Nyhed
Om HD på Aalborg Universitet
Lagt online: 12.01.2022

Nyhed
Om HD på Aalborg Universitet
Lagt online: 12.01.2022

Om HD på Aalborg Universitet
Nyhed
Lagt online: 12.01.2022
Nyhed
Lagt online: 12.01.2022
HD er en erhvervsøkonomisk deltidsuddannelse på bachelor niveau. Det er efteruddannelse for dig, som har praktisk erfaring, men har behov for et bredere vidensgrundlag til at løse dine arbejdsopgaver.
HD er en erhvervsøkonomisk deltidsuddannelse på bachelor niveau. Uddannelsen er således for dig, der allerede er i job.
HD-uddannelsen er:
HD-studiet er en samlet uddannelse, som er opbygget som to selvstændige forløb - HD1 og HD2. HD1 er en erhvervsøkonomisk grunduddannelse, som giver adgang til HD2, hvor du har mulighed for en række specialiseringer på bachelorniveau.
Hver del udgør 60 ECTS, som gennemføres over to år på deltid. De fleste vælger at følge et normalt studieforløb, men du har også mulighed for at gennemføre et individuelt tilrettelagt forløb eller læse enkelte fag (Læs nærmere om denne mulighed her).
HD-uddannelserne er bredt anerkendt som et selvstændigt kompetencegivende forløb, der er relevant for medarbejdere i den private- og offentlige sektor.
Med HD1 får du et certifikat (den engelske titel er ”Graduate Cerfiticate in Business Administration”), mens du efter HD2 får et diplom med angivelse af den specialisering, som er gennemført (den engelske titel er ”Graduate Diploma in Business Administration”).
Med en HD kan du dokumentere dine kompetencer for nuværende såvel som fremtidige arbejdsgivere.
På Aalborg Universitet har du mulighed for at skræddersy din egen HD-uddannelse. Her kan du vælge mellem heldagsmodellen med fysisk undervisning og HD online.
Med heldagsmodellen får du fysisk undervisning på Aalborg Universitet ca. 1-2 gange om måneden, i tidsrummet 09.00-18.00.
Med HD online har du muligheden for at følge undervisningen online, hvor end du befinder dig. Undervisningen balancerer mellem live læring og optaget undervisning.
Begge modeller tager særligt hensyn til balancen mellem familie og arbejdsliv, hvorfor du får større mulighed for at øge din faglige viden og kompetencer – selv i en travl hverdag.
På Aalborg Universitet sørger vi altid for at have alle undervisningsdatoer klar i rigtig god tid, så du har god mulighed for at planlægge dit uddannelsesforløb bedst muligt.
HD er tilrettelagt som en kombination af undervisning, gruppe- og casearbejde samt hjemmeforberedelse. Undervisningen er en kombination af forelæsning og gruppearbejde, ligesom der også anvendes e-læringsplatforme. Du vil som studerende blive aktivt involveret sammen med dine medstuderende i forskellige aktiviteter.
HD er et fleksibelt - men krævende - deltidsstudie, der svarer til en arbejdsindsats på ca. 15 - 20 timer om ugen inklusive undervisning, forberedelse, opgavebesvarelse, gruppearbejde og eksaminer.
På Aalborg Universitet foregår al undervisning typisk på dansk, mens pensum består af en blanding af dansk og engelsk litteratur. Vores undervisere går meget op i at vælge dansk litteratur hvor det er muligt, men for at kunne give vores studerende adgang til den mest relevante og tidsvarende viden anvendes engelsk litteratur hvor det giver bedst faglig mening.
Vores fysiske undervisning er tilrettelagt 1-2 gange om måneden i tidsrummet 09.00-18.00. Alle vores undervisningssteder er let tilgængelige fra motorvej og offentlig transport med rig mulighed for gratis parkering.
Alle vores uddannelser udbydes også i online format. Det betyder, at du kan studere HD på Aalborg Universitet uanset hvor du befinder dig - du skal blot have en internet forbindelse!
En HD-uddannelse giver dig viden, færdigheder og kompetencer inden for det erhvervsøkonomiske område. Uddannelsen udgør et solidt fundament for at sikre dig en spændende karriere med mange muligheder.
På HD1 og HD2 specialiseringerne, er der en række obligatoriske fag, men der er også indbygget mulighed for at vælge forskellige valgfag i løbet af uddannelsen, så du har mulighed for at tone uddannelsen i en retning der er interessant og relevant for netop dig.
Med en HD2 kvalificerer du dig til en række forskellige kandidat- og masteruddannelser, f.eks. Master of Business Administration (MBA).
På Aalborg universitet udbydes to specialiseringer på HD2:
Du kan desuden tone ovenstående to uddannelser yderligere med Speciale i Finansiel Virksomhed, et 15 ECTS forløb der kan vælges på uddannelsernes 3. semester. Læs nærmere om denne mulighed her:
Nogle læser HD1 på baggrund af en studentereksamen eller en højere handelseksamen. Andre har i forvejen en anden videregående uddannelse fra f.eks. et universitet, men med et behov for at udbygge sin faglighed.
HD2 er for kommende og nuværende ledere og specialister i private og offentlige virksomheder, der ønsker at specialisere sig inden for et specifikt erhvervsøkonomisk område, f.eks. Organisation og Ledelse eller Regnskab og Økonomistyring. Nogle studerende starter på HD2 i forlængelse af at have gennemført HD1, mens andre kommer på baggrund af en tilsvarende uddannelse på mindst samme niveau, f.eks. en akademiuddannelse.
Mange kandidatuddannede vælger også HD som efteruddannelse, da de enten oplever at mangle erhvervsøkonomiske kompetencer, eller ønsker at styrke dem. HD er derfor også relevant for, og benyttet af, profiler som allerede har et højt kompetenceniveau inden for det samfundsvidenskabelige, humanistiske, tekniske, naturvidenskabelige eller sundhedsvidenskabelige område, men som har et erkendt behov for at styrke sin erhvervsøkonomiske formåen.
Fælles for vores studerende på HD1 såvel som HD2 er, at de har praktisk erhvervserfaring og typisk er i beskæftigelse – de kræver derfor en uddannelse der er tilrettelagt herefter.
Hvis du ønsker at tage en hel HD-uddannelse, så falder betalingen i 4 rater. Hele uddannelsesudgiften betales derfor ikke på én gang.
Forud for hvert semester, sender universitetet dig, eller din virksomhed, en faktura med en betalingsfrist inden semesterstart. Dette betyder, at du binder dig et semester af gangen, hvorfor du har mulighed for at udsætte dit videre studie hvis der opstår behov for det.
Hvis du kun vil tage et enkeltfag, så falder betalingen umiddelbart før enkeltfaget starter.
Hvis din arbejdsgiver afholder hele uddannelsesudgiften for dig, så kan virksomheden trække udgiften fra i skat, da det er en udgift som vedrører efteruddannelse. Det vil ifølge SKAT sige uddannelse, der har til formål at vedligeholde og ajourføre den viden eller de kvalifikationer, som kræves for at en medarbejder kan bestride sit aktuelle arbejdsområde. Vi henviser til SKAT, da grænsen mellem efteruddannelse og videreuddannelse ikke er helt tydelig:
Både du og din arbejdsgiver har mulighed for at søge om støtte til efter- og videreuddannelse ved forskellige kompetencefonde.
Disse fondene giver tilskud til deltagerbetaling, udgifter til transport, ophold, undervisningsmaterialer m.m.
Kompetencefondene er meget forskellige, nogle dækker hele sektorer, mens andre en mere branchespecifikke
Du kan finde et godt overblik over de forskellige kompetencefonde på www.konventum.dk.