
Fakta
- 18.000 kr.
Næste udbud er ikke fastlagt, men oplyses snarest.
- 5
Som leder eller medarbejder træffer du hver dag et stort antal beslutninger, men når det skal gå hurtigt, kan selv de bedste af os træffe ubevidst irrationelle beslutninger, der kan reflektere negativt på os selv, vores medarbejdere eller vores organisation. Det skyldes, at vi i en kompleks og krævende hverdag oftere bruger bias og simple tommelfingerregler til hurtigt at vurdere en situation, og disse kan lede os til at tage mangelfulde eller ulogiske beslutninger.
Målet med dette kursus er med afsæt i behavioural science, nudging og valgarkitektur til at undersøge og optimere egne og organisationens beslutningsprocesser. De temaer vi udforsker, vil hjælpe dig til at træffe bedre beslutninger både professionelt og privat.
Gennem casestudier, øvelser og diskussioner lærer du, hvorfor og i hvilke kontekst vi træffer suboptimale beslutninger, hvordan du kan korrigere dem, og hvordan du i sidste ende kan bane vejen for bedre og mere effektive beslutninger for din organisation.
Øvrige udgifter
Ud over deltagerbetalingen kan der være udgifter til litteratur, transport og ophold.
Budgetter med 1000-1200 kr incl. moms for lærebøger pr. modul.
Al undervisning afvikles på Aalborg Universitet i Aalborg, så hvis du har brug for overnatning i forbindelse med seminarerne, skal du selv finde og afholde udgifter til ophold.
Dertil kommer dine udgifter til forplejning, som er obligatorisk.
Muligheder for enkeltfag
Enkeltfag er en mulighed for dig, der ikke nødvendigvis ønsker at afslutte en fuld deltidsuddannelse.