Spring til indhold
ForsideUddannelseKandidatuddannelser

Advanced Power Electronics

Kandidat

Advanced Power Electronics

En studerende arbejder i laboratoriet

På uddannelsen arbejder du med avanceret effektelektronik, elektriske maskiner med stærkt fokus på reguleringsteknik, optimering og pålidelighed samt integration af vedvarende energisystemer.

Derfor skal du læse uddannelsen

Du vil gerne lære om energiøer
Du synes, at intelligent styring af industrielle robotsystemer og droner er spændende
Du vil gerne arbejde med avanceret styringsmetoder af apparater

Esbjerg

2-årig uddannelseEngelsk

Kandidat

Advanced Power Electronics

En studerende arbejder i laboratoriet

På uddannelsen arbejder du med avanceret effektelektronik, elektriske maskiner med stærkt fokus på reguleringsteknik, optimering og pålidelighed samt integration af vedvarende energisystemer.

Derfor skal du læse uddannelsen

Du vil gerne lære om energiøer
Du synes, at intelligent styring af industrielle robotsystemer og droner er spændende
Du vil gerne arbejde med avanceret styringsmetoder af apparater

Esbjerg

2-årig uddannelseEngelsk

Den toårige civilingeniøruddannelse i Advanced Power Electronics (Avanceret Effektelektronik) læses på AAU Esbjerg.

Uddannelsen kombinerer moderne teknologi med klassisk teknologi som fx elektronik, effektelektronik, elektriske maskiner, reguleringsteknik med kunstig intelligens, pålidelighed og vedligehold. Dette giver dig en bred og nuanceret forståelse for teknologier og videnskabelige discipliner i forbindelse med avanceret effektelektronik og dets anvendelse i realtids-systemniveau-studier.

Du kan arbejde med emner som fx:

  • Tilslutning og regulering af offshore vindmøller
  • Effektelektronisk styring af undervandsrobotter til inspektion og vedligeholdelse
  • Diagnosticering af effektelektroniske og elektriske installationer
  • Optimeret regulering af drivsystemer
  • Regulering af vedvarende energisystemer
  • Elektriske fremdriftssystemer til skibe og køretøjer (flere elektriske køretøjsteknologier)
  • Design af intelligent styring af robot-manipulatorsystemer
  • Tilstandsovervågning og vedligeholdelse af effektelektroniske og elektriske systemer
  • Analyse af pålidelighed af effektelektronik og elektriske systemer.

I semesterprojekterne arbejder du og din gruppe med at finde løsningsforslag til relevante problemstillinger inden for studiets fagområde. I forbindelse med jeres projektarbejde opfordres I til at indgå samarbejde med virksomheder i industrien, både for at lære virksomhedernes arbejdsprocesser, men også for at løse konkrete opgaver i erhvervslivet.

Undervisningen foregår på engelsk, og du bliver en del af et spændende internationalt miljø, som kan styrke både dine sproglige og dine interkulturelle kompetencer.

Uddannelsen er et fuldtidsstudium, og studieformen er som på AAUs andre uddannelser karakteriseret ved problembaseret projektarbejde i grupper. Dette medfører bl.a., at du som studerende skal forvente at arbejde tæt sammen med andre studerende hovedparten af tiden, ligesom det vil være et krav, at du møder frem stort set dagligt og tilbringer det meste af dagen på universitetet.

Du studerer i et innovativt, dynamisk og udfordrende miljø på AAU Esbjerg med en kombination af forskningsbaserede kurser, projektarbejde i grupper og tæt samarbejde med virksomheder i industrien og energiforsyningsselskaber. Samarbejdspartnerne kan komme med projektforslag til jeres projektarbejde, og de kan give gæsteforelæsninger eller tilbyde virksomhedsbesøg.

På hvert semester (på nær det sidste) bruger du halvdelen af din studietid på kurser og den anden halvdel på problembaseret projektarbejde. Hvert semester har et overordnet tema, som bestemmer rammen for jeres semesterprojekt, hvor du og din projektgruppe arbejder med en relevant problemstilling.

Uddannelserne på Aalborg Universitet bygger på problembaseret læring og projektarbejde, hvilket giver dig en enestående mulighed for selvstændigt at erhverve ny viden og kompetencer på et højt videnskabeligt niveau. Du kommer til at kombinere teori og praksis i dine semesterprojekter og det bidrager til at gøre dig klar til din fremtidige karriere.

Et eksempel på et projekt er The Smart Home Project - et samarbejde mellem AAU Esbjerg og Solar Flex - som du kan få mere at vide om i videoen nedenunder.

thumbnail

AAU Esbjerg - Solar Energy

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing

AAU Esbjerg - Solar Energy

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Statistiske

Semesteroversigt

Mere info om Advanced Power Electronics

Hvis du ønsker mere indgående viden om det faglige indhold i uddannelsen, har du flere muligheder for at finde yderligere information:

Optagelse og adgangskrav

Job og karriere

Virksomheds- og udlandsophold

Vil du på udlandsophold?

Aalborg Universitets Internationale Kontor har mange års erfaring med at sende AAU-studerende på studie- eller praktikophold i udlandet, og du har mulighed for at søge AAU-legater via kontoret.

Læs mere om udlandsophold

Kontakt

Som studerende på AAU møder du...

Boliggaranti i Esbjerg

I Esbjerg findes der en lang række attraktive studieboliger, og der er sjældent problemer med at finde en bolig før studiestart.

Læs om Esbjerg kommunes boliggaranti til nye studerende