AAU logo
Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Energi, Bachelor

Prototype på vindmølle

Energi

Vi har brug for masser af energi i vores hverdag, hvor fx vores forbrug af elektricitet og brændstof endnu afhænger meget af olie, kul og gas. Vores behov for energi bliver kun større, så vi skal finde løsninger på, hvordan vi bedre kan udnytte de ressourcer, vi har til rådighed.

søg optagelse på energi

FIND FREMTIDENS ENERGISYSTEMER

Der er brug for energiingeniører, som kan arbejde med de mange udfordringer, der opstår inden for denne branche. På bacheloruddannelsen i Energi, AAU Esbjerg, lærer du mere om udvikling af nye og alternative energikilder, design og optimering af allerede eksisterende teknologier, distribuering af energi i form af el og varme samt omsætning af energi. Energiuddannelsen i Esbjerg har desuden især fokus på forbrændingsteknik og offshore-energi, men du får også kendskab til andre forskellige energikilder som fx vind, sol, brændselsceller, olie og kul.

Med en uddannelse inden for energi kan du blive en del af det hold af ingeniører, som i fremtiden skal sikre, at vores energibehov bliver dækket.

“Udfordringen og spændingen ved at finde nye og mere effektive energikilder eller bare det at optimere de eksisterende, det er den bedste motivation for at blive energiingeniør!”
Martin Bouvin Kynde, studerende

Laboratoriearbejde

Uddannelsen er forskningsbaseret, hvilket giver dig et brugbart ingeniørmæssigt grundlag med stærke kompetencer inden for mekaniske, elektriske, termodynamiske og reguleringsmæssige systemer, som du kan bruge overalt i energisektoren. Du kommer desuden til at arbejde meget med matematik og fysik, som hjælper dig til at beskrive og forstå den verden, der omgiver os.

AAU Esbjerg råder over en vindtunnel, hvor det er muligt at måle opdrift og træk samt trykfordeling på indsatte objekter, så du kan arbejde med aerodynamik og vindenergi i praksis. Der er desuden færdige modeller af bl.a. vingeprofiler og cylinder med trykudtag, der kan bruges til forsøg. Hvis du arbejder med solenergi, kan du også gøre brug af universitetets sun‐tracker, dvs. et solpanel, der følger solens gang, hvor du kan indstille det i forskellige vinkler og måle den genererede effekt.

“Tanken om at kunne være med til at revolutionere måden vi tænker og laver energi, drev mig til at vælge at blive energiingeniør.”
Patrick Nielsen, studerende

I løbet af uddannelsen arbejder du med udvikling af intelligente og effektive metoder og teknologier til udnyttelse af energiressourcerne. Du beskæftiger dig med modellering af komplekse offshore-energisystemer, forbrændingsteknik og bioenergisystemer.

Fra 5. semester vælger du en specialisering:

  • Dynamiske systemer
  • Termiske processer.

Der udbydes desuden tre specialiseringer i Aalborg, som du også kan vælge:

  • Elektrisk energiteknik
  • Mekatronik
  • Termisk energiteknik.

Læs mere om Energi Aalborg.

Overvågning af eksperiment


MØD JESPER OG HANS PROJEKTGRUPPE FRA ENERGI

Jesper og hans projektgruppe har bygget en model af en flydende vindmølle og udført eksperimenter, der kan bidrage til at øge møllens levetid og energiproduktion:



 

“Jeg føler, at jeg får redskaberne til at løse en masse virkelighedsnære problemstillinger, hvilket gør, at jeg føler mig mere motiveret til at lære ny viden.”
Florian Marcus Fries, studerende

Uddannelsen giver dig rig mulighed for at etablere tæt kontakt til erhvervslivet gennem projektarbejdet, hvor du og din projektgruppe typisk arbejder med branchens aktuelle udfordringer. Alle projekterne tager udgangspunkt i problemstillinger fra det virkelige liv og er tilrettelagt sådan, at I hele tiden udfordres til at tænke innovativt, kreativt og systematisk for at finde nye løsninger.

Energi er et fuldtidsstudium, og studieformen er som på AAU’s andre uddannelser karakteriseret ved problembaseret projektarbejde i grupper. Dette medfører bl.a., at du som studerende skal forvente at arbejde tæt sammen med andre studerende hovedparten af tiden, ligesom det vil være et krav, at du møder op stort set dagligt og tilbringer det meste af dagen på universitetet.

Det er muligt at søge støtte til fx studieture, gæsteforelæsninger og udlandsophold hos et energisponsorprogram.
Som studerende på Energistudiet er der desuden sommetider mulighed for at deltage på sommerskoler inden for energiområdet - kontakt din studiesekretær for at høre om mulighederne.   

“Samarbejde med virksomheder er en stor del af uddannelsen og et vigtig redskab til en videre karriere.”
Rikke Pedersen, studerende


Se brochure om Energi-uddannelsen i Esbjerg (pdf):

Brochure om Energi-uddannelsen i Esbjerg


testimonials

FAGLIGT INDHOLD PÅ ENERGI

 

ER DIT MATEMATIKNIVEAU TILSTRÆKKELIGT?

Læs om kravene til dit matematikniveau og eventuelt behov for at genopfriske matematikken inden studiestart: Optagelse og adgangskrav.


SOM STUDERENDE PÅ AAU MØDER DU …

PROBLEMBASERET LÆRING (PBL)

Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke undervisningsform problembaseret læring (PBL). Arbejdsformen er værdsat og efterspurgt af såvel erhvervslivet som de studerende. I det problemorienterede projektarbejde er du i stor udstrækning selv med til at definere de problemstillinger, du arbejder med inden for de faglige rammer. Læs mere om PBL.

TEAMWORK

Du og dine medstuderende arbejder sammen i grupper baseret på jeres fælles interesseområder og ambitionsniveauer. Det giver bl.a. mulighed for, gennem samarbejde og arbejdsdeling, at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at du hurtigere kan lære dine medstuderende at kende. Læs mere om gruppearbejde på Aalborg Universitet.

SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET

Institut for Energiteknik har et tæt samarbejde med erhvervslivet inklusiv førende virksomheder inden for fagområdet. Det betyder, at du som studerende kan arbejde med aktuelle problemstillinger fra virksomheder og organisationer. Dermed får du, allerede mens du studerer, mulighed for at få en erhvervsrettet og praktisk vinkel på dine akademiske kompetencer.

DIN UNDERVISER FORSKER

På Institut for Energiteknik drives der forskningsbaseret undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet er ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle tidsskriftsartikler. Læs mere om undervisning på AAU og forskningsmiljøerne, der er tilknyttet Institut for Energiteknik.

LABORATORIER I VERDENSKLASSE

På Institut for Energiteknik arbejder du under de bedste laboratorieforhold med adgang til den nyeste teknologi, hvilket er af afgørende betydning for dit udbytte af undervisningen. Læs mere om laboratorierne på Institut for Energiteknik.

STUDIEBYEN Esbjerg

Fra primært at have været en industri- og havneby har Esbjerg udviklet sig til også at være en studieby med hele to universiteter og mere end 60 forskellige videregående uddannelser. I Esbjerg finder du mange forskellige kulturelle tilbud. Byen har et livligt cafémiljø og masser af gode sportsfaciliteter fx Svømmestadion Danmark, idrætsklubber, fitnesscentre og skøjtehaller. Det er nemt at flytte til Esbjerg, da du generelt let kan få en studiebolig - især hvis du er i god tid, inden studiet starter. Prisniveauet i Esbjerg er også lavere end i de fleste andre universitetsbyer.
Læs mere om studieliv i Esbjerg og hvordan det er at leve som studerende i Esbjerg.


DU KAN OGSÅ LÆSE I Aalborg

Du kan også uddanne dig til energiingeniør i Aalborg (uddannelserne er identiske til og med 4. semester) - klik ind på Energi Aalborg for nærmere information om de forskellige specialiseringer fra 5. semester.

Vindmølle


like os på facebook

 

En af de bedste ingeniøruddannelser i verdenAalborg Universitet bedst i Europa

Tager du en ingeniøruddannelse på Aalborg Universitet, kommer du til at gå på en af de bedste af slagsen. Vores ingeniøruddannelser blev i 2018 kåret som de fjerdebedste i verden af 178 eksperter adspurgt af Massachusetts Institute of Technology (MIT). I samme omgang blev AAU udnævnt som det bedste ingeniøruniversitet i Europa for anden gang på et halvt år.
 

Engineer the future
 

 

Læs mere om uddannelsen

Du får viden om

  • Fremtidens energisystemer og apparater
  • Moderne laboratorier
  • Energibesparelser - vedvarende energi

Fakta om uddannelsen

By

Adgangskrav

Se Studieordningen

Mød AAU
Kom og mød AAU på nærmeste hold. Mød Aalborg Universitet