Forskning
Samarbejde

Urban Design, civilingeniør

Urban Design, Civilingeniør

Urban Design, Civilingeniør

Vil du være med til at forme fremtidens byer? Uddannelsen i Urban Design på Aalborg Universitet gør dig i stand til at arbejde design-fagligt og analytisk med komplekse rumlige, byplanfaglige og udviklingsorienterede urbane problemstillinger. Vælg mellem specialiseringerne Urban Arkitektur, samt Mobilitet & Urbane Studier.

På den to-årige kandidatuddannelse i Urban Design specialiserer du dig inden for ét af følgende områder:

Omdrejningspunktet for kandidatuddannelsen i Urban Design er byens sammenhæng, funktion og form, og de samfundsmæssige udfordringer, som byen står overfor: klimaforandringer, bæredygtighed, lighed og velfærd, byvækst og byskrump. 

På uddannelsen er der fokus på at udvikle viden, færdigheder og kompetencer til at identificere og arbejde med komplekse urbane problemstillinger i et integreret fagligt perspektiv, der kombinerer arkitektoniske, funktionelle, tekniske og samfundsfaglige aspekter. 

Som kandidat i Urban Design bliver du i stand til at indgå i den vigtige tværgående opgave med at skabe innovative, bæredygtige og funktionelle byer, som imødekommer morgendagens levevilkår og skaber grobund for trivsel og udvikling.

På Urban Design kommer du til at arbejde praktisk og teoretisk med faglige problemstillinger. Du vil arbejde indgående med by-, arkitektur- og mobilitetsteori, og med at udvikle en stærk og bred værkstøjskasse med både analoge og digitale metoder til analyse, design og kommunikation: fra skitsering og modellering, til borgerinvolvering og etnografi, og til tracking- og simulerings-teknologier. 

Vi lægger vægt på at give dig rammerne for at udvikle et selvstændigt og stærkt fagligt fundament, så du kan komme til at arbejde professionelt med byens komplekse sammenhænge og strukturer, i forskellige geografier og skalaer, fra region til landsby, fra bydel til byrum, fra udviklingsstrategi til belægning. 

Det foregår i et dynamisk og forskningsbaseret læringsmiljø med dine medstuderende og undervisere. Undervisningen er tilrettelagt med både problembaserede projekt-studios, hvor du arbejder i grupper a typisk 4-5 studerende, og med kursusaktivitet med forelæsninger og øvelser. 

Vi tager på ekskursioner og studietur, laver projektsamarbejder med tegnestuer, kommuner og andre aktører, involverer dig i aktuelle forskningsprojekter, og skaber sammen faglig inspiration og netværk, når vi arrangerer seminarer, åbne forelæsninger, udstillinger, og den årlige Urban Design Day.

CAND.TECH eller cand. polyt I urban design?

Urban Design læses enten som cand.tech. eller cand.polyt. afhængigt af, hvilken bachelor, du har bestået. Civilingeniørtitlen cand.polyt. er for dem, der kommer med en bachelor i Arkitektur og Design fra AAU eller en anden tilsvarende teknisk bacheloruddannelse, mens cand.tech. er for dem med en anden relevant bacheloruddannelse. Læs mere herom under fanen ”Optagelse og Adgangskrav”.

Det er vigtigt, at du - inden du søger optagelse på studiet - har gjort dig klart, hvilken titel, du kvalificerer dig til på baggrund af din bachelor (se adgangskrav), samt hvilken specialisering, du ønsker at søge ind på. 

Hvorvidt du kan komme ind på uddannelsen og afslutte den med enten en cand. tech eller cand. polyt er afhængig af dine kvalifikationer, mens valg af specialisering afhænger af dine interesser og den faglige profil, du ønsker.

 

 

Du får viden om

  • Bæredygtig byudvikling og byomdannelse
  • Mobilitet og transport
  • Arkitektur og planlægning
  • Metode og proces
  • Analoge og digitale værktøjer

Fakta om uddannelsen

Sprog

Engelsk

By

Adgangskrav

Se Studieordningen

Se relaterede uddannelser inden for