Valgmodul - Master of Public Governance

Ledelse af fagprofessionelle

Søg optagelse

Valgmodul - Master of Public Governance

Ledelse af fagprofessionelle

Fakta

Ledelse af fagprofessionelle, valgmodul fra Master of Public Governance
Sted
Aalborg
Pris
  • 18.050 kr. (ny studieordning)
  • 21.250 kr. (gl. studieordning)
En del af Master of Public Governance
Læs om Master of Public Governance
Varighed
Februar 2022 - juni 2022
ECTS
  • 5 (ny studieordning)
  • 6 (gl. studieordning)
Ansøgningsfrist
Forlænget til d. 16. januar 2022

Ledelse af fagprofessionelle er mange steder et vilkår for offentlige ledere. Én af de helt centrale udfordringer i den nuværende og den fremtidige offentlige sektor er at sikre god og effektiv borgerservice uden at gå på kompromis med hverken de politiske rammer eller vidensgrundlaget for den konkrete service.

Formålet med modulet ”Ledelse af fagprofessionelle” er at give et forskningsbaseret indblik i viden og fagprofessionalisme som vilkår for offentlig ledelse. Modulet introducerer til begreber og analyser af ledelse af fagprofessionelle. Målet er at forklare, hvorfor og hvordan ledelse af fagprofessionelle adskiller sig fra ledelse af ikke-fagprofessionelle, herunder at belyse muligheder og begrænsninger for specialisering og vidensudvikling i den offentlige sektor.

Modulet handler også om, hvordan man ledelsesmæssigt og styringsmæssigt bedre kan understøtte, hvad der virker for borgerne. Modulet giver konkrete bud på metoder til at udvikle nye ledelsesredskaber, der integrerer fleksible løsninger og som skaber mulighed for bedre vidensudnyttelse og videnssamarbejde i sin organisation.

Øvrige udgifter

Ud over deltagerbetalingen kan der være udgifter til litteratur, transport og ophold.

Budgetter med 1000-1200 kr incl. moms for lærebøger pr. modul.

Al undervisning afvikles på Aalborg Universitet i Aalborg, så hvis du har brug for overnatning i forbindelse med seminarerne, skal du selv finde og afholde udgifter til ophold.

Forplejning er inkluderet i deltagerbetalingen.

Muligheder for enkeltfag

Enkeltfag er en mulighed for dig, der ikke nødvendigvis ønsker at afslutte en fuld deltidsuddannelse.

Du kan se andre enkeltfagsmuligheder her.