Undervisningen foregår som en kombination af projektarbejde og kurser, hvor du sammen med andre studerende arbejder med virkelige cases fra kommuner, virksomheder eller organisationer eller i sammen med eksterne samarbejdspartnere. Du lærer at bruge metoder som konsekvensanalyser, bæredygtighedsvurderinger og energimodellering, og får indblik i alt fra mobilitet og klimatilpasning til sociale forhold og infrastruktur. Du får altså igennem uddannelsen forskellige værktøjer til at kunne skabe rammerne for fremtidens bæredygtige byer.

Som færdiguddannet i Landinspektørvidenskab har du både tekniske, juridiske og analytiske kompetencer, der gør dig i stand til at løse komplekse opgaver inden for arealforvaltning, planlægning, opmåling og geodata. Du kan fx arbejde med at udvikle nye ejendomsstrukturer, kortlægge og analysere geografiske data eller designe processer, hvor borgere, virksomheder, myndigheder og andre interessenter skal finde fælles løsninger.

Du er skarp på det store overblik og de små detaljer. Det betyder, at du kan forbinde din viden om teknologi, kortlægningsmetoder og lovgivning med en forståelse for samfundsudvikling, borgerinddragelse og bæredygtighed. Du lærer at navigere i situationer, hvor mange forskellige interesser er i spil – og at udvikle løsninger, der ikke bare fungerer i teorien, men som også kan implementeres i praksis. Du er derfor i stand til at bidrage til alt fra byudviklingsprojekter og klimatilpasning til infrastrukturplanlægning og digitalisering af ejendomsdata. 

Som kandidat i Landinspektørvidenskab har du mange karrieremuligheder i både den offentlige og private sektor. Du kan arbejde i kommuner, statslige styrelser, ministerier eller forsyningsselskaber, hvor du kan bidrage til planlægning, forvaltning og udvikling af byer, landskaber og infrastruktur. I den private sektor kan du blive ansat i landinspektørfirmaer, rådgivende ingeniørvirksomheder eller større virksomheder, der arbejder med infrastrukturprojekter, ejendomsudvikling, klimatilpasning og grøn omstilling.

Din viden om geodata, planprocesser og juridiske rammer gør dig også kvalificeret til at arbejde med opgaver som klimatilpasningen af byområder, digitaliseringen af samfundet eller udviklingen af by og land. Kort sagt kan du være med til at forme fremtidens fysiske rammer – både i Danmark og internationalt – med løsninger, der balancerer hensyn til mennesker, miljø og økonomi på en bæredygtig måde. 

Med en bacheloruddannelse i Landinspektørvidenskab, kan du læse videre til cand.geom i Surveying, Planning and Land Management. Kun med denne titel kan du komme til at arbejde som beskikket landinspektør.

På uddannelsen kommer du til at arbejde tværfagligt med en bred vifte af faglige elementer spændende fra arealforvaltning og planlægning til opmåling, kortlægning og geoinformatik.
Du får opbygget viden inden for bæredygtighed, lovgivning og interesser i areal- og naturressourceforvaltningen; fysisk planlægning i byer, i det åbne land og på havet; ejendomsdannelse og ejendomsret; geografisk informationsteknologi, opmålings- og kortlægningsmetoder og geografiske datainfrastrukturer.

Efter uddannelsen har du alsidige jobmuligheder indenfor Landinspektørvirksomheder, ingeniør- og rådgivningsvirksomheder, offentlig forvaltninger, forsyningsvirksomheder etc.

Surveying, geoinformatics, and land management in a cross-disciplinary perspective

Første semester afspejler uddannelsens brede profil, som også kommer til udtryk i projekttemaet Landmåling, geoinformatik og arealforvaltning i et tværfagligt perspektiv (Surveying, Geoinformatics, and Land Management in a Cross-disciplinary Perspective).

I det problemorienterede projektarbejde vil der være mulighed for at arbejde med teorier og metoder indenfor landmåling, geoinformatik og arealforvaltning i en tværvidenskabelig og international kontekst, ligesom der vil være et særligt fokus på, hvordan fagligheden kan understøtte forskellige indsatser med hensyn til at nå FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.

Udover det overordnede semesterprojekt, får du kurser i Arealforvaltning (Managing the Use of Land), Geografisk analyse og beslutningsstøtte (Geocomputation and Spatial Analytics) og Positionering (Positioning). Alle kurser er ligesom semesterprojektet engelsksprogede.

Spatial development and planning

På andet semester har du mulighed for en vis specialisering, idet du har mulighed for at vælge mellem tre forskellige projekttemaer indenfor henholdsvis Planlægning og arealforvaltning (Land Management), Positionering og kortlægning (Positioning and Mapping) og Geoinformatik (Geoinformatics).

Vælges projekttemaet Planlægning og arealforvaltning (Land Management) er der fokus på teori såvel som praksis med henblik på at forstå og diskutere de konkrete vilkår og udfordringer forbundet med spatial forandring, strategidannelse og planlægning, og du arbejder med en konkret problemstilling i relation til spatial udvikling og planlægning i byer, regioner og landområder.

Vælges projekttemaet Positionering og kortlægning (Positioning and Mapping) kommer du til at arbejde med teoretiske og praktiske problemstillinger baseret på forståelse og brug af forskellige positionerings- og kortlægningsteknologier. Kortlægning bygger sjældent på en enkelt teknologi, og projektarbejdet vil tage afsæt i teorier og koncepter relateret til parametre som valg af statistiske koncepter, kortlægningsteknologier og kombination af data indsamlet med forskellige metoder.

Vælges projekttemaet Geoinformatik (Geoinformatics) er der fokus på teori og metode i relation til design, udvikling, implementering og anvendelse af de nyeste teknologier til håndtering, analyse og modellering at geografisk information samt dertil knyttede IT-værktøjer, og du kan arbejde med konkret problemstillinger vedrørende teknologiudvikling og IT-implementering inden for både den private og den offentlige sektor, eller med problemstillinger i relation til nationale eller internationale politikker og standarder på området.

Udover det valgte semesterprojekt følger du kurser i Fysisk planlægning og styringsprocesser (Spatial Planning and Governance), Geovisualisering og telemåling (Geovisualisation and remote sensing) og Ejendomsret og arealregulering (Property Rights and Land Use Regulation). Sidstnævnte kursus foregår på dansk, mens de øvrige kurser på andet semester foregår på engelsk, ligesom projektet skal skrives på engelsk.

På 3. semester er der forskellige muligheder for at styre din faglige udvikling i den retning, du ønsker.

Blandt andet kan du tage et studieophold i udlandet eller udarbejde dit projekt i tæt samarbejde med en virksomhed eller AAUs forskere (Professional Development). I modsætning til projekterne på første og andet semester, hvor projekter skal skrives på engelsk, kan projektet på dette semester skrives på dansk.

Der er derudover kurser i henholdsvis Projektstyring og projektøkonomi (Project Management and Project Economy) og Særlige landinspektørarbejder (Special Themes for Chartered Surveyors), hvoraf sidstnævnte er et rent dansksproget kursus.

På 4. semester udarbejdes et afgangsspeciale inden for en selvvalgt problemstilling, hvor du får lejlighed til at dokumentere dine professionelle akademiske kompetencer (Master's Thesis). Ligesom på tredje semester kan du selv vælge, om du vil skrive projektet på dansk engelsk.

Studieordning for uddannelsen i København

Som landinspektør fra Aalborg Universitet får du et væld af spændende karrieremuligheder i Danmark eller i udlandet – typisk som ansat i et større ingeniør- eller rådgivningsfirma. Uanset hvilken specialisering, du vælger, kan du bruges i mange forskellige brancher.

Ledigheden blandt landinspektører er lav; kun 1% ifølge Den Danske Landinspektørforening. Derudover kan du se frem til en høj løn, da landinspektører generelt er en efterspurgt faggruppe.

Fælles for alle brancher er, at landinspektørens arbejde ofte er en kombination af at arbejde ude og inde. Landinspektører arbejder nemlig tæt sammen med advokater, arkitekter, rådgivende ingeniører og entreprenører.

Mange landinspektører arbejder med tekniske og rådgivningsmæssige opgaver i private virksomheder. Det kan være alt fra offshore-opmåling hos Mærsk, til ekspropriation når der eksempelvis skal bygges motorveje eller metro, som ansat i COWI eller andre store virksomheder.

Du kan også arbejde i offentlige organisationer som fx kommuner. Her vil du typisk arbejde med byplanlægning eller areal- og naturressourceforvaltning. Det kan også være, du arbejder med klimatilpasning og sørger for, at fremtidens by og land kan modstå klimaforandringerne.

AAU Karriere tilbyder sparring på din vej fra studieliv til jobliv. Mens du studerer på AAU, kan du deltage i karriere- og jobrelaterede arrangementer, finde hjælp på vores hjemmeside og booke personlige karrierevejledningssamtaler til en snak om fx:

• Ansøgning og cv
• Studiejob- og praktiksøgning
• Kompetencer – både de faglige og de mere personlige
• Gode værktøjer til at finde rundt i dine karrieretanker og på arbejdsmarkedet
• At få hul på jobsøgningen og netværksdannelsen, inden du bliver færdiguddannet

Læs mere om AAU Karriere