Nyhed
VR-træning kan lette hverdagen for børn og unge med udfordringer
Nyhed
VR-træning kan lette hverdagen for børn og unge med udfordringer
Forside
VR-træning kan lette hverdagen for børn og unge med udfordringer
Af Nelly Sander, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox
Forskningen kort fortalt: VR-træning
- Lektor Ali Adjorlu fra Aalborg Universitet undersøger VR-træning for børn og unge med neurodivergens, hvor brugere øver indkøb, transport og undervisning i simulerede miljøer uden pres og med mulighed for fejl.
- Forskerne målte deltagere før og efter VR-træning i en virtuel Føtex. En ung, der før nægtede at gå alene i supermarked, gennemførte efterfølgende hele indkøbsturen selv i virkeligheden.
- VR-forløb giver roligere læringsrum og justerbar kompleksitet, fx mindre støj og trinvis træning. Ifølge forskningen kan det skabe tryghed og overførbar læring fra virtuelle situationer til hverdagsaktiviteter.
Resuméet er lavet af AI og godkendt af AAU Kommunikation & Public Affairs.
For børn og unge med neurodivergens kan helt almindelige hverdagssituationer føles meget overvældende. Det gælder alt fra indkøb og offentlig transport til at møde op og være til stede i undervisningen.
Træning med VR kan hjælpe denne gruppe med at øve sig i realistiske situationer og miljøer, uden at de føler et pres eller angst for at fejle foran andre. Det forklarer AAU-lektor Ali Adjorlu, som forsker i VR-træning for børn og unge med neurodivergens.
Finder tryghed i en digital verden
Gennem sin forskning har han mødt mange unge, som har svært ved at navigere i sociale situationer i den virkelige verden, men som ofte er trygge bag computeren og ofte er dygtige til at skabe relationer gennem computerspil.
“I VR kan man placere brugeren i simulationer af virkelige situationer. Det er situationer, som er nødvendige for et selvstændigt voksenliv. VR føles ikke som en test, men mere som et computerspil, og for mange børn og unge er det et trygt sted at øve sig, fordi de kan prøve sig frem uden at blive vurderet af andre,” siger Ali Adjorlu.
Fra virtuel træning til virkelige fremskridt
Et konkret eksempel er træning af indkøb i et supermarked. Her har forskerne udviklet en virtuel version af Føtex, hvor unge kan øve sig i at navigere i butikken og gennemføre en indkøbstur i kontrollerede rammer.
I VR har brugeren mulighed for at øve sig i sit eget tempo med én ting ad gangen. Det skaber en vigtig tryghed for mange børn og unge med neurodivergens, fordi de kan lave fejl uden konsekvenser
Forskerne målte deltagernes evne til at orientere sig og gennemføre en indkøbsopgave i et rigtigt supermarked både før og efter VR-træningen.
“Her så vi markante forbedringer. Fx oplevede vi en ung person, som før VR-træningen nægtede at gå alene ind i det rigtige supermarked. Efter VR-forløbet gik vedkommende selv ind og sagde højt: ‘Det her er ligesom det spil, jeg har spillet.’ Personen gennemførte derefter hele indkøbsturen uden hjælp, hvilket er et godt eksempel på, hvordan VR kan skabe genkendelighed, tryghed og overførbar læring fra virtuelle til virkelige situationer,” siger Ali Adjorlu.
Et roligere læringsrum
VR-træning kan også gøre en forskel i undervisningssammenhænge. I et forskningsprojekt arbejdede Ali Adjorlu og hans kolleger med en ung person, som ofte udviste udadreagerende adfærd i almindelige undervisningssituationer blandt andet ved at slå lærere og andre elever eller kaste med ting. Det gjaldt både i klasseundervisning og i en-til-en-situationer.
I VR viste der sig imidlertid et helt andet mønster. Her faldt den unge til ro og kunne modtage undervisning i et virtuelt klasseværelse, hvor elev og underviser mødtes i samme digitale rum.
”Eksempler som dette peger på, at VR kan skabe et læringsmiljø med færre belastninger og mere ro, end den fysiske undervisningskontekst kan. Og det giver bedre forudsætninger for trivsel og læring,” siger Ali Adjorlu.
Hele kroppen og i eget tempo
Til forskel fra traditionelle computerspil er hele kroppen med i VR-træningen. Brugeren kan bevæge sig rundt, lede efter busstoppestedet, tage varer ned fra hylderne eller øve øjenkontakt i en samtale.
Et andet og helt centralt element i VR-træningen er muligheden for at tilpasse sværhedsgraden. Man kan skrue op og ned for kompleksiteten ved for eksempel at reducere støj, fjerne forstyrrende elementer og opdele situationer i mindre trin.
”I VR har brugeren mulighed for at øve sig i sit eget tempo med én ting ad gangen. Det skaber en vigtig tryghed for mange børn og unge med neurodivergens, fordi de kan lave fejl uden konsekvenser. På den måde fungerer VR som en bro mellem det velkendte og de situationer, de møder i virkeligheden,” siger Ali Adjorlu.
Kræver tværfagligt samarbejde
Ifølge Ali Adjorlu er næste skridt at videreudvikle VR-miljøerne, så de endnu bedre afspejler de udfordringer, børn og unge møder i hverdagen, og samtidig identificere, hvordan forskellige typer udfordringer bedst håndteres.
“For at teknologier som VR kan blive en reel løsning i de kommende år, kræver det en stærk tværfaglig forskningsindsats, hvor medieteknologer arbejder tæt sammen med psykologer, læringsforskere, specialpædagoger og kommunikationsforskere,” siger han.
Kontakt
- Ali Adjorlu, lektor, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, tlf.: 99 40 21 60, e-mail: adj@create.aau.dk
- Nelly Sander, projektleder AAU Kommunikation og Public Affairs, tlf.: 99 40 20 18, e-mail: nsa@adm.aau.dk
