, med henblik på at arbejde med avancerede problemstillinger i en erhvervsmæssig kontekst og tilegne sig fagets praktiske anvendelse i tillæg til den teoretiske anvendelse.

For at få mest muligt ud af samarbejdet, forventer vi, at virksomheden stiller en virksomhedsvejleder til rådighed.

Virksomhedsvejlederen skal have kompetencer inden for det pågældende fagområde. Virksomhedsvejlederens opgaver er at sikre, at målet med forløbet opfyldes i så høj grad som muligt ved at påse, at den studerende:

• beskæftiger sig med en studierelevant problemstilling på et niveau svarende til det semester den studerende befinder sig på. Det skal sikres, at arbejdets art gør det muligt for de studerende at opfylde projektmodulets læringsmål.
• får støtte og vejledning. Det forventes, at vejlederen bruger rimelig tid ugentligt på vejledning. Det skal dog samtidig pointeres, at den studerende også modtager vejledning fra universitetet, således at det ikke er virksomhedens vejleder, der alene har ansvaret for at vejlede den studerende.

Det enkelte studienævn kan i tillæg hertil have opstillet særlige forventninger til virksomheden i forbindelse med studenterprojektet.

Når en virksomhed indgår projektsamarbejde med AAU’s studerende, dækker virksomheden som regel de studerendes omkostninger i forbindelse med opgavens løsning, fx transport, telefon, kopiering og porto. Men derudover koster det ikke dig og din virksomhed noget, hvis man fraregner tiden, du bruger på samarbejdet, fx på at sætte de studerende ind i opgaven.

Aalborg Universitet antager i forbindelse med studenterprojektet en rolle som projektvejleder og er også ansvarlig for eksamination af den studerende, som afslutning på projektforløbet.

Det projektorienterede forløb involverer en semester- eller fagkoordinator og en projektvejleder, som er ansat ved Aalborg Universitet. Et projektorienteret forløb i samarbejde med en virksomhed skal godkendes af studienævnet inden projektets start.

Forløbet afsluttes med en individuel, mundtlig eksamen med udgangspunkt i den studerendes projektrapport. Ved eksamen medvirker den studerende, AAU-projektvejlederen, samt censor.

Det enkelte studienævn kan beslutte om virksomhedsvejlederen, eller andre relevante virksomhedsrepræsentanter kan medvirke. Eksaminationen foretages af AAU-projektvejlederen, og selve bedømmelsen foregår alene mellem eksaminator og censor.

Både vejleder og censor (uanset om det er en ekstern censor) er underlagt tavshedspligt om virksomhedens forretningshemmeligheder, jf. Forvaltningen lovens § 27, qua deres virke inden for den offentlige forvaltning.

Projektrapporten er vigtig for den studerende i forhold til at søge job, når den studerende har afsluttet sin uddannelse. Af den årsag bør den studerende i videst muligt omfang frit kunne bruge sin rapport efterfølgende uden restriktioner.

Der kan dog være tilfælde, hvor virksomhedens forretningshemmeligheder indgår i rapporten eller hvor rapporten på anden måde centrerer sig omkring virksomhedens kerneaktiviteter, således at en offentliggørelse af rapporten vil kompromittere virksomhedens forretning. I sådanne tilfælde vil man vælge at hemmeligholde rapporten og lukke eksamen for offentligheden.

De studerende er ikke ansatte ved universitetet og bestemmer derfor selv, hvilke vilkår de vil acceptere i en aftale om gennemførelse af et studenterprojekt. I det omfang at en studerende modtager fortrolige informationer fra virksomheden til brug for udarbejdelse af projektrapporten, er det vigtigt, at den studerende har mulighed for at videregive disse oplysninger til vejlederen ved universitetet, i det omfang det er nødvendigt for at drøfte projektets fremdrift og problemstillinger.

Det samme gør sig gældende i forhold muligheden for at dele projektrapporten med censor, for at den studerende kan gennemføre eksamen.

Hvis virksomheden vurderer, at der er behov for en aftale om studenterprojektets gennemførelse, findes der nedenfor to forskellige aftaleskabeloner til brug for studenterprojekter. Disse er forhåndsgodkendt af universitetet og derfor med fordel kan benyttes i forbindelse med studenterprojekter. Ved brug af en standardaftale sikres desuden en hurtig proces for virksomheden og den studerende. 

Hemmeligholdelsesaftale om studenterprojekt 
Virksomhederne bidrager i mange tilfælde med interessante problemstillinger, produktspecifikationer, data, strategier samt oplysninger om marked og økonomi. Mange ønsker sådanne oplysninger hemmeligholdt. Med det formål at sikre en hemmeligholdelsesforpligtelse i forhold til forretningshemmeligheder, der videregives fra virksomheden til den studerende findes en  'Hemmeligholdelsesaftale om studenterprojekt'.

Hemmeligholdelses- og rettighedsaftale om studenterprojekt
Da virksomhederne har bidraget med tid og viden til studenterprojektet forventer virksomhederne sædvanligvis at kunne udnytte de opnåede resultater efterfølgende. De studerende lægger et stort arbejde i projektet og opnår som udgangspunkt selv retten til de resultater, som de frembringer. De fleste studerende vil være indstillet på at virksomheden opnår en fordel i forhold til at kunne udnytte studenterprojektets resultater. I det omfang at parterne ønsker en aftale som både omfatter en hemmeligholdelsesforpligtelse og rettigheder i forbindelse med at udnytte projektets resultater kan 'Hemmeligholdelses- og rettighedsaftale om studenterprojekt' benyttes.

Nogle virksomheder foretrækker at bruge sin egen aftaleskabelon i forbindelse med studenterprojekter. Det er i den forbindelse op til de studerende at beslutte om de vil acceptere aftalens vilkår. Dog bør parterne sikre at den studerende kan dele nødvendige oplysninger med vejleder og censor og dermed kan gå til eksamen. Det bemærkes i denne forbindelse at den studerende ikke kan pålægge universitetet forpligtelser i en aftale mellem studerende og virksomhed.

I særlige tilfælde vil universitet være indstillet på at indgå som part i aftaler om studenterprojekter, hvis det vurderes at være afgørende for virksomheden, at vejleder indgår i aftalen. Virksomheden kan i et sådant tilfælde rette henvendelse til studienævnet, som vil vurdere om universitetet vil indlede forhandlinger om aftalen, ud fra en række forhåndsbestemte kriterier.

En sådan aftale vil kræve juridisk kontrol af universitets kontraktenhed og der må påregnes sagsbehandlingstid. Der kan ikke påregnes en opprioritering af studenteraftaler frem for universitets øvrige aktiviteter.

Hemmeligholdelsesaftale om studenterprojekt

Non-disclosure agreement for student project

Hemmeligholdelses- og rettighedsaftale om studenterprojekt

Non-disclosure and rights agreement for student project

Projektbørs er en faciliteret netværksdag med det formål at matche virksomheder og organisationer med AAU-studerende fra et eller flere specifikke studier i forbindelse med deres projektarbejde.

For at deltage skal du som virksomhed eller organisation stille med en case: En opgave, udfordring eller problemstilling, som du ønsker belyst eller analyseret af AAU-studerende.

Projektbørsen varer typisk i 2-4 timer og finder sted på AAU. Antallet af cases til en projektbørs afhænger af antallet af deltagende studerende. Antallet af studerende er meget varierende, men ligger typisk mellem 20 og 150 studerende.

Det er målet, at studerende og virksomheder gennem dialog finder de rette projektsamarbejdspartnere, men det kan ikke garanteres, at I finder det rette match på projektbørsen.

Det er gratis at deltage i en projektbørs.

Stil en case

Du som virksomhed eller organisation skal stille med en case: en opgave, udfordring eller problemstilling, som du ønsker belyst eller analyseret.

Du skal beskrive casen på ca. 1 side.

Inden projektbørsen screener en eller flere koordinatorer opgaverne for at sikre, at de imødekommer kravene i de studerendes semesterplan.

Hold et kort oplæg

Derudover skal du forberede et kort oplæg om din case på 5 - 10 minutter til at præsentere på Projektbørsen.

Løbende sparring ifm. samarbejdet

Får du et match med en gruppe, skal du som virksomhed stå til rådighed for sparring med de studerende.

Det er op til virksomheden og den enkelte gruppe af studerende at aftale, hvor ofte det er nødvendigt at mødes. Et typisk samarbejde indeholder 3 - 5 møder.

Processen for projektbørser varierer.

Her er et eksempel:

1. Opgaverne/casene defineres. Der er faglig dialog med studiet og koordinatorerne for at sikre, at jeres problemstilling er relevant for et samarbejde med de studerende. I beskriver opgaven på ca. 1 side og sender den til en koordinator senest 1 uge før projektbørsen.
2. Deltagelse på Projektbørs af ca. 2-4 timers varighed: Møde mellem virksomhederne og de studerende for at finde rette samarbejdspartner og forventningsafstemme.
3. De studerende danner grupper lige før eller efter en projektbørs. De har derefter en fælles deadline et par dage efter projektbørsen til at kontakte virksomhederne med deres samarbejdsforslag.
4. I læser forslag igennem og melder tilbage til de studerende med accept eller afslag. I sender en status til koordinatoren, om I har fået samarbejde (og evt. ønsker flere), eller om I ikke har modtaget nogen, men stadig er interesseret.
5. De studerende, der ikke fik match i første forsøg, får efterfølgende overblik over, hvilke virksomheder der stadig søger samarbejde.
6. Selve samarbejdet foregår typisk fra februar til april eller fra oktober til december. Forløbet strækker sig over lang tid, men I aftaler med de studerende, hvor ofte I mødes og hvilken arbejdsindsats, det kræver.
7. Det anbefales at lave en aftale om, at de studerende præsenterer deres resultater i forbindelse med afslutning af samarbejdet.
8. Koordinatoren kontakter jer efter endt samarbejde for at følge op på jeres oplevelse og erfaringer. 

Hvis du og din virksomhed eller organisation gerne vil med på en projektbørs, er I meget velkomne til enten at ringe eller skrive til os.