Nyhed
Uventet mail blev et seriøst startskud for Ambolt
Lagt online: 20.05.2026

Nyhed
Uventet mail blev et seriøst startskud for Ambolt
Lagt online: 20.05.2026

Uventet mail blev et seriøst startskud for Ambolt
Nyhed
Lagt online: 20.05.2026

Nyhed
Lagt online: 20.05.2026

Af Nelly Sander, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Ambolt - Grafik: Søren Emil Søe Degn, AAU Kommunikation og Public Affairs
Da Andreas Berre Eriksen som ph.d.-studerende stod på en trafikmesse i Nyborg og tjekkede sine mails, troede han først, at nogen tog gas på ham. Et stort dansk teleselskab havde fundet Ambolt via en kontaktformular på hjemmesiden og ville have hjælp til at analysere og strukturere millioner af supportmails ved hjælp af AI.
”Jeg troede, det var nogle af vores kammerater, der havde lavet en prank på os. Ambolt var på det tidspunkt mest bare et sideprojekt, vi havde startet som studerende, og hjemmesiden bar tydeligt præg af, at den var lavet af studerende med mere begejstring end brandingerfaring,” siger han.
Henvendelsen var ægte. Teleselskabet stod med en opgave, der skulle løses hurtigt, og for Andreas Berre Eriksen og nuværende medejer Kent Munthe Caspersen blev det et vendepunkt. Nu skulle de beslutte, om Ambolt skulle forblive noget, de dyrkede ved siden af, eller om de ville satse for alvor.
De to mænd satsede for alvor. I dag har Ambolt således 18 medarbejdere og udvikler avancerede AI-løsninger til områder, hvor store datamængder skal omsættes til noget, mennesker faktisk kan bruge.
Et projekt, der virkelig satte skub i forretningen, var under corona, hvor virksomheden udviklede en AI-baseret pandemihåndteringsplatform til det norske sundhedsvæsen og effektiviserede styringen af det norske vaccinationsprogram med omkring 50 procent.
I dag hjælper virksomheden bl.a. en superligaklub med at gøre spillerdata lettere tilgængelige for trænere og analytikere. De arbejder også inden for sundhedssektoren med AI-værktøjer, der kan assistere praktiserende læger i at udarbejde journalnotater om patienterne.
Fælles for opgaverne er, at AI ikke skal stå alene, men indgå i løsninger, der fungerer i praksis.
”For os handler det ikke kun om at udvikle modeller, men om at forstå problemet, datagrundlaget og den faglige virkelighed, teknologien skal fungere i. Det er derfor også altafgørende for os at samarbejde med fagfolk inden for de områder, vi beskæftiger os med,” siger Andreas Berre Eriksen.
Historien om Ambolt begyndte allerede for ti år siden i et grupperum på Institut for Datalogi på AAU, hvor der sad fem studerende med en fælles interesse for machine learning, længe før AI blev allemandseje. Her blev ønsket om at arbejde videre med teknologien begyndelsen på virksomheden.
”Vi syntes bare, det var en virkelig spændende teknologi. Vi havde ikke en stor masterplan om, at AI ville eksplodere. Vi ville bare gerne arbejde med noget, vi syntes var fedt,” siger Andreas Berre Eriksen.
Siden er teknologien som bekendt gået fra nicheområde til noget, alle taler om. Men hos Ambolt er udgangspunktet stadig det samme: at bruge AI til at løse virkelige problemer.
Ambolt er på vej ind i en ny vækstfase. I begyndelsen af 2026 opnåede virksomheden ISO 27001-certificering, tiltrak en strategisk investering på 9 mio. kr. og fik adgang til 100 procent danskhostet AI-infrastruktur. Det markerer et vigtigt skridt i ambitionen om at blive en førende skandinavisk aktør inden for human-centric AI, og samtidig bidrage til at styrke Danmarks position som AI-nation.
Forbindelsen til AAU fylder fortsat meget. De fleste medarbejdere er uddannet på AAU, og Ambolt samarbejder løbende med universitetet om forskellige udviklingsprojekter.
Mere viden