ForsideUddannelseSidefag og tilvalgsfag

Tilvalgsfag

Musik, Lyddesign og Entreprenørskab

Tilvalgsfaget i Musik, lyddesign og entreprenørskab er for dig der vil arbejde med at iværksætte, udvikle, udføre, organisere og lede musik- og lydrelaterede projekter.

Søg optagelse

Tilvalgsfag

Musik, Lyddesign og Entreprenørskab

Tilvalgsfaget i Musik, lyddesign og entreprenørskab er for dig der vil arbejde med at iværksætte, udvikle, udføre, organisere og lede musik- og lydrelaterede projekter.

Søg optagelse

Fakta

Musik, Lyddesign og Entreprenørskab som tilvalgsfag
Sprog
Dansk
By
Aalborg
Ansøgningsfrist
1. marts med studiestart 1. september
Studieordning
Se studieordning
  • Hvordan ser musik- og lydbranchen ud om 5 eller 10 år?
  • Hvad skal en kulturel entreprenør kunne?
  • Hvordan udnytter og udvikler jeg bedst mine kreative kompetencer i en branche under konstant forandring?

Tilvalgsfaget i Musik, lyddesign og entreprenørskab er for dig der vil arbejde med at iværksætte, udvikle, udføre, organisere og lede musik- og lydrelaterede projekter. 

Tilvalget kombinerer et kunstnerisk fokus med kompetencer i entreprenørskab og sigter mod en karriere som selvstændig (f.eks. konsulentarbejde, lyddesign eller anden kunstnerisk virksomhed) i musik og lydbranchen, eller som projekt-medarbejder/projektleder i kultur - og mediebranchen. 

Efter endt uddannelse vil den studerende være i stand til at forstå musik- og lydmediets rolle i forskellige kulturelle og erhvervsmæssige sammenhænge, og kunne udvikle og skabe nye markeder, events, lydartefakter mm. i en branche under konstant udvikling.

De studerende vil bl.a. få kompetencer til at:

  • Udvikle og lede lyddesign-projekter i samarbejde med erhvervslivet 
  • Designe og producere lyd og musik til forskellige medier og specifikke formål
  • Arbejde med og lede kreative processer, der knytter sig til musik og lyd 
  • Udvikle, afvikle og evaluere lyd- og musikrelaterede events i privat og offentligt regi (lydinstallationer, festivaller, koncerter mm).

Igennem uddannelsen vil der være et stærk fokus på samarbejde med erhvervslivet omkring konkrete musik- og lydprojekter. Der undervises bla. i:

  • Entreprenørskab og lydbranchen
  • Musik og lydbranding
  • Markedsanalyse og dokumentering
  • Lyd og Musik i det offentlige rum

Oversigt over uddannelsens opbygning og moduler.

Læs mere i studieordningen.

For mere information om tilvalgsfaget kontakt Studienævnsformand for Musik Mads Walther-Hansen.

Herunder kan du høre Alexander fortælle om et projekt, han og hans gruppe har lavet på deres sidefag i entreprenørskab i teori og praksis:

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing

Adgangskrav

For at komme i betragtning til en studieplads på bachelortilvalgsfaget Musik, Lyddesign og Entreprenørskab, skal du opfylde følgende krav: 

Du skal have bestået de første to årsværk af en bacheloruddannelse inden for et andet humanistisk fagområde eller inden for det samfundsvidenskabelige eller det naturvidenskabelige område.

Har du 2 års gennemført bacheloruddannelse fra AAU og er du interesseret i tilvalgsfaget i Musik, Lyddesign og Entreprenørskab skal du søge optagelse via skemaet på Fakultetskontorets hjemmeside: Tilmelding til ikke-gymnasiale BA-tilvalg på Det Humanistiske Fakultet.

Har du 2 års gennemført bacheloruddannelse fra et andet universitet og er du interesseret i tilvalgsfaget i Musik, Lyddesign og Entreprenørskab skal du søge ind som gæstestuderende via ansøgningsportalen. Læs mere her.

Vær opmærksom på at ba-tilvalgsfaget ikke giver gymnasielærerkompetencer.

Hvad er et tilvalgsfag?

Et tilvalgsfag giver dig ikke faglig kompetence til at undervise i gymnasiet. Du læser et tilvalgsfag undervejs i din bacheloruddannelse.

Tilvalgsfaget er ofte lige så stort som et sidefag i ECTS-sammenhæng, og det kan derfor oftest bygges ind i en uddannelse med centralt fag – dog typisk kun på bachelorniveauet og uden at medføre den gængse gymnasielærerprofil.