Enkeltfag - Master i IT, Organisation
Forandring af medarbejdere – den menneskelige faktor i arbejdet med it-projekter

Enkeltfag - Master i IT, Organisation
Forandring af medarbejdere – den menneskelige faktor i arbejdet med it-projekter

Fakta
(OBS: Ændret pris pr. 1/1-23: 8.000 kr.)
Faget er det andet enkeltfag på fagpakken 'It-forandringsagenten - håndtering af den menneskelige faktor', som hører under Master i It, Organisation. Enkeltfaget kan læses som led i hele fagpakken, eller det kan læses selvstændigt.
Indhold
Faget fokuserer på forudsætninger for og metoder til at sikre forandring, bevægelse og effekt af it-projekter hos alle de individer og grupper, der skal bruge nye it-systemer.
Du vil blive i stand til at analysere og håndtere organisationsmedlemmers motivation og modstand i forbindelse med it-projekter, forstå magtrelationers betydning for et it-projekt, samt kunne arbejde med individers og gruppers adfærdsændring og forandring af arbejdsvaner i forbindelse med it-projekter.
Undervisningsform
Undervisningen gennemføres som et seminar i Aalborg over to dage, vejledning og litteraturlæsning.
Eksamensform
Faget afsluttes med en individuel intern skriftlig opgave. Opgaven udleveres i forlængelse af modulets undervisning og med en nærmere fastsat afleveringsfrist. Den udarbejdes hjemmefra og der gives karakter efter 7-trins skalaen. Den samlede opgave har et omfang af min. 8 og max. 10 sider.
Deltageren skal i opgaven besvare en række spørgsmål, som er formuleret af den fagpakkeansvarlige. Derudover vil der være en mindre refleksionsopgave.
Omkostninger i forbindelse med uddannelsen
Kontakt og studievejledning
Udbytte
Seminardatoer, undervisningssted og øvrige udgifter
Undervisere
Jan Rosenmeier
Jan har arbejdet som forandringsagent, konsulent og leder i mange år, og han har derfor god erfaring med at formidle forskningsbaseret teori med tydelig kobling til praksis.
Primær underviser, cand.oecon. med it-specialisering og Master i Organisationspsykologi
Dorina Gnauer
Dorinas forskning omfatter IT-pædagogiske og designmæssige overvejelser med henblik på at fremme læringens kvalitet, herunder fremme evnen til kreativ problemløsning og integration af ny viden og kvalifikationer i arbejdet.
Underviser og fagansvarlig, mastergrad i IT og læring samt en ErhvervsPh.D i organisatoriske læreprocesser
Birgitte Henningsen
Birgitte underviser på kandidat- og masteruddannelser med fokus på læring, teknologi og organisationsudvikling.
PH.D-STIPENDIAT OG UNDERVISNINGSASSISTENT. TILKNYTTET ILD-LAB OG FORSKNINGSCENTER FOR VIDEO
Muligheder for enkeltfag
Enkeltfag er en mulighed for dig, der ikke nødvendigvis ønsker at afslutte en fuld deltidsuddannelse.