Forskning
Samarbejde

Samfund, psykologi og innovation

Her kan du finde korte videoforelæsninger, som relaterer sig til "Samfund, Psykologi og Innovation". Forelæsningerne er præsenteret af forskere fra AAU.
​Til hver video findes et opgavesæt, som kan downloades og bruges i undervisningen.

Kvalitet i sundhedsvæsenet - hvad er det og hvorfor er det vigtigt?


I denne forelæsning kan du møde Søren Paaske Johnsen - professor på Aalborg Universitet og overlæge på Aalborg Universitetshospital. Søren fortæller blandt andet om forventningerne til sundhedsvæsenet, konsekvenserne af mangelfuld kvalitet i sundhedsvæsenet og hvordan man kan måle på kvaliteten af sundhedsvæsenet i Danmark.

Har relevans for fagene:

Biologi, Statistik, Samfundsfag

Opgaver:

Hent opgavesæt

Corona-krisens samfundsøkonomiske konsekvenser


Med Corona-pandemien blev det danske samfund ramt af en sundhedskrise, som ikke indgår i de økonomiske modeller. Så hvad bliver konsekvenserne for vores samfund og vores sundhedssystem? I denne forelæsning fortæller Mikael Randrup Byrialsen om, hvordan den nuværende sundhedskrise har skabt en økonomisk krise, og hvor hårdt den danske økonomi bliver ramt.

Har relevans for fagene:

Erhvervsøkonomi, Finansiering, International økonomi, Samfundsfag, Virksomhedsøkonomi

Opgaver:

Hent opgavesæt

Hvordan lyder lyden?


Når vi hører en lyd, vil vi ofte hurtigt kunne bestemme og forklare, hvad der har frembragt lyden. Det er straks sværere at forklare, hvordan lyden lyder – hvordan lyder en type højtaler f.eks. anderledes end en anden type højtaler, eller en guitar anderledes end en anden guitar? I denne forelæsning fortæller Mads Walther-Hansen om, hvordan teorien om kognitive metaforer, kan bruges til at forklare oplevelsen af lyd og musiks kendetegn. Mads forklarer, hvordan vores oplevelse af lyd hænger sammen med andre sanseoplevelser, og hvorfor det giver mening at snakke om, at en lyd kan være f.eks. varm, hård, kantet, pågående og meget andet.

Har relevans for fagene:

Musik, Musik- og lydproduktion

Opgaver: 

Hent opgavesæt

Den voldelige organisering af politiske unge


Medierne beskæftiger sig meget med vold og bander mv. I denne video dykker Steffen Jensen ned i mobiliseringsbegrebet. Ved at studere narkonetværk, oprørssoldater i Uganda, lejesoldater i Vestafrika, voldelige studenterbevægelser, religiøse militser og broderskaber gennemgår Steffen, hvad det er, der får unge til at slutte sig til voldelige fællesskaber.

Har relevans for fagene:

Dansk, Historie, Kulturforståelse, Religion, Samfundsfag

Opgaver:

Hent opgavesæt
 

Innovationsledelse som forretningsdisciplin


Hvad er innovation egentlig, og hvordan driver vi innovation i virksomheder? Innovation skaber danske og internationale arbejdspladser, og innovation sikrer os nye og spændende produkter, men hvordan udvælger virksomheder de projekter, som skal sikre deres position på markedet i fremtiden? Hør Jimmi Normann Kristiansen fortælle om, hvordan virksomheder arbejder med innovationsledelse som en forretningsdisciplin.

Har relevans for fagene:

Afsætning, Erhvervsøkonomi, Finansiering, Innovation, Samfundsfag, Virksomhedsøkonomi

Opgaver:

Hent opgavesæt

Likekultur på sociale medier


På sociale medier kommunikerer vi ofte med hinanden via likes, som også kaldes for et-kliks-interaktioner. Med hvad betyder det egentlig at like noget på sociale medier? Og hvad tænker vi, når vi giver og modtager likes? Hør Malene Charlotte Larsen fortælle om de sociale mediers udvikling, de mange forskellige typer af likes og måden hvorpå vi interagerer og relaterer os til hinanden online.

Har relevans for fagene:

Dansk, Mediefag, Kommunikation / IT, Teknologi, Samfundsfag

opgaver: 

Hent opgavesæt
 

Nabolagseffekter – hvorfor taler vi om udsatte områder, ghettoer og rigmandskvarterer?


Hvorfor og hvordan ender du i de grupperinger, som du hører til? Rolf Lyneborg Lund kigger på, hvordan sprogbrug og livsbetingelser kan diktere, hvor du kommer til at høre til og fortæller bl.a. om ’nabolagseffekter’. Samtidig giver Rolf også en kort introduktion til, hvordan vi arbejder indenfor sociologiens verden, hvor det bl.a. handler om at studere samfundets indvirkning på os som mennesker.

Har relevans for Fagene:

Kulturforståelse, Samfundsfag

Opgaver:

Hent opgavesæt

Unges mentale trivsel i præstationssamfundet


I de senere år har der været fokus på øget psykisk mistrivsel hos unge mennesker. Vi ser bl.a. hyppigere stress, angst og depression hos de 16-24 årige, og selvskade forekommer også mere. Hvad kan forklare den udvikling? I videoen giver Anders Petersen et bud på nogle af grundene. Anders’ forskning peger bl.a. på, at det voldsomme pres fra præstationssamfundet er hårdt for mange unge, og han kommer også ind på behovet for at give præstationssamfundet en mavepumper og begynde at give plads til tiltag som præstationsfrisættende rum.

Har relevans for fagene:

Dansk, Kulturforståelse, Psykologi, Samfundsfag

Opgaver: 

Hent opgaver