
Fakta
Spil er systemer, der kan simulere komplekse sammenhænge, give feedback og tilpasse udfordring til kompetencer. Vi kan derfor lære meget om læring ved at engagere os i spil. Ved at arbejde med spildesign kommer den studerende rundt om spil som læringsmidler, der også fordrer kreativitet.
Kurset giver en introduktion til at arbejde med spil og designprocesser (designtænkning) med fokus på udvikling af det 21. århundredes kompetencer i form af samarbejde, proceshåndtering, idéudvikling og modelarbejde (materialisering). Kurset har hovedvægt på didaktiske designmetoder til at udvikle digitale spil og spilredskaber (fx Scratch), men der vil også være fokus på analoge spil (fx brætspil) og low-fi designprocesser (fx udvikling af papirprototyper).
Derudover gives der introduktion til teorier om spildesign samt forskellige teoretiske didaktiske modeller til at forbinde designprocesser og læringsmål. Kurset lægger vægt på at inddrage de studerendes egne interesser og spilpræferencer gennem konkrete spileksempler i relation til forskellige læringskontekster (fx biblioteker, museer, organisationer, virksomheder, fritidsklubber, folkeskole, gymnasium, universitet eller bredere samfundsmæssige udfordringer). Formålet er således at give de studerende indsigt i, hvordan man kan designe og anvende spil med henblik på at udvikle kompetencer gennem konkrete spilbaserede undervisningsforløb.
Praktisk om modulet
- Type: Valgmodul (5 ECTS) under temarammen "Design". Se modulbeskrivelse i studieordning.
- Sted: Ud over face-to-face-seminarer vil det meste af undervisningen i forløbet foregå virtuelt.
Undervisere
Thorkild Hanghøj
A.C. Meyers Vænge 15, A, 3_sal 2450 København SV Denmark Email: thorkild@ikp.aau.dk Tlf: 5172 8367, +45 9940 3157
Lektor, ph.d., Aalborg Universitet København
Stine Ejsing-Duun
A.C. Meyers Vænge 15, A, A3, TV 2450 København SV Danmark E-mail: sed@ikp.aau.dk Tlf: 5190 2124, 9940 3160
Lektor, ph.d., Aalborg Universitet København.
Seminardatoer og øvrige udgifter
Kontakt studiet
Mette Wichmand (faglige spørgsmål)
Universitetsvej 1 4000 Roskilde Telefon: 4674 3467 Mail: mw@hum.aau.dk
Adjunkt ved Roskilde Universitet (RUC) Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab
Bjarke Madsbøll
A.C. Meyers Vænge 15, 3. sal 2450 København Telefon: 9940 9045 Mail: bjarke@hum.aau.dk
Studiesekretær ved Institut for Kommunikation og Psykologi (AAU)
Karin Jensen
A.C. Meyers Vænge 15, 3. sal 2450 København Telefon: 9940 3171 Mail: kje@hum.aau.dk
Studiesekretær ved Institut for Kommunikation og Psykologi (AAU)
Muligheder for enkeltfag
Enkeltfag er en mulighed for dig, der ikke nødvendigvis ønsker at afslutte en fuld deltidsuddannelse.