Undervisningen på Psykologi veksler mellem kurser, valgfag og projektarbejde. Du er under hele din uddannelse i tæt kontakt med din underviser, som vil sparre og rådgive undervejs i dine processer. På 2. semester skal du i et praktikforløb, hvor du skal prøve at være i professionel praksis, så du får erfaringer med selv at udføre praktiske psykologopgaver. På 3. semester skal du skrive projekt sammen med dine medstuderende. I arbejder problemorienteret med afsæt i et emne, I gerne vil undersøge.

Når du er færdiguddannet i Psykologi, kan du omsætte de psykologiske teorier til praksis, og du kan vurdere og udvælge de rette psykologiske teorier, metoder og redskaber i en given situation. Du har lært at forstå og forklare komplekse menneskelige reaktionsmønstre i mange forskellige sammenhænge, og så lærer du, hvordan der kan gribes ind, når disse reaktionsmønstre er uhensigtsmæssige, fx ved psykiske sygdomme, stress på arbejdspladser eller hos børn, der er i udsatte og vanskelige omstændigheder. Du er uddannet til at udforme og udføre psykologiske undersøgelser og til at forholde dig kritisk til egne og andres antagelser. Desuden er du også skarp til at formidle psykologisk viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister.

Som kandidat i Psykologi er der mange muligheder åbne på arbejdsmarkedet. Fælles for dem er, at du beskæftiger dig med mennesker, og at du ofte arbejder sammen med andre fagprofessionelle som fx socialrådgivere og psykiatere. De mest udbredte stillinger er: 

• Klinisk psykolog – du arbejder med patienter, som har sindslidelser. Det kan være i forbindelse med en privat praksis, men også på behandlingscentre eller psykiatrien.  
• Arbejds- og organisationspsykolog – du arbejder med at forbedre arbejdsmiljøer på organisationsniveau og individniveau. 
• Pædagogisk psykolog – du arbejder i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) på socialkontorer eller som supervisor for fx pædagoger. Arbejdsfeltet her vil bredt set være uddannelsesområdet (fx børnehave og skole) og pædagogiske institutioner som fx handicapområdet og arbejdet med anbragte unge.  

Du kan også arbejde som psykolog i egen praksis, i psykiatrien, på et sygehus, i en NGO eller du kan arbejde i en organisation med fx arbejdsmiljø, coaching eller medarbejder- og ledelsesudvikling. Du kan også blive forsker eller underviser. 

På dette semester introduceres du til en række psykologfaglige færdigheder, der er nødvendige for at kunne løse opgaver i det psykologiske felt. Det drejer sig om udredningskompetencer og interventionsteknikker. Du bliver også introduceret til jura og etik og fordyber dig i et område af den anvendte psykologi.

Kurser på 1. semester:

• Videregående anvendt psykologi 1: dette kursus foregår på dit professionsprogram, hvor du fordyber dig i et bestemt område af den anvendte psykologi. Du lærer om, hvorledes man forstå psykologiske problemstillinger indenfor området, hvilke interventionsmuligheder der er, og hvilke begrænsninger der knytter sig til disse.
• Supplerende anvendt psykologi: Da kandidatuddannelsen i Psykologi er en generalistuddannelse, er det vigtigt at du lærer om andre anvendte områder end den som du fordyber dig i igennem dit professionsprogram. Dette kursus skaber et overblik over de forskellige anvendte områder indenfor psykologien.
• Psykologisk testning: her lærer du at anvende standardiserede psykologiske test for at udrede indenfor både børneområdet og voksenområdet.
• Den psykologiske profession: dette kursus har til formål at forstå jura og etik knyttet til arbejdet som psykolog. Du lærer også om teorier om psykologens dømmekraft og hvorledes man anvender videnskabelig viden i praksis.
• Psykologisk praksis og interventionsmetode: her lærer du basale samtaleterapeutiske teknikker og introduceres til andre interventionsmetoder.

På dette semester kommer du i praktik, hvor du skal prøve at være i den professionelle praksis, hvor du får erfaringer med selv at udføre praktiske psykologopgaver. Du følger også et kursus på dit professionsprogram, der styrker din forståelse af det anvendte felt yderligere.

Kurser på 2. semester:

Videregående anvendt psykologi 2: Dette kursus er forankret i dit professionsprogram og bygger videre på videregående anvendt psykologi 1.

Psykologisk praktisk forløb: Du er i praktik hos en psykolog i 50 dage, hvor du får erfaring med at udføre praktiske psykologopgaver samtidig med at du får vejledning og supervision. Se mere under praktik og udenlandsophold.

Målet med dette semester er at fordybe dig i et selvstændigt valgt emne indenfor den anvendte psykologi ved at skrive et projekt sammen nogle af dine medstuderende. På dette semester styrker du yderligere dine videnskabelige metodekompetencer og har et valgfag.

Kurser på 3. semester:

• Forskningsmetoder: potentialer og begrænsninger i et omfattende metodefelt: På dette kursus udbygger du den viden om forskningsmetoder, som du oparbejdede i løbet af din bachelor. Du introduceres til flere metoder og får en større forståelse af forskning indenfor psykologi.
• Teori, praksis og videnskabelig metode: du skriver et projekt sammen med nogle medstuderende om en selvvalgt problemstilling inden for psykologgiens praksisfelt. Du skal anvende en selvvalgt relevant videnskabelig metode for at undersøge problemstillingen og skrive en projektrapport.
• Valgfag: Du følger et fordybelsesfag ud fra en pallet af fag inden for psykologien.

På dit afsluttende semester skriver du dit speciale. Her samler du trådene fra alle de foregående semestre ved at inddrage forskellige teorier, videnskabsteoretiske traditioner, historiske perspektiver og psykologiske undersøgelser i besvarelsen af en selvvalgt problemstilling.

I studieordningen for kandidatuddannelsen i Psykologi, kan du læse mere om uddannelsens opbygning og indhold.

Kandidatuddannelsen i Psykologi har 5 forskellige professionsprogrammer med forskellige underprogrammer.

Under kandidatuddannelsen er du tilknyttet et af de 4 professionsprogrammer. Kandidatuddannelsen inkl. specialet beregnes til 120 ECTS point, hvoraf 40 ECTS foregår på professionsprogrammet. Tilknytningen til et professionsprogram indebærer specielt tilrettelagte kursusforløb, med fokus på et anvendt område inden for psykologien.

Selvom den studerende kan tone sin uddannelse ved at følge et professionsprogram, så er Kandidatuddannelsen i psykologi en generalist-uddannelse, og alle studerende opnår ved uddannelsens afslutning titlen cand. psych. Det fremgår altså ikke af eksamensbeviset, hvilket professionsprogram den enkelte studerende har fulgt. Professionsprogrammerne er forbeholdt de kandidatstuderende i psykologi. Der er ikke tale om selvstændige uddannelser, som du kan søge optagelse på, uden at være indskrevet på kandidatuddannelsen i psykologi.

Du kan ønske en bestemt professionsprogram, når du er optaget på kandidatuddannelsen, men du er ikke garanteret optagelse på et bestemt program. Ansøgere til kandidatuddannelsen kan med andre ord ikke garanteres en plads på et bestemt professionsprogram.

Dette kliniske professionsprogram C-PPP, giver de studerende en bred introduktion til den kliniske psykologis genstandsområde og praksis, men også en specialisering, der knytter sig til de to tilhørende kliniske psykologisk praktisk forløb:

• Universitetsklinikken (UK)
• Psykiatriprogrammet (PP)

Der vil være en gradvis progression henover de tre semestre, der starter med en bred introduktion til den kliniske psykologi, som brygger videre på fundamentet fra Bacheloruddannelsen. På C-PPP vil studerende opnå en viden om centrale teorier om psykopatologi og interventionsformer baseret på forskning inden for området.

Endvidere vil de studerende igennem deres psykologisk praktisk forløb opnå egne erfaringer med psykologfaglige arbejdsopgaver inden for klinisk psykologi, psykoterapi og psykiatri. Samlet set vil programmet med dets forskellige komponenter inden for teori, praksis og forskning give de studerende et solidt fundament for deres videre faglige udvikling som psykologer.

CPEP er et hovedprogram, som består af de to underprogrammer:

• Cultural Psychology (CP)
• Educational Practice (EP)

Programmet forener kulturpsykologiske og pædagogisk-psykologiske perspektiver på psykologi og pædagogis psykologisk praksis. Overordnet tager de to underprogrammer udgangspunkt i en fælles teoretisk referenceramme, som betoner kulturelle, normative, relationelle, sproglige, semiotiske, strukturelle og diskursive dimensioners betydning for forståelsen af psykologiske fænomener og psykologisk praksis.

På programmet arbejdes generelt med centrale aktuelle teorier af relevans for forståelsen af psykologiske fænomener og i forhold til psykologfaglig anvendelse med særlig fokus på pædagogisk psykologisk anvendelsesområde.

Klinikkerne for udviklings- og rehabiliteringspsykologi (KUR) består af følgende underprogrammer:

• Børnesprogklinikken (Bspk)
• Klinik for handicap og rehabiliteringspsykologi (KHARE)

Klinikkerne har fokus på almen og atypisk udvikling, handicap og rehabilitering hos børn, unge og voksne.

Endvidere fokuseres på overordnede områder:

1. sprogets og kommunikationens betydning for udvikling og trivsel hos primært børn og unge og på psykiske konsekvenser af handicap (fysisk eller psykisk sygdom) i et livslangt perspektiv.
2. hvordan man med en målrettet psykologisk intervention kan modvirke og forebygge psykiske problemer. Formålet er overordnet at fremme livskvalitet og modvirke marginalisering på trods af sygdom eller vanskelige livsbetingelser.

Professionsprogrammet i neuropsykologi (NP) har til formål at ruste de studerende til at varetage arbejdsopgaver bredt indenfor neuropsykologien; såvel det klinisk anvendte område, som indenfor de mere grundvidenskabelige områder af neurovidenskaben.

Neuroprogrammet er stærkt forankret i forskning og tilstræber videst muligt, at involvere de studerende i denne praksis. Dette tilstræbes ved at formidle en forståelse af samspillet mellem grundforskning på den ene side og klinisk praksis på den anden.

Professionsprogrammet i neuropsykologi har følgende overordnede målsætninger:

• at sammenkoble teoretisk viden og videnskabelig praksis med anvendte problemstillinger indenfor klinisk neuropsykologi såvel som neurovidenskabelig forskning
• at skærpe den studerendes evne til at arbejde med neuropsykologiske problemer, samt at udforme neuropsykologisk relevante projekter
• at træne den studerende til at formidle neuropsykologisk viden, til fagfolk såvel som lægmænd

AOP er et professionsprogram (et struktureret kandidatforløb) på Kandidatuddannelsen i Psykologi på Aalborg Universitet. Programmets målsætning er at kvalificere kandidatstuderende til at arbejde med individer, grupper og organisationer i forhold til problematikker der bl.a. vedrører trivsel, læring og innovation.

Programmet har sit udgangspunkt i arbejds- og organisationspsykologien med klare forbindelser til disciplinerne sundhedspsykologi, klinisk psykologi og pædagogisk psykologi.  Programmets undervisningsaktiviteter er fokuseret på tre emnekredse. Disse er hhv. arbejdsmiljøpsykologi, læring og innovation i organisationer og metoder til udredning, intervention og praksisudvikling. Disse temaer behandles både på syvende, ottende og niende semester.  

Det psykologisk praktiske forløb på AOP foregår enten som eksternt praktikforløb eller som intern forskningspraktik.

De mest udbredte stillinger:

Klinisk psykolog: Som klinisk psykolog arbejder du med patienter som har sindslidelser. Det kan være i forbindelse med en privat praksis, men også på behandlingscentre eller psykiatrien. Behandlingerne er oftest en række terapeutiske samtaler, hvor du støtter patient med at opnå bedre udfoldelsesmuligheder i sin tilværelse.

Arbejds- og organisationspsykolog: Arbejds- og organisationspsykologer arbejder med at forbedre arbejdsmiljøer på organisationsniveau, men kan også arbejde på individniveau fx med terapi eller at afklare en medarbejders arbejdsmarkedskompetencer. Arbejdspsykologer arbejder desuden ofte som konsulent i forhold til specifikke opgaver for virksomheder.

Pædagogisk Psykolog: Den pædagogiske psykolog arbejder bl.a. i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), på socialkontorer eller som supervisor til pædagoger og andre faggrupper. Arbejdsfeltet består bredt set af uddannelsesområdet, fx. børnehave og skole, men også bredere pædagogiske institutioner såsom handicapområdet og arbejdet med anbragte unge. Opgaverne inkluderer udredning, konsultativ rådgivning og terapeutiske interventioner.

Der er et væld af øvrige muligheder, som eksempelvis neuropsykolog, coach, forsker osv. 

AAU Karriere tilbyder sparring på din vej fra studieliv til jobliv. Mens du studerer på AAU, kan du deltage i karriere- og jobrelaterede arrangementer, finde hjælp på vores hjemmeside og booke personlige karrierevejledningssamtaler til en snak om fx:

• Ansøgning og cv
• Studiejob- og praktiksøgning
• Kompetencer – både de faglige og de mere personlige
• Gode værktøjer til at finde rundt i dine karrieretanker og på arbejdsmarkedet
• At få hul på jobsøgningen og netværksdannelsen, inden du bliver færdiguddannet

Læs mere om AAU Karriere