Spring til indhold.
ForsideUddannelse

Samfund, Politik & Økonomi

Forstå samfundet, systemerne & sammenhængene

Samfund, Politik og Økonomi handler om at forstå de strukturer, beslutninger og kræfter, der former vores hverdag. Du er nysgerrig på, hvordan samfundet fungerer – og hvordan det kan udvikles. Her er nogle uddannelser for dig.

Samfund, Politik & Økonomi

Forstå samfundet, systemerne & sammenhængene

Samfund, Politik og Økonomi handler om at forstå de strukturer, beslutninger og kræfter, der former vores hverdag. Du er nysgerrig på, hvordan samfundet fungerer – og hvordan det kan udvikles. Her er nogle uddannelser for dig.

Du undrer dig over, hvorfor nogle har meget – og andre har næsten intet. Hvorfor love bliver lavet, som de gør. Hvordan vores byer udvikler sig – og hvem der bestemmer, hvordan vi skal leve sammen.

Du lægger mærke til uretfærdighed, magtspil og de systemer, der former vores hverdag. Måske har du lyst til at påvirke beslutninger, skabe forandring eller forstå, hvad der egentlig får samfundet til at hænge sammen.

 

Bag om samfundets systemer og strukturer

 

Uddannelserne indenfor Samfund, Politik og Økonomi handler om at forstå de kræfter, der styrer vores fællesskaber – fra det enkelte menneske til de store globale systemer. Det handler om strukturer, historie, økonomi, politik og planlægning.

Når du vælger en uddannelse inden for Samfund, Politik og Økonomi, kommer du til at arbejde med, hvordan verden hænger sammen – og hvordan du kan være med til at forandre den. Uddannelserne spænder nemlig fra sociologi, jura og politik til byplanlægning, økonomi, historie og erhverv. Fælles for dem alle er er ønsket om at forstå, forbedre og forme samfundet – både nu og i fremtiden.

"Hvorfor jeg valgte min uddannelse"

Mathias

"Da jeg søgte ind på AAU, var jeg især motiveret for at forstå samfundet. Jeg ville lære, hvordan samfundet hænger sammen, og hvordan dets mekanismer kan påvirke vores beslutninger. Det var vigtigt for mig at finde en uddannelse, hvor jeg kunne arbejde med projekter og få mulighed for at gå helt i dybden med de ubesvarede aspekter af samfundet. Derfor vidste jeg, at AAU var det rigtige sted for mig"

Rishikesan

"Da jeg valgte uddannelse, gik jeg meget op i, at det skulle være noget, jeg syntes var spændende, fedt – og sjovt. Jeg hoppede ind på UG.dk og fandt nogle spændende uddannelser, som jeg dykkede ned i, og jeg talte med nogle studerende for at få en fornemmelse af AAU"

Fra politik til byudvikling – se hvad du kan skrive projekter om

 

Uddannelserne handler om, hvordan samfundet fungerer – og hvordan vi former det gennem beslutninger, systemer og fællesskaber.
Fælles er en nysgerrighed på de strukturer, kræfter og relationer, der påvirker vores hverdag – fra lovgivning, politik og økonomi til byudvikling og sociale vilkår.
Du vil få en forståelse for samfundsmæssige sammenhænge og for, hvordan man analyserer, skaber, forandrer og navigerer i de komplekse systemer, der styrer vores verden – både lokalt og globalt.

Se her, hvad du kan skrive projekt om på din uddannelse inden for Samfund, Politik og Økonomi:

Samfund

Hvis du er interesseret i sociale mønstre, byudvikling eller i, hvordan vi skaber et mere retfærdigt samfund, kan du på din uddannelse skrive projekt om fx kommunal planlægning for vedvarende energi, danske mediers portrættering af Grønland eller til- og fraflytning på danske småøer.

Politik

Hvis du er optaget af, hvordan beslutninger bliver truffet – og af hvem der træffer dem – magt, retfærdighed og de strukturer, der former vores hverdag, både lokalt og globalt, kan du på din uddannelse skrive projekt om fx forandringen i sundhedsvæsenet, seksuelt samtykke i en digital tid eller spillerkontrakter og klubskifter i professionel fodbold.

Økonomi

Hvis du er nysgerrig på, hvordan ressourcer bliver fordelt, hvad der driver markeder og virksomheder, og hvordan økonomiske beslutninger påvirker både individ og samfund, kan du på din uddannelse skrive projekt om fx social økonomi på skoleskemaet, AI-baseret handel med kryptovaluta eller det danske marked for elbiler.

Nicolaj

"Efter gymnasiet havde jeg egentlig afskrevet mere uddannelse. Men under mine sabbatår fandt jeg ud af, at jeg brændte for at undervise og formidle. Jeg vidste, at hvis jeg skulle starte på en uddannelse, skulle det være et fag, jeg brændte for, og som gav mig mulighed for at samarbejde med andre"

Johanne

"I gymnasiet havde jeg geovidenskab, design og arkitektur. Fagene brugte jeg i en opgave i 3.g, hvor jeg skulle designe en kystsikring. Jeg syntes, det var super spændende, så jeg gik ind på UG.dk og brugte kompasset til at finde uddannelser indenfor det område - sådan fandt jeg den uddannelse, jeg går på nu"

Gruppearbejde, virkelighedsnære projekter og samfundsforståelse

 

På Aalborg Universitet skal du ikke have alle svarene, når du starter – her handler det om at stille spørgsmål og blive klogere undervejs. Hvem har magten i samfundet? Hvordan bliver beslutninger truffet? Hvad betyder økonomiske prioriteringer for vores hverdag – og for verden omkring os?

Når du læser en uddannelse inden for Samfund, Politik og Økonomi, dykker du ned i de strukturer, der former vores liv – fra politiske systemer og sociale relationer til økonomiske bevægelser og global udvikling. Du arbejder sammen med dine medstuderende i grupper og undersøger virkelige problemstillinger – fx klimaretfærdighed, boligmangel i storbyer eller hvordan digitalisering ændrer vores arbejdsmarked.

Forestil dig at være en del af en gruppe, hvor I finder og udvikler løsninger sammen – og hvor underviserne er tæt på og engagerede i jeres arbejde. Fællesskab, faglig nysgerrighed og samarbejde spiller nemlig en stor rolle på Aalborg Universitet – både indenfor og udenfor studiet. Her er der plads til at undre sig, undersøge og udvikle idéer, der kan være med til at forandre samfundet.

De studerendes egne ord: Hvordan oplever de AAU?

Nikolaj

"Underviserne er altid klar på at snakke om studiet, hjælpe med opgaver eller fortælle historier om deres hund. Det føles aldrig, som om man trænger sig på, og mange af underviserne er mere end villige til at snakke om projekter og eksamener, hvis man er i tvivl om noget"

Rishikesan

"Da jeg startede på AAU, kunne jeg ret hurtigt mærke, at det var noget helt andet at sidde i et lokale med folk, der brænder for det samme som mig. Vi havde samme interesser for de samme emner, og alle syntes, det var mega spændende – det gør virkelig en forskel for motivationen, at vi har hinanden i studiegruppen"

Johanne

"På studiet undersøger vi konkrete problemer fra den virkelige verden. Fx når vi er ude og lave feltarbejde og ser på verden uden for uni. Studiet er bare mega spændende, fordi det er så aktuelt. Der kommer hele tiden ny viden til, så jeg føler, at jeg bliver klogere og lærer noget, som jeg kan bruge i fremtiden"

Uddannelser indenfor Samfund, Politik og Økonomi

Det allerbedste

ved at studere på AAU
Fællesskab - både fagligt og socialt
Vi løser opgaver, sparrer og udvikler idéer i fællesskab. Det er både sjovere og vi lærer mere – og du bliver skarp til samarbejde, som er en vigtig kompetence efter din uddannelse.
Find løsninger på virkelige problemer
Vil du bruge din viden til noget, der rent faktisk betyder noget? Du arbejder ikke bare med teori – du bruger den til at finde frem til løsninger på udfordringer ude i verden - løsninger der kan komme ud og leve.
Sparring med dine undervisere
Hos os er der ikke langt fra spørgsmål til svar. Underviserne er nemme at få fat på og engagerede i det, du laver - der er altid hjælp at hente, når du har brug for det.