Spring til indhold
ForsideUddannelseEfteruddannelseHD

Sådan skaber du værdi med HD

Sådan skaber du værdi med HD

1. FÅ DEN NYESTE VIDEN PÅ DET ERHVERVSØKONOMISKE OMRÅDE

Ved at opdatere din viden inden for det erhvervsøkonomiske område, får du et bredere vidensgrundlag, der kan hjælpe dig til at løse dine opgaver endnu bedre og endnu mere effektivt.

Det er ikke kun dine nuværende arbejdsopgaver, en HD-uddannelse kan hjælpe dig med. Vores HD-uddannelse er designet til at dække skiftende kompetencebehov gennem hele din karriere. Uddannelsen er praksisnær og bygger på relevant forskning, og du opnår kompetencer, du kan tage med dig tilbage til din arbejdsplads og omsætte til praksis, selv hvis dine opgaver ændres.

Dette betyder, at du får en anvendelsesorienteret efteruddannelse, der tager udgangspunkt i din virksomheds problemstillinger.

2. OPKVALIFICER DIG SOM LEDER- ELLER SPECIALIST

Uanset om du allerede er leder eller specialist, eller på vej til at blive det, så kan en HD-uddannelse spille en afgørende rolle for dig i denne udvikling – og sikre dig fortsat fremdrift i din karriere.

HD-uddannelsen styrker dig med ledelses- og specialistkompetencer, der giver dig evnen til at lede større projekter, varetage personaleansvar samt styre forretningsudviklingen i din virksomhed.

HD-uddannelsen bidrager derfor til at skabe værdi for dig og din virksomhed. Værdi for dig, fordi du får ny viden og kompetencer til at skabe fremdrift i din karriere. Værdi for din virksomhed fordi du vil bidrage endnu mere og bedre til opgaveløsningen og udviklingen af din virksomhed.

3. STYRK DIT ERHVERVSMÆSSIGE NETVÆRK

Det er alment kendt, at et veludviklet netværk kan åbne mange døre og skabe nye muligheder. På HD-uddannelsen på Aalborg Universitet, vil du have mulighed for at møde ambitiøse og motiverede studerende fra mange forskellige brancher. Dette giver dig muligheden for at opbygge et stærkt netværk til sparring og erfaringsudveksling, som du kan drage nytte af lang tid efter, du har afsluttet din HD-uddannelse.

Vores model for problembaseret læring (PBL) giver dig også mulighed for at arbejde tværfagligt med dine medstuderende. Dette kan hjælpe dig med at udvikle dine evner inden for det tværfaglige og tværorganisatoriske arbejde, som er vigtigt for at opbygge et stærkt og alsidigt netværk.

Hvis du gerne vil styrke dit erhvervsmæssige netværk, er HD-uddannelsen på Aalborg Universitet et godt valg. Det kan give dig muligheden for at møde andre studerende og få nye perspektiver på dit arbejde og din karriere.

4. ØG DIN LØN

En HD-uddannelse vil give dig konkrete kompetencer til at løse eksisterende og nye opgaver endnu bedre og mere effektivt – og dermed kan den være med til at øge din markedsværdi.

Det betyder, at du vil være bedre rustet til at nå virksomhedens målsætninger og bidrage endnu mere til udviklingen af din organisation. Din personlige og faglige udvikling som følge af HD-uddannelsen kan dermed være med til at du opnår en lønstigning på kort og lang sigt.

Når du gennemfører en HD-uddannelse, får du dokumentation på din nye kompetencer, som du kan inddrage i din lønforhandling. Herunder vil dit netværk på HD-uddannelsen give dig en bedre fornemmelse af dit lønniveau på arbejdsmarkedet.

5. LÆS HD UANSET HVOR DU BEFINDER DIG!

På Aalborg Universitet forstår vi, at din tid er knap og at det kan være svært at balancere arbejde, uddannelse og fritid. Derfor har vi gjort det nemmere for dig at udvikle dine kompetencer, ved at tilbyde fleksible løsninger for vores HD-uddannelser. Du kan vælge at læse alle vores uddannelser og enkeltfag som onlineforløb eller som klassisk fremmødeundervisning.

En online HD-uddannelse giver dig friheden til at studere, hvor det passer dig – du skal blot have en internetforbindelse.  På HD online, er hver undervisningsgang opdelt i to dele: En professionelt optaget undervisning samt en opfølgende online live undervisning sammen med undervisere og medstuderende.

Både fremmøde- og onlineundervisning giver dig mulighed for at arbejde tæt sammen med dine medstuderende og undervisere og drage nytte af det netværk. Uanset hvilken undervisningsmodel du vælger, vil du få det samme høje faglige udbytte, der gør dig i stand til at skabe værdi for din karriere og virksomhed.

Deltag i online informationsmøde og få mere viden om HD

Er du blevet endnu mere nysgerrig på hvad en HD-uddannelse er og hvordan den kan bidrage til netop din karriere? Så er du meget velkommen til at deltage i vores online informationsmøde.

Infomødet er en god mulighed for dig, der vil vide mere om HD-uddannelsernes faglige opbygning, specialiseringer  adgangskrav og undervisningsform (m.m.). Du får rig mulighed for at lære mere om vores fleksible og veltilrettelagte undervisningsmodeller, hvor du som studerende har muligheden for at vælge mellem klassisk fremmødeundervisning eller online undervisning. 

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Statistiske