
Fakta
Learning Analytics: Data, styring og undervisningens fremtid
Digitale måltal påvirker i stigende grad beslutninger om undervisningssituationer og giver potentiale for nye former for målrettede indsatser. Samtidigt udfordrer disse nye muligheder det eksisterende skolesystem i forhold til lærerroller, evaluering og eksamination, og retfærdighed. Valgmodulet giver indsigt i learning analytics som styringsværktøj for både elever, lærere, og skoleledelse, og herunder om de antagelser om læring og elever som er indbygget i sådanne læringsteknologier. Desuden vil kurset diskutere hvordan undervisningsidealer og -kulturer hænger sammen med implementering af learning analytics.
Modulet henvender sig til alle som er interesserede i måltal og evaluering af elever. Det kan f.eks. være i forbindelse med skoleledelse (både lokalt og kommunalt), eller undervisere interesserede i implementering af læringsteknologi.
Modulet ruster dig til at tage kritisk stilling til learning analytics i praksis, med udgangspunkt i de logikker som learning analytics er baseret på. Undervisningsgangene vil fokusere på (1) en introduktion til learning analytics, big data, nudging og overvågning, (2) en tur i maskinrummet – teknisk know-how og afkodning af learning analytics, samt (3) hvordan- og hvem learning analytics er for, og hvilke undervisningsidealer learning analytics kan underbygge
Praktiske informationer
Adgangskrav og optagelse
Kontakt og spørgsmål
Muligheder for enkeltfag
Enkeltfag er en mulighed for dig, der ikke nødvendigvis ønsker at afslutte en fuld deltidsuddannelse.