Spring til indhold

Sarah Dixen fortæller om sit praktikophold

Praktikforløbet bekræftede mig i, at det er kultur/litteraturformidler jeg gerne vil arbejde som, og inspirerede mig til at skrive speciale i samarbejde med biblioteket.

På 9. Semester på Dansk var jeg i praktik på Viborg Bibliotek. Her prøvede jeg kræfter med diverse kulturformidlingsopgaver, samt andre former for opgaver, der er på et bibliotek. Jeg kom i praktik i uge 42 og dumpede lige ned i skolernes efterårsferie. Her bød biblioteket på en masse kulturelle oplevelser, som jeg fik lov til at være en del af. Jeg skulle bl.a.  være med til at lave naturskattejagter og formidle disse, samt være med i diverse bogcafeer.

Praktikforløbet bekræftede mig i, at det er kultur/litteraturformidler jeg gerne vil arbejde som, og inspirerede mig til at skrive speciale i samarbejde med biblioteket. Mit speciale skal derfor omhandle et af de projekter, Viborg Bibliotek arbejder med.

Sarah Dixen, Dansk 10. semester