En Master i Bygningsfysik er en god mulighed for dig, som i forvejen har: 

• En uddannelse som fx bygningskonstruktør, -ingeniør eller -arkitekt
• Mindst to års relevant erhvervserfaring

Master i Bygningsfysik henvender sig til alle faggrupper med en lang eller mellemlang videregående uddannelse på bygge- og anlægsområdet, som fx.

• Civil-, Diplom- og Akademiingeniører
• Bygningskonstruktører
• Arkitekter

Det kompetenceløft, som en Master i Bygningsfysik giver, er særligt rettet mod de faggrupper, som har ansvar for planlægning, projektering, udførelse samt drift og vedligeholdelse af bygninger, og som ikke gennem deres hidtidige uddannelse har opnået de fornødne kompetencer på det bygningsfysiske område, uanset at deres arbejdsopgaver fordrer bygningsfysisk indsigt. Disse faggrupper omfatter bl.a. bygningskonstruktører og arkitekter, men også nogle grupper af ingeniører.

Sekundært henvender uddannelsen sig til de faggrupper, som nok har en bygningsfysisk uddannelsesbaggrund, men hvis teoretiske kompetencer ikke længere er tidssvarende, hvilket kan være tilfældet for både teknikum-, akademi-, diplom- og civilingeniører af bygningsretningen. I forhold til disse faggrupper er der for det første behov for opdatering med den nyeste viden om bygningers energiforhold, herunder de gældende myndighedskrav, som jævnligt skærpes, samt den nyeste viden om fugttekniske forhold. For det andet er der behov for at implementere de bygningsfysiske teorier mere effektivt i praksis, end det hidtil har været tilfældet i den danske byggebranche.

De fleste masterstuderende har adskillige års erhvervserfaring, og det er slet ikke ualmindeligt at møde medstuderende, der er i 40'erne og 50'erne.

Eksempler på jobfunktioner

På Master i Bygningsfysik har dine medstuderende til daglig jobfunktioner som fx

• Rådgivende ingeniører
• Praktiserende arkitekter
• Byggepladsledere og tilsynsførende
• Energikonsulenter
• Byggesagsbehandlere
• Produktudviklere
• Undervisere

Master i Bygningsfysik giver dig højt specialiseret viden om bygningsfysiske forhold, svarende til den viden man har efter at have opnået en nyere universitetsgrad på kandidatniveau. Som Master i Bygningsfysik kan du sidestille dine videnskabelige kvalifikationer på det bygningsfysiske område med de kvalifikationer, som en civilingeniør af bygningsretningen har. (Og hvis du i forvejen er civilingeniør af bygningsretningen, giver uddannelsen dig en tidssvarende bygningsfysisk specialisering). 

Gennem uddannelsen bliver du fortrolig med bygningsfysikkens videnskabelige metoder og redskaber. Dermed kan du vurdere, vælge og anvende relevante analyser og løsninger i den konkrete situation.

Det gør dig i stand til at håndtere komplekse bygningsfysiske problemstillinger, såvel i eksisterende bygninger som i nybyggeri, og både for så vidt angår konstruktionsdetaljer og byggesystemer.

Når du er Master i Bygningsfysik, har du specialiseret viden om og indgående forståelse for væsentlige dele af de bygningsfysiske kerneområder:

• Varme
• Fugt
• Indeklima – materialer, fugt og skimmel
• Tæthedsplaner og ventilation
• Beregningsmetoder for energi- og fugtbalance i bygninger
• Målemetoder inden for fugt- og varmeforhold
• Typiske klimaskærmskonstruktioner for eksisterende og nye bygninger
• Typiske byggeskader og afhjælpningsmetoder

Som Master i Bygningsfysik kan du forstå og forholde dig helhedsorienteret til problemstillinger, der går på tværs af disse emner.

Helt konkret betyder det fx, at du selvstændigt kan deltage i tværfagligt samarbejde om reduktion af energibrug i bygninger vha. fugtteknisk forsvarlige metoder.

Karrieremuligheder

Aftagere af dimittenderne fra Master i Bygningsfysik er fx konsulentfirmaer inden for energirådgivning og fugtforhold, tilstandsvurderinger samt syn og skøn i forbindelse med byggeskader. Desuden har mange bygherrer og forvaltningsfirmaer stor nytte af personer med viden om bygningsfysik. Rådgivere og entreprenører har stort behov for specialkompetencer inden for bygningsfysik, så der fx ved renovering og efterisolering opnås løsninger, der er holdbare og ikke medfører fugtskader, som ellers kan være et stort problem.

Som Master i Bygningsfysik kan du fx få job inden for følgende områder:

• Bygherre- og driftsfunktioner. Den professionelle bygherre med en bygningsfysisk uddannelse kan opstille en række relevante bygningsfysiske krav til byggeriet og de parter, der er involveret i byggeriet. Desuden vil viden om bygningsfysik være hensigtsmæssig i en driftsorganisation for at fange problemer i driftsfasen eller gennem en bevidst driftspolitik, som forebygger, at problemerne opstår.
• Den projekterende ingeniør eller arkitekt hos rådgivere eller entreprenører. Ved både nybyggeri og renoveringsprojekter er der brug for specialister, der kan vurdere, om forskellige løsninger er bygningsfysisk forsvarlige. Det vil normalt især være på større projekter, hvor der ikke nødvendigvis er valgt standardløsninger. Funktionen kan både være i forbindelse med den direkte projektering, men kan også være knyttet til kvalitetssikring. Den opnåede viden vil desuden være væsentlig, når der skal udføres tilstandsvurderinger på bygninger, enten i forbindelse med energirenovering eller i forbindelse med vurdering af fugtbetingede skader.
• På byggepladsen. På byggepladsen kan der være behov for specialister, der fører tilsyn med fokus på fugtforhold og fx foretager fugtmålinger, som myndighederne eller bygherren efterspørger. Samtidig vil behovet for ekstraforanstaltninger kunne vurderes i tilfælde, hvor vejrlig eller materialevalget vil have betydning for det færdige byggeri.
• Hos myndighederne. Byggesagsbehandlere, der præsenteres for utraditionelle løsninger og forskellige former for dokumentation af, at et byggeri opfylder kravene i Bygningsreglementet, vil med en bygningsfysisk uddannelse være bedre i stand til at vurdere de fugt- og energimæssige aspekter af det forelagte projekt.
• Specialkonsulenter. Der findes en række specialkonsulenter inden for energirådgivning, fugtforhold, tilstandsvurderinger, syn og skøn samt til en vis grad arbejdsmiljø (indeklima på arbejdspladsen), som kan drage nytte af en uddannelse i bygningsfysik.

Undervisningen er tilrettelagt efter hensynet til, at de studerende er erfarne professionelle, som selv har masser af kvalificeret viden.

Faktisk synes mange af underviserne, at det bedste ved at undervise på Master i Bygningsfysik er, at de konstant bliver konfronteret med den virkelighed, som de studerende bringer ind i undervisningslokalet.

Undervisningen foregår gennem

• seminarer med forelæsninger, opgaveregning og mundtlig fremlæggelse
• skriftlige opgaver med individuel vejledning via fysiske møder, e-mail, telefon eller videolink
• individuelle formuleringsopgaver – mundtligt ved seminarerne, skriftligt i mellemperioderne
• gruppebaseret opgaveregning, formidlingsøvelser og seminarer
• laboratoriemålinger eller feltmålinger af fx fugt, varme, og vækst af skimmel
• miniprojekter, som er større skriftlige arbejder, der understøtter kurserne ved, at de studerende opnår fortrolighed med væsentlige begreber og metoder
• større projektopgaver som afslutning på udvalgte kurser 

Seminarernes funktion er dels at uddybe løsningerne af opgaver, som de studerende har arbejdet med i mellemperioden, dels at præsentere nye opgaver, som skal løses i næste mellemperiode.

Formidlingsøvelserne bygger på og uddyber behandlingen af emner fra forelæsningerne. Der vil i et vist omfang blive anvendt computer og webbaseret opgaveløsning; især til træning af konkrete færdigheder.

De studerendes egne erfaringer bliver løbende inddraget i undervisningen, og nogle af opgaverne er baseret på projekter fra de studerendes praksis.

Masterprojektet kan gennemføres individuelt eller i gruppe af op til tre studerende, og vejledning sker via fysiske møder, e-mail og fjernundervisning efter relevans.

• Alessandro Maccarini
• Alireza Afshari
• Birgit Rasmussen
• Birgitte Andersen (faglig ansvarlig for modulet indeklima – materialer, fugt og skimmel)
• Claus Bech-Danielsen
• Chen Zhang
• Ernst Jan de Place Hansen (faglig ansvarlig for modulet tilstandsvurdering, efterisolering og renovering)
• Jesper Kragh
• Jørgen Rose (faglig ansvarlig for modulet varmeteori og praksis)
• Kai Kanifani
• Kim Bjarne Wittchen (faglig ansvarlig for modulet nybygger – nye materialer og byggetekniske løsninger) og (faglig ansvarlig for modulet energi-, varme- og fugtberegningsmetoder)
• Kim Haugbølle
• Marianne Forman
• Nanet Mathiasen
• Nickolej Feldt Jensen
• Regitze Kjær Zimmermann
• Ruut Hannele Peuhkuri (faglig ansvarlig for modulet fugtteori og praksis)
• Samira Rahnama
• Torben Valdbjørn Rasmussen (Koordinator og faglig ansvarlig for modulet tæthedsplan og ventilation)
• Hertil kommer en række eksterne eksperter, der bidrager med cases og lignende.

Se studieordningen for Bygningsfysik.

Undervisningen foregår mandag-torsdag fra kl. 8.15 til kl. 16.30. Om fredagen foregår undervisningen fra kl. 8.15 til kl. 12.00.

Undervisningsplan 2025

Forår
- 3. februar til 7. februar
- 10. marts til 14. marts
- 28. april til 2. maj
Eksamen i uge 25

Efterår
1 semester
 -15. september til den 19. september
-27. oktober til den 31. oktober
-24. november til 28. november

3. semester
-8. september til den 12. september
-20. oktober til den 24. oktober
-17. november til den 21. november
Eksamen januar 2026

Undervisningen på Master i Bygningsfysik foregår hos BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet København på kajkanten i Københavns Sydhavn.

Adressen er:
Aalborg Universitet København
A.C. Meyers Vænge 15
2450 København SV

Campus er beliggende tæt ved E20 og 10 minutters gang fra Sydhavnen S-station. Der er gode parkeringsforhold, og som studerende får du en parkeringstilladelse udleveret til permanent placering i bilens forrude.

Kantinen på Aalborg Universitet København er af høj kvalitet og tilbyder frokost til favorable priser.

Du skal påregne udgifter på ca. 2.000 kroner pr. semester til indkøb af undervisningsmateriale. 

Derudover har du fri adgang til www.anvisninger.dk samt en lang række andre digitale ressourcer, når du er logget på AAU's netværk via din brugerkonto som studerende. Har du ad anden vej alle eller nogle af SBi-anvisningerne, falder udgiften til undervisningsmateriale drastisk og kan i nogle tilfælde reduceres til kun at omfatte licenser til digitale værktøjer.

Hvis du kommer langvejs fra, har du selvfølgelig også transportomkostninger og måske omkostninger til indkvartering og forplejning.

Endelig skal du påregne omkostninger til frokost i kantinen på Aalborg Universitet København.

Master i Bygningsfysik henvender sig til alle faggrupper med en lang eller mellemlang videregående uddannelse på bygge- og anlægsområdet, som fx

• Civil-, Diplom- og Akademiingeniører
• Bygningskonstruktører
• Arkitekter

Vi optager dog også andre faggrupper på dispensation.

Ansøgere med en anden uddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages på dispensation, hvis de skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med ovennævnte uddannelser.

Der optages max. 25 studerende. Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end det antal studerende, som kan optages på uddannelsen, vil udvælgelsen ske på baggrund af faglige kriterier samt ansøgningstidspunkt (først-til-mølle-princippet).

Praktisk erfaring er nødvendig

Ud over en relevant videregående uddannelse stiller vi krav om, at du har mindst to års praktisk erfaring på højt byggefagligt niveau.

Mens vi godt kan dispensere fra uddannelseskravet, må vi ikke dispensere fra kravet om mindst to års relevant erhvervserfaring, som skal være opnået ved studiestart.

Til ansøgningen skal du vedhæfte eksamensbeviser fra dine adgangsgivende uddannelser, cv og dokumentation for min. 2 års relevant erhvervserfaring (f.eks. i form af ansættelseskontrakt eller lønseddel, hvor anciennitet fremgår).

Download login- og ansøgningsvejledning