Gæstestuderende på AAU?
Er du studerende ved en anden dansk uddannelsesinstitution? Så kan du søge indskrivning som gæstestuderende på fx et sidefag, tilvalgsfag eller enkelte kurser på Aalborg Universitet. Det er et krav, at det søgte kursusforløb indgår som en meritgivende del af din bachelor- eller kandidatuddannelse.
For at finde frem til hvilke kursusmoduler der udbydes på AAU, skal du kigge i de enkelte uddannelsers studieordninger. I studieordningen kan du se hvilke moduler uddannelsen består af samt læse yderligere information om de enkelte moduler. Du finder alle studieordningerne her: www.studieordninger.aau.dk
Du skal søge en studieplads som gæstestuderende gennem vores ansøgningsportal.
Væg uddannelsestype
Vær opmærksom på, at du i ansøgningsportalen i feltet ’Uddannelsestype’ skal vælge mellem:
- ’Enkeltfag som gæstestuderende’ = Du søger en studieplads på et enkelt kursus
- ’Tilvalg – bacheloruddannelser’= Du søger en studieplads på bachelorniveau på et sidefag eller et tilvalgsfag (typisk op til 45 ECTS)
- ’Tilvalg - kandidatuddannelser’ = Du søger en studieplads på kandidatniveau på et sidefag (typisk op til 45 ECTS)
Hvordan oplyser jeg, hvilke kurser jeg søger optagelse på?
Når du ansøger om enkeltfag som gæstestuderende skal du uploade din forhåndsgodkendelse fra dit nuværende universitet. Her skal dit universitet skrive, hvilke kurser din optagelse drejer sig om.
Du skal uploade en forhåndsmeritgodkendelse fra din uddannelsesinstitution sammen med selve ansøgningen om indskrivning som gæstestuderende, og du skal uploade dokumentation for dit nuværende uddannelsesforløb.
Du skal opfylde evt. uddannelsesspecifikke adgangskrav, og du skal derfor også uploade eksamensbeviset for din studentereksamen (hvis du søger ind på dele af en bacheloruddannelse) eller for din bachelorgrad (hvis du søger ind på dele af en kandidatuddannelse).
Hvis du søger om at blive gæstestuderende på et gymnasie-sidefag, og dit centrale fag tilhører gymnasiets fagrække, skal du dog ikke medsende en forhåndsmeritgodkendelse.
Studiestart 1. februar
Ansøgningsfrist d. 15. oktober
Studiestart 1. september
Ansøgningsfrist d. 1. marts
Vi udsender løbende svar på ansøgninger og du kan forvente snarest medio juni.
Aalborg Universitet har samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter. Du kan læse mere om aftaler, rammer og ansøgningsproces for udenlandske gæstestuderende her:
Som AAU-studerende kan du også komme på udvekslingsophold gennem en samarbejdsaftale og dermed blive gæstestuderende på en udenlandsk institution. Læs mere om mulighederne her:
Vigtige datoer
Kontakt os
Studieservice
Aalborg Universitet
Fibergerstræde 10
9220 Aalborg
Telefon: 9940 9655
Email: kandidatoptag@aau.dk
Kontortid
Man, tirs, tors og fre: 12:00 - 14:00
Ons: lukket