Spring til indhold.

SPS-støtte og tidlig optagelse

Du kan søge om tidligt optag på bachelor- og professionsbacheloruddannelser ved Aalborg Universitet, hvis du har behov for SPS-støtte.

Har du en funktionsnedsættelse og behov for SPS-støtte, kan du søge om at få svar på din ansøgning om optagelse før den 28. juli. Fristen for at søge om tidligt optag er 1. maj.

Vi har mulighed for at tilbyde dig tidligt optag, hvis vi vurderer, at du vil opfylde uddannelsens adgangskvotient i kvote 1, eller hvis du er blandt de ansøgere, der bliver prioriteret til optagelse i kvote 2.

Bliver du tilbudt tidligt optagelse og takker ja til studiepladsen, hjælper SPS-kontoret på Aalborg Universitet dig med at søge om SPS-støtte i god tid før studiestart.

Læs mere om SPS-støtte på Aalborg Universitet her.