Spring til indhold.

Mahinth Shankar, Gram Equipment

Gram Equipment: MMT skærpede teknologiledelsen – og åbnede et nyt kundesegment

Da Mahinth Shankar fra Gram Equipment begyndte på MMT-uddannelsen på Aalborg Universitet, var målet at koble strategisk udvikling med dyb teknologiforståelse i en global nichebranche. Som international markedsleder inden for industrielle iscrememaskiner stod Gram Equipment over for et modent marked og behovet for nye vækstspor – og her blev MMT en afgørende katalysator.

Mahinth Shankar, Gram Equipment

Gram Equipment: MMT skærpede teknologiledelsen – og åbnede et nyt kundesegment

Da Mahinth Shankar fra Gram Equipment begyndte på MMT-uddannelsen på Aalborg Universitet, var målet at koble strategisk udvikling med dyb teknologiforståelse i en global nichebranche. Som international markedsleder inden for industrielle iscrememaskiner stod Gram Equipment over for et modent marked og behovet for nye vækstspor – og her blev MMT en afgørende katalysator.

Som Global Sales Director har Mahinth Shankar i dag ansvaret for en international salgsorganisation, men vejen dertil begyndte længe før MMT-uddannelsen. 

I syv år har han været en del af Gram Equipment i Kolding, som udvikler og producerer avancerede iscrememaskiner til industrien. Virksomheden er global markedsleder i sin niche og leverer komplette produktionslinjer til kunder over hele verden – fra de største internationale producenter til mindre specialiserede aktører.

Selv med sin dybe tekniske indsigt og forretningsforståelse oplevede Mahinth, at han havde brug for et stærkere strategisk fundament og nye metoder, der kunne hjælpe ham med at se Gram Equipment i et større perspektiv. Derfor valgte han at begynde på MMT-uddannelsen på Aalborg Universitet, som hurtigt gav ham et nyt perspektiv på sin egen rolle og på virksomheden som helhed.

Allerede i begyndelsen af studiet mærkede han, hvordan MMT udfordrede hans måde at tænke ledelse og forretning på:

- Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for flere værktøjer til at bygge bro mellem de tekniske løsninger, vi er kendt for, og de forretningsmæssige behov hos vores kunder. MMT virkede som det helt rigtige, fordi uddannelsen konstant kobler teori og praksis, fortæller Mahinth Shankar. Han uddyber:

- MMT tvang mig til at hæve blikket og se forretningen på tværs. Hvert semester arbejdede jeg med en reel udfordring i vores virksomhed. hvilket gjorde det nemt at omsætte teori til praksis – fra markedsanalyse og business case til plan for forankring i organisationen.

I praksis handlede det blandt andet om at undersøge potentialet i et nyt kundesegment og oversætte indsigterne til konkrete initiativer: en skarpere salgsstrategi, justeringer i produktporteføljen og en struktureret forandringsledelse på tværs af salg, teknik og produktion. 

Organisatorisk effekt

For Gram Equipment har Mahinth Shankars studietid på MMT vist sig at have betydning langt ud over hans egen rolle. De værktøjer og metoder, han bragte ind i organisationen gennem sine projekter, er blevet en integreret del af den fælles måde at arbejde på – og har samtidig bidraget til at styrke samarbejdet på tværs af afdelinger. 

Det fortæller Anders Torbensen, som er Vice President for Sales and Marketing og Mahinth Shankars leder:

- Mahinth har vist os en tydelig og struktureret tilgang til strategi- og teknologiledelse, som nu også bruges andre steder i Gram med positive resultater. For organisationen som helhed har det givet os et fælles sprog og en mere struktureret måde at angribe nye udfordringer på. Det har styrket vores konkurrenceevne og bygget videre på fundamentet i virksomheden med engagerede og kompetente medarbejdere.

Et springbræt til mere ansvar

For Mahinth Shankar personligt har uddannelsen betydet, at han undervejs og efter forløbet har fået mere ansvar. I forbindelse med en senere omorganisering i Gram Equipment fik han det globale salgsansvar i en af virksomhedens enheder – en udvikling, han selv tilskriver de kompetencer og indsigter, han fik gennem MMT.

- MMT gav mig modet og metoderne til at tage nye skridt i min karriere. Jeg fik en bedre forståelse af vores virksomhed som helhed, og det har gjort det nemmere at påtage mig mere ansvar og skabe værdi på tværs, siger han.

I dag er Mahinth færdiguddannet fra MMT, men værktøjerne er fortsat en aktiv del af hans arbejde.

Om Master in Management of Technology:

Master in Management of Technology (MMT) er en toårig Executive MBA for ledere og mellemledere i industrien, IT-sektoren og den offentlige sektor. Uddannelsen fokuserer på ledelsesmæssige og organisatoriske forandringer gennem anvendelsen af teknologi. MMT, der er forankret på Aalborg Universitet, har siden 1997 uddannet mere end 300 dimittender fra en række af landets største virksomheder. MMT er en del af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, der seks år i træk er blevet udnævnt som det bedste ingeniøruniversitet i Europa af U.S. News & World Reports rangliste ”Best Global Universities”.  

Læs mere om uddannelsens indhold på www.mmt.aau.dk 

thumbnail

Hør Mahinth Shankar fortælle om MMT

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet:

Hør Mahinth Shankar fortælle om MMT

VIL DU VIDE MERE?

Har du spørgsmål til ansøgningsprocessen, adgangskrav eller andet relateret til MMT-uddannelsen, er du velkommen til at ringe til studiesekretær Dorte Saaby Andersen på 9356 2172. Du kan også vælge i første omgang at holde dig orienteret om MMT-uddannelsen og blive inviteret til informationsmøder og andre arrangementer ved at skrive dine kontaktdetaljer i nedenstående link.

Vil du holdes orienteret om nyheder, informationsmøder og øvrige MMT-arrangementer?