AAU logo
Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Landinspektørvidenskab, Bachelor

Landinspektørvidenskab

Landinspektørvidenskab

Vil du være med til at udforme fremtidens byer i Danmark? Synes du, det kunne være spændende at arbejde med GPS, 3D-modeller og anden højteknologi? Brænder du efter at udvikle nye, grønne løsninger inden for naturgenopretning og klimatilpasning? Så skal du vælge Landinspektør på Aalborg Universitet.

Match-tjekker - er du klar til uddannelsen som Landinspektør?

 

På uddannelsen i Landinspektørvidenskab har vi fokus på FNs Verdensmål

Ingeniør, Arkitekt, Jurist - i en og samme person

Landinspektøruddannelsen på Aalborg Universitet er for dig, der ønsker at stå stærkt med en bred uddannelse inden for design, matematik, teknologi og jura. Du får mulighed for at kombinere teori og praksis og arbejde inde og ude.

Det gælder fx, når du som landinspektør skal være med til at udvikle nye by- og boligområder og samtidig tage højde for stigende vandstandsniveauer. Eller det gælder når du skal arbejde med kystsikring, landskabsudvikling og naturforvaltning. Her kommer du til at arbejde med den nyeste it- og satellitbaserede teknologi; design og anvendelse af geografiske informationssystemer, der indgår ved planlægning og arealforvaltning; samt arbejde med lovgivning og afklaring af private rettigheder.

Alle ved, hvad arkitekter, ingeniører, byplanlæggere og entreprenører laver. De færreste er klar over, at deres projekter bygger på landinspektørernes opmålinger, kortlægninger, analyser og anbefalinger. Det er landinspektørernes arbejde, der baner vejen for de arkitektoniske og ingeniørmæssige bedrifter, man kan se og nyde godt af overalt i Danmark. I dag, i morgen og for fremtiden. 

"I mit job er jeg særligt stolt af at få lov til at arbejde med indfrielsen af FN’s verdensmål og på den måde bidrage til at sikre levevilkårene for dem, der pt ikke har en sikret ejedomsret til den ejendom, de ejer." Læs mere om Cecilie fra LE34 her.

Interesseret? Så læs mere under Fagligt indhold 

Mød Dahlia der læser til landinspektør

 

hør hvordan terese og hendes studiegruppe arbejder med virkelige problemstillinger

 

Søg optagelse på landinspektørvidenskab

"Jeg fik tilbudt job, inden jeg var færdig med mit speciale. Jeg har været en central figur i arbejdet med at starte en ny landinspektørafdeling op i Norge – så jeg har hurtigt fået meget ansvar. Det kan jeg godt lide." Læs mere om Jens fra COWI her.

En uddannelse med muligheder

Landinspektører har udsigt til god løn og lav ledighed efter studiet, da både internationale og danske virksomheder efterspørger Landinspektører. Det er en international anerkendt uddannelse, og netop derfor har vi sørget for, at du får mulighed for at komme ud og opleve verden og få afprøvet dine evner i for eksempel et praktik- og studieophold i udlandet.

Matchtjekker - test dig selv

Er du rusten i matematikken?

Følg et intensivt Brush-up-kursus på A-niveau inden studiestart

SOM STUDERENDE PÅ AAU MØDER DU …

PROBLEMBASERET LÆRING (PBL)

Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke undervisningsform: problembaseret læring (PBL). Arbejdsformen er værdsat og efterspurgt af såvel erhvervslivet som de studerende. I det problemorienterede projektarbejde er du i stor udstrækning selv med til at definere de problemstillinger, du arbejder med inden for de faglige rammer. Læs mere om PBL.

TEAMWORK

De studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper. Det giver bl.a. mulighed for, gennem samarbejde og arbejdsdeling, at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene. Din samarbejdsevne bliver styrket, og det er en efterspurgt kompetence i mange virksomheder. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og har større mulighed for at føle dig hjemme på universitetet. Læs mere om teamwork som arbejdsform.

SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET

Aalborg Universitet har et tæt samarbejde med erhvervslivet. Det betyder, at du som studerende kommer til at arbejde med virkelige problemstillinger fra virksomheder og organisationer. Dermed får du allerede, mens du studerer, mulighed for at få en erhvervsrettet og praktisk vinkel på dine akademiske kompetencer.

DIN UNDERVISER FORSKER

På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle artikler fra tidsskrifter.

Læs i Aalborg eller københavn

Uddannelsen kan læses i Aalborg eller på campus i København. Læs mere om livet som studerende i Aalborg eller som studerende i København.

I Aalborg finder uddannelsen sted i centrum af byen (9000). I København foregår det på campus på Sydhavnen.

Du får viden om

  • Fysik planlægning og arealforvaltning
  • Opmåling og kortlægning
  • Ejendomsdannelse og ejendomsret
  • Teknologi/ingeniørvidenskab - geografi

Mød AAU
Kom og mød Aalborg Universitet. Mød Aalborg Universitet