På modulet defineres fagterminologien, der anvendes inden for smerteområdet. De forskellige klassifikationer af smerter gennemgås også med de neurofysiologiske processer og mekanismer, der ligger til grund for udvikling af smerter. I modulet tages udgangspunkt i den bio-psyko-sociale ramme, ligesom den er defineret af International Association for the Study of Pain (IASP).

Klik her for at læse mere om faget.

Her introduceres, hvordan medikamentel og non-medikamentel smertebehandling kan anvendes til specifikt at påvirke de neurofysiologiske mekanismer, som er aktive i akutte og kroniske smertetilstande – og hvordan det kan anvendes i et individualiseret behandlings- eller rehabiliteringsforløb.

Klik her for at læse mere om faget.

På modulet fokuseres på relationen mellem smerterelevante forskningsspørgsmål, mulige metodemæssige tilgange til at besvare disse spørgsmål, og hvordan studier inden for smerteområdet bør opstilles for at tilgodese dette. Desuden diskuteres de typiske fejlkilder ved smertebehandlingsstudier og andre relevante eksperimentelle studier.

Klik her for at læse mere om faget.

Modulet omhandler primært den kognitive/psykologiske og eksistentielle del af smerteoplevelsen, hvordan smerter kan forstærkes/reduceres med kognitive indgreb, og hvordan det kognitive element kan/bør implementeres og tages højde for i et behandlingsforløb.

Klik her for at læse mere om faget.

Modulet gennemføres som et projekt med en patientcase fra sundhedsvæsenet. Der indsamles relevante objektive data (demografiske og parakliniske data, aktuel medicinering, information fra spørgeskemaer mm.) og relevante subjektive data (fx anamnese). Der vil være fokus på at symptombilledet, diagnosestilling og behandlingsforslag opstilles på baggrund af evidensbaseret forskning præsenteret i den relevante litteratur.

På modulet arbejdes med praktiske analyseværktøjer til vurdering af smertens natur, mekanismer og dennes indvirkning på kognition og affekt. Endvidere er der fokus på, hvordan brugen af humane smertemodeller kan bidrage til forbedring af klinisk smertebehandling.

Klik her for at læse mere om faget.

I projektet arbejdes med kvalitative og kvantitative metoder, der er tillært tidligere på uddannelsen for at kunne følge progression igennem et behandlings/interventionsforløb, som patienten gennemgår.

Masterprojektet gennemføres som en videnskabelig analyse, hvor du som studerende skal dokumentere din evne til at anvende den tillærte viden fra uddannelsens forudgående moduler. Du skal demonstrere, at du er i stand til at styre et forsknings- og undersøgelsesforløb og  formidle og perspektivere projektresultater i rapportform eller som en videnskabelig artikel.

Modul 1: Definitioner, klassifikation og udredning af smerte

• 11. - 13. september 2024

Modul 2: Medikamentel og non-medikamentel behandling af smerte

• 30. oktober - 1. november 2024

Modul 3: Videnskabelige metoder og formidling af kliniske studier

• 4. - 6. december 2024

Modul 4: Smertepsykologi og principper for tværfaglig behandling af smerte

• 26. - 28. februar 2025

Modul 5: Undersøgelse af kliniske smerteproblemer

• 26. marts 2025 
• 2. maj 2025 (statusseminar)

Modul 6: Kvantificering, karakterisering og vurdering af smerter

• Seminar: 10. - 12. september 2025
• Eksamen: 22. oktober 2025 (Skriftlig stedprøve)
                    

Modul 7: Projekt: Smertevidenskab og behandlingspraksis

• Seminar: 23. oktober 2025
• Online statusseminar: 26. november 2025 
  
  
• Aflevering af projekt: 15. januar 2026
• Eksamen: 29. januar 2026 (Mundtlig pba. projekt)
                        

Masterspeciale 

• Seminar: 30. januar 2026
• Online statusseminar: 25. marts 2026
  
  
• Aflevering af masterspeciale: 15. juni 2026
• Eksamen: 29. juni 2026 (Mundtlig pba. projekt)

Dimission

• 29. juni 2026

Masteruddannelsen i Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling retter sig primært mod sundhedsprofessionelle. Optagelse på uddannelsen forudsætter, at du som et minimum har gennemført:

• En bacheloruddannelse i medicin, medicin med industriel specialisering (MedIS), klinisk biomekanik, farmaceut, tandlæge eller psykologi eller
• En sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse til jordemoder, sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut eller
• En mellemlang, videregående sundhedsfaglig uddannelse til jordemoder, sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut med efterfølgende sundhedsfaglig diplomuddannelse

Derudover skal du have minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse. Den relevante erhvervserfaring vil typisk være opnået inden for sundhedsområdet fra eksempelvis sygehus, smerteklinik, almen/privat praksis eller psykologpraksis. Du skal have erfaring inden for smertebehandling fra f.eks. det sundhedsfaglige område eller i lægemiddelindustrien.

Har du en anden, sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse eller tilsvarende vil du ved ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, hvis du skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. Der dispenseres ikke for manglende erhvervserfaring.

Det forudsættes, at du kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog.

Hvis du ønsker en forhåndsvurdering på, om din uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund giver mulighed for optagelse på masteruddannelsen, kan du sende en anmodning om forhåndsvurdering til studienævn for sundhed og teknologi. 

Anmodningen skal indeholde oplysninger om, hvilken masteruddannelse du søger optagelse på, samt beskrivelse af relevant uddannelses- og erhvervsmæssig erfaring. Der skal vedlægges dokumentation ved henvendelsen.

Download login- og ansøgningsvejledning

Ud over deltagerbetalingen skal du påregne udgifter til litteratur (ca. 3000,- på hele uddannelsen), forplejning, transport og evt. overnatning.