Spring til indhold.

Nye kandidater til din virksomhed

Fremover tilbyder Aalborg Universitet nye typer af kandidatuddannelser. Her får du som virksomhed et samlet overblik over, hvad det betyder, hvilke muligheder det åbner – og hvordan vi kan samarbejde.

Skriv dig op på interesselisten og hold dig opdateretKontakt os for sparring og spørgsmål

Flere veje til kvalificerede kandidater

Aalborg Universitet udvikler i disse år nye typer af kandidatuddannelser, som giver virksomheder flere muligheder for at rekruttere og samarbejde med kommende kandidater. Uddannelserne er skabt for at styrke koblingen mellem universitet og arbejdsmarked og give bedre match mellem virksomhedernes kompetencebehov og de kandidater, der uddannes.

De nye kandidatveje omfatter blandt andet ét‑årige kandidatuddannelser, erhvervskandidatuddannelser og mere fleksible efter- og videreuddannelsesforløb. Fælles for dem er, at de udvikles i tæt dialog med virksomheder, brancheorganisationer, offentlige aktører og aftagerpaneler – med fokus på relevans, kvalitet og anvendelighed i praksis.

For virksomheder betyder det nye muligheder for:

  • at rekruttere kandidater med målrettede kompetencer
  • at indgå tidligere og mere fleksible samarbejder med studerende
  • at kombinere beskæftigelse, kompetenceudvikling og uddannelse på nye måder.

Kandidatuddannelserne udspringer af den nationale kandidatreform, som blev vedtaget i 2023 og gælder for alle danske universiteter. Reformen træder gradvist i kraft, og mens hovedparten af de nye uddannelser udbydes fra 2028, vil enkelte uddannelser allerede starte op fra 2027.

AAU er – på linje med de øvrige universiteter – i fuld gang med at udvikle og implementere de nye uddannelsesveje. Ambitionen er klar: at skabe kandidater, som er fagligt stærke, arbejdsmarkedsparate og udviklet i tæt samspil med jer som virksomhed.

Hvad sker hvornår?

Kandidatuddannelser på AAU

Sådan rekrutterer I de nye kandidater fra AAU

I rekrutterer de nye kandidater fra AAU på samme måde som andre studerende og dimittender:

Opret et opslag i AAU Jobbank. Det er gratis.
Hver måned besøger 1.000–4.000 studerende AAU Jobbank for at finde relevante jobmuligheder.

Læs mere om hvordan du gør her

Gør det tydeligt, hvilken type kandidatstilling der er tale om.
En klar beskrivelse af stillingens rammer, arbejdstid og forventninger gør det lettere for de studerende og dimittender at vurdere, om stillingen passer til deres kompetenceprofil og studieform.

NB. Du kan allerede nu vælge 'Erhvervskandidat' som opslagstype, når du laver nye opslag i Jobbanken.

Kontakt AAU Karriere for sparring.
AAU tilbyder direkte vejledning om, hvordan opslaget bedst målrettes den relevante kandidatgruppe og formuleres, så det når de rigtige studerende.

Kontakt os her

Tilmeld jer interesselisten

Og få løbende information om de nye kandidatuddannelser fra 2028 og mulighederne for samarbejde og rekruttering på AAU.

Tilmeld

FAQ om kandidatuddannelser fra 2028