Spring til indhold.

Når ledelse møder teknologi

Investér i jeres medarbejdere med MMT

Master in Management of Technology (MMT) er en dansksproget masteruddannelse med fokus på teknologi, ledelse og forandring.

Når ledelse møder teknologi

Investér i jeres medarbejdere med MMT

Master in Management of Technology (MMT) er en dansksproget masteruddannelse med fokus på teknologi, ledelse og forandring.

Med MMT ruster I jeres medarbejdere til at drive større, komplekse, innovative teknologiske og organisatoriske forandringer i virksomheden – blandt andet inden for AI, ESG, forsyningskæder, automatisering og produktudvikling.

Uddannelsen henvender sig til både tekniske specialister, mellemledere og topledere, som ønsker at styrke deres tekniske profil med strategisk indsigt og ledelseskompetencer.

Her kombineres teori med praksis i jeres virksomhed og sikrer en direkte anvendelighed i dagligdagen. 

Medlemmer af dimittendforeningen MMT3000

Mere end 220 virksomheder har allerede valgt at investere i deres medarbejdere med vores Executive MBA.

Medlemmer af dimittendforeningen MMT3000

Sådan skaber MMT værdi for jeres virksomhed

Dette udbytte får jeres medarbejdere

MMT i praksis

Master in Management of Technology
Opbygning og indsats
MMT er et toårigt deltidsstudie, der integreres med det daglige arbejde og kræver en dedikation på 15-20 timer om ugen – både i arbejdstiden og i fritiden.

Undervisningen består af 15 seminarer, 15 vejledermøder og mulighed for ekstra vejledning efter behov samt to frivillige studieture.
Ledelsens rolle
Ledelsens opbakning er afgørende for en vellykket gennemførelse af MMT.

Medarbejderen skal kunne stille sig kritisk over for virksomheden og få adgang til relevant information for at kunne bidrage til strategiske udfordringer og virksomhedens udvikling under studiet.

Derudover skal I aktivt forholde jer til medarbejderens udviklingsmuligheder i virksomheden. Det er vigtigt at have en klar plan for, hvordan de nyerhvervede kompetencer kan integreres og udnyttes, så I ikke risikerer at miste værdifuld viden og kan sikre det bedste investeringsafkast, øget værdiskabelse og medarbejderfastholdelse.

Sådan har MMT skabt værdi for andre virksomheder

Teknologi skal forme fremtidens sundhedsvæsen

Med en afdeling bestående af over 300 medarbejdere står chefsygeplejerske Christine Dragsbæk Knudsen i spidsen for udvikling af processer og mennesker, mens hun samtidig spiller en vigtig rolle i integration af ny teknologi på Regionshospitalet Viborg. Her stiller fremvæksten af nye teknologier som AI og machine learning nye krav til hospitalets teknologianvendelse, og netop dette har ført Christine til MMT-uddannelsen.

Lægefaglig direktør, Claus Brøckner Nielsen: ”Christine arbejder allerede på projekter, hvor de værktøjer og teorier, hun har lært på MMT, bliver integreret i hospitalets drift. Fra køteori til supply chain management hjælper værktøjerne med at strømline og optimere patientflowet på hospitalet. Vi har i høj grad brug for nye perspektiver og værktøjer til at forberede os på fremtidens udfordringer, og MMT er en unik mulighed for at få den indsigt, vi har brug for. Vi ser det derfor som en investering, der styrker hele organisationen.” 

Læs mere

Organisationen har fået et fælles sprog

Da udfordringerne blev for få og problemløsningerne for forudsigelige for Chief Technology Officer Casper Houmann Jensen fra JKF Industri, søgte han nye udviklingsmuligheder. MMT-uddannelsen viste sig at være det, der skulle til for at styrke den faglige udvikling og samtidig bringe ny energi og innovative løsninger tilbage til organisationen.

Leder, Jacob Bøhme Christensen: ”MMT har bidraget til at gøre vores strategi skarpere og brede forståelsen af denne ud i organisationen. Det lyder måske simpelt, men er en forudsætning for at få mere succes fremadrettet, så for os har uddannelsen givet os nye og værdifulde indsigter i vores forretning, som vi bruger dagligt og ikke mindst et fælles sprog, vi ikke har haft tidligere.”

Læs mere

Er MMT den rette investering for din virksomhed og dine medarbejdere? 

Du kan med fordel kontakte studiesekretær Dorte Saaby Andersen for en uforpligtende samtale. Hun står klar til at hjælpe dig med at afdække, hvordan uddannelsen kan styrke din virksomhed og udvikle dine medarbejdere samt besvare spørgsmål om indhold, praktiske detaljer og tilmelding. 

Studieleder og studiesekretær