Spring til indhold
ForsideUddannelseKandidatuddannelser

Datavidenskab og machine learning

Kandidat

Datavidenskab og machine learning

Studerende arbejder med AI og data

Kunstig intelligens og big data er blandt nøgleordene på denne uddannelse. Du bliver en eftertragtet ekspert i fremtidens vigtigste ressource - data. Skal der stå dataanalytiker, data scientist eller big data konsulent på dit kommende CV?

Derfor skal du læse uddannelsen

Du arbejder med kunstig intelligens/AI og machine learning
Du lærer at finde mening og mønstre i big data
Du bliver stærk i programmering

Aalborg

2-årig uddannelseDansk

Kandidat

Datavidenskab og machine learning

Studerende arbejder med AI og data

Kunstig intelligens og big data er blandt nøgleordene på denne uddannelse. Du bliver en eftertragtet ekspert i fremtidens vigtigste ressource - data. Skal der stå dataanalytiker, data scientist eller big data konsulent på dit kommende CV?

Derfor skal du læse uddannelsen

Du arbejder med kunstig intelligens/AI og machine learning
Du lærer at finde mening og mønstre i big data
Du bliver stærk i programmering

Aalborg

2-årig uddannelseDansk

Kunstig intelligens og data

På kandidatuddannelsen i Datavidenskab og Machine Learning kommer du i dybden og udvikler dine teoretiske og praktiske kompetencer og får mulighed for at specialisere dig i præcis dét, du brænder for.

Med en kandidatuddannelse i Datavidenskab og Machine Learning:

  • udbygger du din viden og tværfaglige kvalifikationer på området
  • specialiserer du dig i dine interesseområder
  • står du stærkere i forhold til fremtid, job og karriere

For at læse kandidat i Datavidenskab og Machine Learning, skal du have en bachelor i Datavidenskab og Machine Learning, Data Science eller lignende – se mere under afsnittet om adgangskrav.

Du står stærkere som kandidat

Kandidatuddannelsen i Datavidenskab og Machine Learning er med til at videreudvikle den viden og de kvalifikationer, du har tilegnet dig gennem bacheloruddannelsen. Til det hører også en mere selvstændig tilegnelse af stoffet – ikke mindst undervejs i udarbejdelsen af dit speciale.

Som færdig kandidat står du derfor med flere kompetencer og større faglig indsigt inden for kompleks statistik, processering af data, maskinlæring mv. Kombineret med efterspørgslen på specialister i IT gør det også, at du kan se frem til at blive en meget eftertragtet kandidat, hvad enten dit mål er et job i det private eller offentlige eller videreuddannelse i form af en ph.d.

Opbygning

I tråd med Aalborg Universitets fokus på gruppe- og projektarbejde og problembaseret læring består kandidatuddannelsen af problemorienterede og tværfaglige tilgange i en kombination af forelæsninger, klasseundervisning, workshops, fælles opgaveløsninger og lærerfeedback.

Gennem hele kandidatuddannelsen har du mulighed for at sammensætte dit eget forløb af kurser og blive bedre og klogere på dét, som du interesserer dig for.

Studieliv

Kandidatuddannelsen i Datavidenskab og Machine Learning ligger sammen bacheloruddannelsen på Institut for Datalogi. Undervisningen tager som bacheloruddannelsen udgangspunkt i problembaseret læring (PBL). Det giver dig praktisk og forskningsorienteret undervisning suppleret med gruppe- og projektarbejde med spændende problemstillinger.

Den problembaserede tilgang og den store vægt på gruppe- og projektarbejde gør, at der næsten altid er liv på uddannelsen. Mange bliver på universitetet efter kurserne, hvor man vælger at læse og lave opgaver sammen.

Sociale og faglige aktiviteter

På Institut for Datalogi er der året rundt sociale og faglige aktiviteter, hvor du kan mødes med dine medstuderende.

Vi har to aktive studenterforeninger. Der er ADSL, som repræsenterer de studerende ved uddannelserne på instituttet. Og der er F-klubben, som er en forening for studerende og ansatte, der står fast for fredagsbaren, fester og forskellige faglige arrangementer.

Specialelivet

Du afslutter din kandidatuddannelse i Datavidenskab og Machine Learning med et speciale. Du får i den sammenhæng tildelt en forsker som vejleder.

Specialet er i høj grad et selvstudie, og du selv er ansvarlig for at komme i mål. Vi sørger dog for, at du kan mødes i grupper med andre specialestuderende i løbet af semestret. Det giver dig mulighed for at udveksle gode idéer og få værdifuld sparring med andre i samme situation. Desuden har du din vejleder at sparre med gennem hele forløbet.

Fagligt indhold

Kandidatuddannelsen i Datavidenskab og Machine Learning består af fire semestre. De første to semestre består af et udvalg af spændende kursusmoduler, som du frit vælger minimum tre af. Som det fremgår, udgør projektarbejdet på 1.-3. semester halvdelen af arbejdet, og kurserne den anden halvdel. På fjerde og sidste semester har du ingen kurser, da du her bruger hele tiden til at udarbejde dit speciale.

studieordningen for kandidatuddannelsen i Datavidenskab og Machine Learning kan du finde detaljer om kurser og projekter samt information om uddannelsens lovhjemmel mm. 

Obligatorisk for alle ikke-AAU bachelorer

Alle bachelorer, som ikke har deres bachelorgrad fra Aalborg Universitet, skal deltage i et kursus om problembaseret læring (PBL) som en del af deres 1. semesterprojekt. Bachelorer, som har fået merit for 1. semester, skal deltage i kurset, så det sikres, at de lærer at arbejde efter PBL-modellen. Læs mere om PBL her.

Semesteroversigt

Job og karriere

Det giver næsten sig selv. Den omfattende digitalisering af vores verden og det stigende behov for datadrevne løsninger åbner dørene for alle med en kandidatuddannelse i Datavidenskab og Machine Learning.

Der er mangel på tværfaglige specialister i krydsfeltet mellem det IT- og ingeniørfaglige og det naturvidenskabelige felt og derfor også store chancer for, at du som kandidat kan sætte dine kompetencer i spil på alle organisatoriske niveauer lige efter din dimission.  

Alle brancher er en mulighed

Som færdiguddannet kandidat i Datavidenskab og Machine Learning – og med din problembaserede tilgang som bagage – vil du kunne være en central person alle steder, hvor datadrevne løsninger og evidensbaseret information er nøglen til udvikling. Det kan være i vindmølleindustrien, telebranchen, sundhedssektoren eller hos medicinalfirmaer. Mulighederne er mange.

Gør en forskel inden for sundhed

Mange kandidater i Datavidenskab og Machine Learning vil med succes kunne finde arbejde i sundheds- og medicinalsektoren, hvor håndtering og visualisering af store datamængder er blevet en essentiel del af både forskning, GDPR og patientsikkerhed.

Skab nye veje og løsninger

Som kandidat står en lang række private virksomheder og organisationer åbne for dig – lige fra produktionsvirksomheder og nonprofitorganisationer til pengeinstitutter.

Du vil med din viden og tværfaglige, analytiske kompetencer kunne identificere de største udfordringer og bidrage til at skabe nye sammenhænge og drive både ny forretning og bedre løsninger fremad.  

Tag den videre som forsker

Brænder du for forskervejen og vil gerne gøre karriere dér, så er der mulighed for at søge en ph.d.-uddannelse.

Karrierevejledning på AAU

Vores erfarne karrierevejledere er altid klar på at give dig råd og sparring i forhold til de tanker, du gør dig over jobmuligheder og karriereveje.

Du er også velkommen til at deltages vores i karriere- og jobrelaterede arrangementer.

Du kan læse mere om karrierevejledning og booke en samtale her.

Vil du på udlandsophold?

Aalborg Universitets Internationale Kontor har mange års erfaring med at sende AAU-studerende på studie- eller praktikophold i udlandet, og du har mulighed for at søge AAU-legater via kontoret.

Læs mere om udlandsophold

Optagelse og adgangskrav

Mere om adgangskrav

Kontakt

Som studerende på AAU møder du...