Spring til indhold

Efter- og videreuddannelse på Aalborg Universitet

Som ansat eller leder i en privat virksomhed kan du efter- eller videreuddanne dig på Aalborg Universitet. Tilbuddene spænder over mange fagområder.

Fordele ved efter- og videreuddannelse på AAU

Enhver type virksomhed står konstant over for nye krav til innovation, produktudvikling og konkurrencedygtighed. Som ansat i en privat eller offentlig virksomhed kan du blive klædt godt på til at imødekomme disse krav gennem Aalborg Universitets efter- og videreuddannelsestilbud. Efter- og videreuddannelserne på AAU giver dig nemlig mulighed for at:

  • udvikle dig inden for dit fagområde
  • blive opdateret med den nyeste viden og forskning
  • få adgang til netværk, hvor du kan møde forskere og kolleger

Du kan læse om flere fordele ved at tage en efteruddannelse her.

Fleksible efter- og videreuddannelsestilbud

AAU’s efter- og videreuddannelsestilbud er fleksible, så du kan med stor sandsynlighed finde en løsning, der passer til netop dine og din arbejdsplads' behov. Uddannelserne er tilrettelagt på deltid, og du kan fx tage en lang række af uddannelserne som fjernundervisning i kombination med seminarer. Du kan således uddanne dig, samtidig med at du arbejder.