Sådan ansøger du
På Aalborg Universitet kan du tage en gymnasielæreruddannelse ved at kombinere et centralt fag med et sidefag. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du søger ind på et centralt fag og et sidefag.
Sådan søger du ind på et centralt fag
Du søger ind på dit centrale fag ved at søge om optagelse på en bacheloruddannelse gennem Den Koordinerede Tilmelding. Vær opmærksom på de forskellige adgangskrav til bacheloruddannelser, som skal være opfyldt, før du kan få en studieplads. Du begynder på dit centrale fag, der i alt varer 3½ år (indgår både i bachelor- og kandidatuddannelsen). Efter ca. to år på dit centrale fag bygger du et sidefag ind i din uddannelse. Sidefaget varer i alt 1½ år til 2 år afhængigt af, hvilke fag du vælger at kombinere. Læs mere om optagelse på bacheloruddannelser.
Sådan søger du ind på et sidefag
Er du nuværende studerende på AAU, søger du om en plads på et sidefag via Ansøgningsportalen, senest den 1. marts.
Vær opmærksom på, at det KUN er muligt at skifte sidefag, hvis du ikke har brugt prøveforsøg og/eller bestået moduler på det sidefag du ønsker at skrifte fra, samt at der er ledige pladser på det sidefag, du ønsker at skifte til.
Studerende fra andre universiteter, der ønsker at tage sidefag på AAU, skal søge om en studieplads som gæstestuderende.
En forudsætning for at begynde på et sidefag er, at du har bestået de to første år af dit centrale fag. Se dog dispensationskrav nedenfor. Du skal også opfylde adgangskrav, som er knyttet til de enkelte sidefag. Du kan læse mere om disse under beskrivelserne af sidefagene.
Dispensation fra adgangskrav til sidefag
Der kan dispenseres fra bestemmelsen om, at man skal have bestået de to første år af det centrale fag for at kunne påbegynde sit sidefag. Studienævnet foretager en faglig vurdering af, om der kan gives dispensation.
Kontakt
Studievejledning Aalborg
Har du spørgsmål eller brug for vejledning til optagelse og valg af centralt fag?
Kan du kontakte Optagelsesvejledningen
E-mail:
optagelsesvejledning@aau.dk
Telefon:
99 40 94 25
Telefonen er åben mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 12:00 - 14:00, onsdag lukket.
Har du spørgsmål eller brug for vejledning til valg af sidefag?
Kan du kontakte Studie- og trivselsvejledningen
E-mail:
studievejledning@aau.dk
Telefon:
99 40 94 40
Telefonen er åben mandag og tirsdag samt torsdag og fredag kl. 12:00 til 14:00.