Spring til indhold

Bioengineering

Kandidat

Bioengineering, Civilingeniør

Uddannelsen gør dig til en meget eftertragtet teknisk ekspert i makro- og molekylærkonstruktionen af biologiske processer. Du får indflydelse på samfundets overgang til bæredygtig produktion og bliver en vigtig medspiller i overgangen fra fossile materialer til biomasse. Du bliver fremtidens ingeniør!

Derfor skal du læse uddannelsen

Du vil gerne arbejde med bioenergi, bioteknologi og bioprocesser
Du vil være ekspert i biologiske processer både på makroskopisk og molekylært niveau
Du trives med laboratoriearbejde, problemløsning og samarbejde med andre

Esbjerg

2-årig uddannelseEngelsk

Kandidat

Bioengineering, Civilingeniør

Uddannelsen gør dig til en meget eftertragtet teknisk ekspert i makro- og molekylærkonstruktionen af biologiske processer. Du får indflydelse på samfundets overgang til bæredygtig produktion og bliver en vigtig medspiller i overgangen fra fossile materialer til biomasse. Du bliver fremtidens ingeniør!

Derfor skal du læse uddannelsen

Du vil gerne arbejde med bioenergi, bioteknologi og bioprocesser
Du vil være ekspert i biologiske processer både på makroskopisk og molekylært niveau
Du trives med laboratoriearbejde, problemløsning og samarbejde med andre

Esbjerg

2-årig uddannelseEngelsk

Fagligt indhold på uddannelsen

I de seneste år har der været et stort fokus på bæredygtighed f.eks. i forhold til brug af ressourcer, produktion af affald og miljøpåvirkning – et fokus der er mere presserende end nogensinde, hvilket understreges af FN’s Verdensmål. For at opfylde verdensmålene, er der brug for kreative og dygtige ingeniører med ekspertise i biologiske processer.

Med den nyeste teoretiske viden og praktiske eksperimentelle erfaringer vil du med en kandidatuddannelse i Bioengineering være i stand til at designe, dimensionere, betjene, overvåge og kontrollere produktionen af ​​biomassebaserede produkter. Med et kursus i "Life Science Companies - fra innovation til industri" lærer du også, hvad der er nødvendigt for at en kreativ idé kan blive god forretning. Du lærer at arbejde, samarbejde og navigere i et internationalt akademisk miljø i tæt samarbejde med industrien. Uddannelsen giver dig færdighederne til at arbejde i en globaliseret verden og ruster dig til at begå dig i forskellige kulturer og måder at samarbejde på, så du er forberedt på livet efter eksamen.

Hvilke færdigheder og kompetencer får jeg?

Når du studerer Bioengineering ved AAU Esbjerg, får du færdigheder og kompetencer inden for bioenergi, bioteknologi og bioprocesser. Du kan vælge en profil rettet mod molekylær bioteknologi hvor du arbejder med mikroorganismer til produktion af farmaceutiske produkter, fødevareingredienser, elektrolytter til anvendelse i f.eks. batterier. Du kan også vælge en profil hvor fokus er på idéudvikling – fra "god idé i laboratoriet" til produkt til brug i samfundet, hvor det gør en stor forskel.

På uddannelsen beskæftiger du dig med:

  • Biogas og bioenergi
  • Ekstraktion af forbindelser fra naturlige kilder
  • Molekylær bioteknologi - DNA-teknologi
  • Fermenteringsteknologi
  • Processanalytisk teknologi og multivariat dataanalyse
  • Modellering og simulering af biologiske processer
  • Life Science- entreprenørskab

Gennem projektarbejde har du masser af muligheder for at teste dine egne ideer og teorier i samarbejde med dine medstuderende og danske eller internationale virksomheder. Virksomhedssamarbejde giver dig indsigt i verden uden for universitetet og giver mulighed for at opbygge et professionelt netværk allerede mens du studerer.

Uddannelsen er et fuldtidsstudium, og studieformen er som på AAU’s andre uddannelser karakteriseret ved problembaseret projektarbejde i grupper. Dette medfører bl.a., at du som studerende skal forvente at arbejde tæt sammen med andre studerende hovedparten af tiden, ligesom det vil være et krav, at du møder frem stort set dagligt og tilbringer det meste af dagen på universitetet.

thumbnail

State-of-the-art laboratorier og udstyr

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing

State-of-the-art laboratorier og udstyr

Fagligt indhold

Udlandsophold

På 3. semester har du mulighed for at tage på udlandsophold enten på et universitet eller i en virksomhed. På virksomhedsopholdet skal du være med til at løse virkelige problemer for organisationen og ikke kun deltage i den daglige drift af virksomheden.

Hvis du vil på studie- eller virksomhedsophold har Aalborg Universitet samarbejdsaftaler med universiteter over hele verden, lige som fagmiljøet bag uddannelsen også har en lang række danske og internationale kontakter.

Mange studerende samarbejder med andre universiteter eller virksomheder i deres specialeprojekt og kombinerer specialeprojektet med et udlandsophold. Studerende på Bioengineering kan fx lave biosyntese af naturlige aromastoffer ved Danisco eller udvikling af husstandsbiogasanlæg.

Vil du på udlandsophold?

Aalborg Universitets Internationale Kontor har mange års erfaring med at sende AAU-studerende på studie- eller praktikophold i udlandet, og du har mulighed for at søge AAU-legater via kontoret.

Læs mere om udlandsophold

”Det fede ved at læse til ingeniør er, at du bliver enormt detaljeorienteret samtidig med, at du også har de store samfundsmæssige perspektiver med”

Lykke Kloster, Studerende

Job og karriere

Jobmulighederne er mange og din fremtidige arbejdsplads kan være alt fra en konsulentvirksomhed, til den offentlige sektor eller den private industrielle sektor. Du kan arbejde med biologisk produktion i virksomheder som Glycom A/S eller Novo Nordisk, hos Arla med rensning af produkter f.eks. eller med produktion af naturgas i biogasanlæg, med raffinering af proteiner fra plantebaseret biomasse osv.

Optagelse og adgangskrav

Kontakt

Som studerende på AAU møder du...

Boliggaranti i Esbjerg

I Esbjerg findes der en lang række attraktive studieboliger, og der er sjældent problemer med at finde en bolig før studiestart.

Læs om Esbjerg kommunes boliggaranti til nye studerende