Forskning
Samarbejde

Cyber Security, kandidat

Studerende ved computeren

Cyber Security

Cybertruslen mod danske virksomheder og offentlige institutioner har aldrig været større og der er et stigende behov for ekspertise inden for området. Med en kandidatuddannelse i Cyber Security lærer du om netværkssikkerhed, software og privacy, så virksomheder og offentlige institutioner kan modstå fremtidige angreb.

Aalborg Universitets nye kandidatuddannelse i Cyber Security er en tværfaglig kandidatuddannelse med rødder i flere forskellige forskningsmiljøer på Aalborg Universitet. Uddannelsen er engelsksproget og handler om forebyggelse, detektion og håndtering af cybertrusler og cyberangreb på forskellige typer af systemer.

Uddannelsen i Cyber Security giver dig kompetencerne til at håndtere de udfordringer, som virksomheder og institutioner møder i forbindelse med en stigning i cyberangreb.

DU VIL FX LÆRE OM

  • Kommunikation i krisesituationer
  • Strategisk planlægning og design af løsninger til udvikling, test og verifikation af sikre systemer og software
  • Udarbejdelse af kritiske risiko- og trusselsanalyser
  • Analyse og håndtering af cybertrusler og forebyggelse af cyberangreb
  • Design og opgradering af IT-systemers arkitektur
  • IoT netværkssikkerhed og honeypots

 

præsentation af cyber security v. prof. Jens Myrup Pedersen
 


STUDIEMILJØET på cyber security

Når du læser på kandidatuddannelsen i Cyber Security på Aalborg Universitet København, bliver du en del af et større fællesskab;

  • Du har mulighed for at samarbejde med virksomheder i løbet af dine studier som en del af dine semesterprojekter. Det giver dig erfaring med at løse problemer fra den virkelige verden, og du får kontakt til forskellige virksomheder – og de får kontakt til dig.
  • Vi arrangerer events såsom training days, hacking events og gæsteforelæsninger. Vores fællesskab samler studerende, erhvervskontakter og andre, som er interesserede i cybersikkerhed.
  • AAU er en del af Danish Hub for Cyber Security. Det er et dansk initiativ, som er stablet på benene for at speede innovation og udvikling op inden for cybersikkerhed. Det samler universiteter, start-up virksomheder og etablerede virksomheder.
  • Du får adgang til campus og cybersikkerhedslaboratoriet 24/7.
  • Vi er passionerede forskere og undervisere og vi tager vores studerende seriøst. Hver studerende har en personlig kontakt blandt undervisere. Vi er interesserede i at høre om dine interesser og mål, så vi kan hjælpe dig med at opfylde dem.

 

Landstræner for det danske cyber security team

AAU-professor Jens Myrup Pedersen er - ud over dygtig forsker og blandt de studerendes favoritunderviser - landstræner for det danske landshold i Cyber Security. Se mere på Twitter.

 

En studerende fortællerzohra amini studerende cyber security aalborg universitet københavn

"Jeg valgte at læse Cyber Security, fordi jeg gerne vil gøre verden til et mere sikkert og trygt sted. Uddannelsen giver mig viden, evner og kompetencer, som jeg skal bruge for at gøre det.

Det bedste ved uddannelsen er, at kurserne er så praktisk orienterede
og at du får lov at lave projekter, som kan bruges i den virkelige verden.
Desuden motiveres jeg meget af altid at følge med i udviklingen inden for cybersikkerhed, noget, som vi også bruger i vores projekter.

Lige nu arbejder jeg med et projekt, der omhandler Tor, som er en browser, der er frit tilgængelig for alle, der er interesseret i at bevare deres anonymitet, når de surfer på internettet. Brugere (politiske aktivister, whistleblowere, osv.) af Tor anvender browseren til forskellige formål blandt andet for at undgå overvågning. Dog er Tor også en mulighed for at tilgå det mørke net, hvor nogle tjenester ikke er synlige igennem normale browsere såsom Google Chrome.I vores projekt arbejder vi med, at en skjult tjeneste tilbudt via Tor ikke nødvendigvis er helt sikker. Dette betyder at man kan hacke disse services."

Zohra Amini, studerende i Cyber Security

 

En af de bedste ingeniøruddannelser i verden

 

AAU er nr. 1 i Europa inden for ingeniørvidenskab     AAU er nr. 4 i verden inden for ingeniørvidenskab     AAU er nr. 1 på kvalitetsuddannelse under FN's verdensmål

Læs mere om uddannelsen

Du får viden om

  • Cybertrusler og forebyggelse
  • IoT netværkssikkerhed
  • Detektion og håndtering af cyberangreb på forskellige typer af systemer

Fakta om uddannelsen

Sprog

Engelsk

By

Adgangskrav

Se Studieordningen