Enkeltfag - Fagpakken Udvikling af AI - Master i IT, Udvikling af AI systemer
Software Engineering af AI systemer

Enkeltfag - Fagpakken Udvikling af AI - Master i IT, Udvikling af AI systemer
Software Engineering af AI systemer

Fakta
Forplejning og øvrige udgifter er ikke inkluderet i prisen
Dette andet enkeltfag under fagpakken "Udvikling af AI" giver den studerende indsigt i udvikling af AI-systemer.
Kurset giver en introduktion til softwareudviklingspraksisser for AI-systemer med fokus på skalerbarhed, kvalitet og drift i produktionsmiljøer. Kurset kombinerer teoretiske principper med praktiske øvelser i moderne værktøjer og metoder. Kurset bygger yderligere oven på de aktuelle industrielle AI udfordringer, som de studerende introducerer.
Målet med kurset er at give de studerende viden og færdigheder til at designe, implementere og vedligeholde AI-systemer med fokus på Machine Learning (ML)-Ops og robust softwarearkitektur.
Indhold
Dette kursus dækker de centrale principper, praksisser og værktøjer, der er nødvendige for at udvikle robuste, skalerbare og vedligeholdelsesvenlige AI-systemer. Gennem en kombination af teoretiske fundamenter og praktisk erfaring vil de studerende engagere sig i hele livscyklussen for AI-systemer, herunder data pipelines, modelcontainering, implementering, overvågning og løbende forbedringer.
Pensum er baseret på forelæsninger, øvelser og porteføljeopgaver, der afspejler virkelige udfordringer med brancherelevans.
Forelæsninger
Forelæsningsdelen af dette kursus er organiseret til at følge livscyklussen for et AI-system, fra grundlæggende koncepter til avancerede softwareudviklingspraksisser.
Hver forelæsning bygger videre på den seneste og der blandes teori med praktiske eksempler samt demonstrationer af værktøjer. Indholdet af forelæsningerne kulminerer i tre porteføljeopgaver, der tilsammen fungerer som det afsluttende projekt.
Øvelsestimer
Øvelsesdelen af dette kursus er designet til at komplementere forelæsningsindholdet gennem opbyggelse af praktisk erfaring med værktøjer og applikationer fra den virkelige verden.
Øvelserne er struktureret til at følge kursets progression. Den studerende vil arbejde individuelt og i teams for at fuldføre opgaver, der involverer analyse, design, konfiguration og implementering ved hjælp af open source- og cloud-native platforme.
Porteføljeopgaver
De tre fokusområder i porteføljeopgaverne er:
- Analyse, krav og design af software arkitektur.
- Implementering, deployment af AI-systemet.
- Observerbarhed og proaktiv feedback; Muliggørelse af feedback-loops til overvågelse af AI-systemets ydeevne samt reconfiguration i run-time miljøer.
Porteføljeopgaverne skal være forankret i dens studerendes brancherelevante problemstillinger.
Udbytte
Seminardatoer, undervisningssted og øvrige udgifter

Online info-møde om kommende fagpakker på master i it
Mandag 11. maj, kl. 14.00-15.00, kan du høre om de fire fagpakker, der bliver udbudt i efteråret 2026 på linjen i softwarekonstruktion, og herunder møde fagenes undervisere, som du også vil få mulighed for at stille spørgsmål til undervejs. Mødet vil foregå på både dansk og engelsk.

Kontakt og spørgsmål
Muligheder for enkeltfag
Enkeltfag er en mulighed for dig, der ikke nødvendigvis ønsker at afslutte en fuld deltidsuddannelse.