En master i ikt og læring (MIL) er for dig, der arbejder med integration af ikt i læreprocesser inden for uddannelser, organisationer eller erhvervsliv

MIL henvender sig til undervisere på alle niveauer, planlæggere af ikt i undervisning, uddannelsesansvarlige for implementeringen af ikt i udvikling af human ressources i organisationer og virksomheder, eller softwareudviklere og designere af ikt-produkter og virtuelle læringsomgivelser.

Indbygget fleksibilitet

Som masteruddannelse ved vi, at vores studerende oftest sidder med et fuldtidsjob og et familieliv, som skal hænge sammen med deltagelse på en masteruddannelse. Der kan være perioder i arbejds- og familielivet, hvor det er nødvendigt at holde en pause eller tage lidt af arbejdspresset. Du har derfor mulighed for at følge MIL både som deltids-, fuldtids- og enkeltmodulstuderende – alt efter hvordan det passer dig (NB: eventuelle løbende skift i status som MIL-studerende koordineres med uddannelsen og afpasses med MILs studieordnings bestemmelser). Vores studerende vælger derfor typisk enten at være deltidsstuderende og fuldføre uddannelsen på 2 år eller gennemføre uddannelsen som enkeltmodulstuderende, hvor uddannelsen tages i mindre bidder, fordelt over flere år, dog maks. 6 år fra dato for optagelse.

Overvejer du en master i ikt og læring?

MIL henvender sig til dig, uanset om du arbejder inden for undervisning, design, HR, biblioteker, forsvaret eller sygepleje, eller om du arbejder inden for det private eller det offentlige.

Uddannelsen er tilrettelagt således, at det er muligt at varetage et job og have et familieliv ved siden af.

Kontakt os på mil@ikp.aau.dk for at høre om hvilken mulighed, der passer til dig.

Dit overordnede udbytte af Masteruddannelsen i ikt og læring er, at du som MIL studerende har mulighed for at opnå viden om, færdigheder i og kompetencer til at iværksætte, udvikle og vurdere ikt-baseret læring. Ambitionen er, at du på masteruddannelsen kvalificerer dig til at kunne analysere, designe og implementere ikt-støttede læreprocesser i skiftende kontekster gennem udvikling af teoretiske, analytiske, metodiske og designmæssige kompetencer.

Uddannelsen sigter imod at uddanne

• Undervisere, der kan integrere ikt i læreprocesser
• Planlæggere, der kan tilrettelægge implementering af ikt i uddannelser
• Uddannelsesledere med ansvar for implementering af ikt i forbindelse med udviklingen af menneskelige ressourcer i organisationer og virksomheder
• Softwareudviklere, der kan integrere læringsaspektet i forbindelse med design og udvikling af ikt-produkter og læringsomgivelser.

Gennem uddannelsen har du derfor mulighed for at erhverve dig kompetence til at arbejde problemorienteret i kollaborative processer, samt selvstændigt at kunne igangsætte, gennemføre, styre og udvikle opgaver inden for ikt-baserede læreprocesser, og ikt og interaktionsdesign, ikt og organisatoriske læreprocesser samt ikt og didaktisk design.

Se tidligere dimittenders arbejdsområder og vurdering af uddannelsens relevans for deres arbejde (dimittendundersøgelsen)

IKT og læring - master AAU Aalborg 2017

Modulet “ikt-baserede læreprocesser” omfatter medierede intra- og interpersonelle læreprocesser samt læring gennem dialog, samarbejde og fælles videnkonstruktion.

Det beskæftiger sig med spørgsmålene: Hvordan, under hvilke betingelser og med hvilke midler og metoder er det muligt at tilrettelægge og sikre kvalitet og samarbejde i design, afvikling og facilitering af netbaserede læreprocesser.

Læs mere om modulet

Modulet "IKT og interaktionsdesign” omfatter arbejdet med brugergrænseflader og med design af virtuelle læringsrum. Der fokuseres specielt på interaktion og meningsskabelse i menneske-computer-relationen.

I faget arbejdes der med metoder og teknikker igennem hele designprocessen fra den indledende undersøgelse, over idefasen og konceptualisering, prototyping og fysisk design.

Læs mere om modulet

I det problemorienterede projektarbejde fordyber du dig i et afgrænset område inden for området ikt og læring i relation til børn, unge eller voksne. Der tages udgangspunkt i en konkret problemstilling, gerne relateret til dit daglige arbejde. Denne problemstilling belyses gennem litteraturstudier og andre former for informationsindsamling inden for det valgte område. Projektets fokus kan være af såvel teoretisk/analytisk som konstruktiv/designmæssig karakter. Temarammen for 1. års projektet er "ikt-baserede læreprocesser - brug og betydning".

Læs mere om 1. års projektmodul

Ikt og læring i organisationer omfatter arbejdet med ikt som redskab til videndeling og videnledelse i organisationer. Fokus er intra- og interorganisatoriske læreprocesser, ikt som samarbejdsværktøj, ikt i organisationskommunikation, ikt i livslang læring og erfaringsudveksling.

Læs mere om modulet

Ikt og didaktisk design omfatter forskellige didaktiske tilgange som grundlag for analyse og design af ikt-baserede læreprocesser, læringsprodukter og/eller virtuelle læringsomgivelser.

Læs mere om modulet

Masterprojektet på uddannelsens afsluttende semester er et skriftligt afgangsprojekt, som demonstrerer dine videnskabelige kompetencer samt dokumenterer din evne til at formidle egen viden.

Læs om masterprojektmodulet.

Formålet med modulet er at udforske og sætte ord på digitale kompetencer, der er centrale for læring og vidensopbygning inden for og på tværs af fagområder.

Læs mere om valgmodulet

Dette valgfag adresserer behovet for udvikling i organisationer og af de professionelle, når lærere og undervisere bliver læringsdesignere.

Læs mere om valgmodulet

Hvordan kan de humanistiske fagligheder bidrage til og være med til at udvikle teknologiforståelse? Og hvordan kan teknologiforståelse aktiveres som særlige tilgange, perspektiver, tankemønstre og praksisser, når det tænkes inde fra de humanistiske fagfelter?

Læs mere om valgmodulet

Spil er systemer, der kan simulere komplekse sammenhænge, give feedback og tilpasse udfordring til kompetencer. Vi kan derfor lære meget om læring ved at engagere os i spil. Ved at arbejde med spildesign kommer den studerende rundt om spil som læringsmidler, der også fordrer kreativitet.

Læs mere om valgmodulet

Deltagelse i modulet vil understøtte de studerende i at etablere, understøtte og reflektere over faglige synergier mellem teknologiforståelse og STEM. Modulet introducerer også metoder og teorier til at undersøge implementeringsudfordringer relateret til teknologiforståelse og STEM.

Læs mere om valgmodulet

Modulet henvender sig til chefer og ledere i uddannelsessektoren med interesse for samspillet mellem teknologier, organisatorisk læring og pædagogisk udvikling. 

Teknologier har for længst fundet vej ind i de danske uddannelsesinstitutioner og nye banker hele tiden på. I 2021 tvang Covid-19 alle uddannelser til at gøre sig massive erfaringer med at bruge og være i teknologierne.

Læs mere om valgmodulet

Esport er verdens hurtigst voksende sportsgren. Samtidig åbner esport aktiviteter for en lang række læringspotentialer. Det omhandler især muligheder for at udvikle kompetencer i samarbejde, planlægning og kommunikation. Men esport kan også kobles til læring indenfor mange forskellige fagområder, herunder markedsføring, psykologi og entreprenørskab samt skolefag som dansk eller engelsk. Samtidig kan esport bidrage til at fremme motivation, selvregulering og trivsel blandt spillere.

Læs mere om valgmodulet

Hvordan får elever og studerende kompetencer til kritisk, refleksiv og konstruktiv undersøgelse og forståelse af digitale artefakters muligheder og konsekvenser?  Dette valgfag tager fat I en konstruktivt kritisk tilgang til teknologiundervisning, der kan bruges til at underbygge digital myndiggørelse. Fokus er på hvordan vi arbejder med at lære om It-systemers og menneskelig aktivitets gensidige påvirkning samt it-sikkerhed og beskyttelse af egen data.

Læs mere om valgmodulet

Valgmodulet vil ruste de studerende til at facilitere dialog og kritisk stillingtagen til sociale medier i praksis samt afprøve metodiske tilgange til dataindsamling på sociale medieplatforme gennem tilrettelæggelse af empiriske undersøgelser. Børn og unges mediekultur diskuteres i relation til emner som platformsocialitet, overvågningskapitalisme, privatliv og digitalt medborgerskab.

Læs mere om modulet

Formålet med modulet er at kunne arbejde med globale makerspaces og eksperimenterende fællesskaber som inspiration til konkret pædagogisk praksis i en institution, en skole eller en kommune.

Deltagerne skal til sidst kunne svare på spørgsmålet: Hvordan tilrettelægger og gennemfører jeg et makerspace, der både fungerer lokalt på den enkelte institution og globalt i kontakt med omverdenen?

Læs mere om modulet

For at kunne optages på uddannelsen, skal du som minimum have en af følgende uddannelsesbaggrunde:

• Relevant uddannelse på mindst BA-niveau inden for humaniora, samfundsvidenskab, ingeniør- og naturvidenskab eller de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet
• Relevant uddannelse som professionsbachelor – eller en mellemlang videregående uddannelse til fx lærer, fysio- eller ergoterapeut, sygeplejerske eller pædagog
• En relevant diplomuddannelse

For at kunne betegnes som relevant, må den pågældende uddannelse indeholde dels væsentlige elementer af videnskabsteori, dels grundlæggende Ikt.

Dispensation

Ansøgere, som ikke opfylder ovenstående, men som på anden måde skønnes at have erhvervet tilsvarende og relevante kvalifikationer, f.eks. gennem efter- og videreuddannelse, vil også kunne optages. I sådanne tilfælde vil der blive foretaget en samlet vurdering af den enkeltes samlede uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. Endvidere kan universitetet indkalde ansøgere til en skriftlig optagelsesprøve. Der kan dog ikke dispenseres fra nedenstående krav om relevant erhvervserfaring.

Det er et krav, at alle uanset uddannelsesbaggrund skal have mindst to års relevant erhvervserfaring opnået efter den adgangsgivende eksamen. Med relevant erhvervserfaring tænkes der f.eks. på erfaring med teknologistøttet undervisning; erfaring med tilrettelæggelse af læreprocesser på forskellige niveauer i det formelle uddannelsessystem; erfaring med udvikling af "Human Resources" i organisationer og virksomheder; eller erfaring med softwaredesign og -udvikling til brug i læreprocesser.

Hvis du er ny studerende på MIL, skal du søge om optagelse via Ansøgningsportalen (STADS-DANS). Se også login- og ansøgningsvejledning.

Hvis du har gennemført moduler på MIL før, skal du genindskrives for at følge et nyt modul. Det sker ved at udfylde et genindskrivningsskema og sende det til efteruddannelse@aau.dk 

Hvis modulet ikke igangsættes på grund af for få ansøgninger, vil du blive tilbudt at følge et andet modul på uddannelsen.

Download login- og ansøgningsvejledning

Se studieordning for Masteruddannelsen i IKT og Læring (MIL)

Seminarerne holdes på skift hos de uddannelsesinstitutioner, der deltager i samarbejdet. Der er fire tilstedeværelsesseminarer per studieår. Disse holdes på skift hos de institutioner, der indgår i samarbejdet. Bemærk dog, at nogle moduler har mere end ét tilstedeværelsesseminar, hvilket vil fremgå under den enkelte modulbeskrivelse. Seminarprogrammer findes i Moodle.

Tidsrammen for undervisningen er ca.:

• torsdag 14.00 – 22.00
• fredag 09.00 – 22.00
• lørdag 09.00 – 15.00

Første seminar studieåret 2021/2022

Den første fysiske mødegang i det nye studieår finder sted på Aalborg Universitet

• Hvornår: d. 9.-11. september 2021
• Hvor: Aalborg Universitetsbibliotek, Krogstræde 1-3, 9220 Aalborg Øst

MIL glæder sig til at byde såvel gamle som nye studerende velkommen – til undervisning, gruppedannelse, inspiration og oplevelsen af, hvad det vil sige at være MIL’er. På seminaret undervises i kernemodul 1, kernemodul 3, (valgmoduler starter senere på semestret; se nærmere i de enkelte valgmodulbeskrivelser).

Tidsrammen for undervisningen er ca.:

• torsdag 14.00 – 22.00
• fredag 09.00 – 22.00
• lørdag 09.00 – 15.00

Andet seminar studieåret 2021/2022

Studieårets andet seminar finder sted:

• Hvornår: d. 28.-30. oktober 2021
• Hvor: AAU i Københavns Sydhavn, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV

Derudover afholdes Kernemodul 2, Kernemodul 4 og valgmodulerne online. Der undervises i kernemodul 2 og 4, introduktion til projektmodulerne og undervisning i efterårets valgmoduler.

Tidsrammen for undervisningen er:

• torsdag 15.00 – 22.00
• fredag 09.00 – 22.00
• lørdag 09.00 – 15.30

Tredje seminar studieåret 2021/2022

Det tredje seminar foregår:

• Hvornår: d. 27.-29. januar 2022
• Hvor: AAU i Københavns Sydhavn, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV.

Der afholdes en række workshops med fokus på metoder og der forberedes og arbejdes med førsteårs- og masterprojektet, som er i fokus for MIL1 og MIL2 i forårssemestret. Endvidere vil der være undervisning i forårets valgmoduler.

Tidsrammen for undervisningen er:

• torsdag 15.00 – 22.00
• fredag 09.00 – 22.00
• lørdag 09.00 – 15.30

Fjerde seminar studieåret 2021/2022

Det fjerde og sidste seminar forgår:

• Hvornår: d. 6. april 2022 
• Hvor: Roskilde Universitet (RUC), Universitetsvej 1, 4000 Roskilde.

Det fjerde seminar er et såkaldt opponentseminar, hvor studerende, som skriver projekter, fremlægger deres arbejde og modtager feedback fra medstuderende og undervisere. Desuden gives information om projektaflevering og eksamen.

Tidsrammen for undervisningen er ca.:

• lørdag 09.00 – 17.00

Eksamen på forårsprojekter

MIL har projektaflevering den 2. juni og eksamen den 16. juni - 2022. Eksamen afholdes på AAU København i Københavns Sydhavn, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV.

Første seminar studieåret 2022/2023

Den første fysiske mødegang i det nye studieår finder sted på Aalborg Universitet:

• Hvornår: d. 8.-10. september 2022
• Hvor: Aalborg Universitetsbibliotek, Krogstræde 1-3, 9220 Aalborg Øst.

MIL glæder sig til at byde såvel gamle som nye studerende velkommen – til undervisning, gruppedannelse, inspiration og oplevelsen af, hvad det vil sige at være MIL’er. På seminaret undervises i kernemodul 1, kernemodul 3, (valgmoduler starter senere på semestret; se nærmere i de enkelte valgmodulbeskrivelser).

Tidsrammen for undervisningen er ca.:

• torsdag 14.00 – 22.00
• fredag 09.00 – 22.00
• lørdag 09.00 – 15.00

Andet seminar studieåret 2022/2023

Studieårets andet seminar finder sted

• Hvornår: d. 27.-29. oktober 2022
• Hvor: Aalborg Universitetsbibliotek, Krogstræde 1-3, 9220 Aalborg Øst.

Der undervises i kernemodul 2 og 4, introduktion til projektmodulerne og undervisning i efterårets valgmoduler.

Tidsrammen for undervisningen er:

• torsdag 15.00 – 22.00
• fredag 09.00 – 22.00
• lørdag 09.00 – 15.30

Tredje seminar studieåret 2022/2023

Det tredje seminar foregår:

• Hvornår: d. 26.-28. januar 2023 
• Hvor: AAU i Københavns Sydhavn, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV

Der afholdes en række workshops med fokus på metoder og der forberedes og arbejdes med førsteårs- og masterprojektet, som er i fokus for MIL1 og MIL2 i forårssemestret. Endvidere vil der være undervisning i forårets valgmoduler.

Tidsrammen for undervisningen er ca.:

• torsdag 09.00 – 22.00
• fredag 09.00 – 22.00
• lørdag 09.00 – 15.00

Fjerde seminar studieåret 2022/2023

Det fjerde og sidste seminar er:

• Hvornår: d. 12. april 2023
• Hvor: Seminaret afvikles virtuelt.

Det fjerde seminar er et såkaldt opponentseminar, hvor studerende, som skriver projekter, fremlægger deres arbejde og modtager feedback fra medstuderende og undervisere. Desuden gives information om projektaflevering og eksamen.

Tidsrammen for undervisningen er ca.:

• 09.00 – 17.00.

Eksamen på forårsprojekter

MIL har projektaflevering d. 1. juni og eksamen den 16. juni - 2023. Eksamen afholdes på AAU København i Københavns Sydhavn, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV med efterfølgende reception.

Seminarerne afholdes på følgende adresser:

• Aalborg Universitets bibliotek (AUB), Krogstræde 1-3, 9220 Aalborg Øst
• Aalborg Universitet København i Københavns Sydhavn (AAU), A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV

Ud over deltagerbetalingen skal du påregne udgifter til litteratur, transport og evt. overnatning.