Spring til indhold
ForsideUddannelseEfteruddannelseEnkeltfag og kurser

Særskilt modul

Miljøvurdering af konkrete projekter

Miljøvurdering er et af vores væsentligste værktøjer for at undgå negative miljømæssige påvirkninger fra kommende projekter. Miljøvurdering har i løbet af de seneste årtier fået en stadig mere central samfundsmæssig placering. Det gælder både i den offentlige regulering og planlægning, i virksomhedernes udvikling og planlægning, og i den brede offentlige debat.

Søg optagelse

Særskilt modul

Miljøvurdering af konkrete projekter

Miljøvurdering er et af vores væsentligste værktøjer for at undgå negative miljømæssige påvirkninger fra kommende projekter. Miljøvurdering har i løbet af de seneste årtier fået en stadig mere central samfundsmæssig placering. Det gælder både i den offentlige regulering og planlægning, i virksomhedernes udvikling og planlægning, og i den brede offentlige debat.

Søg optagelse

Fakta

Miljøvurdering af konkrete projekter, særskilt modul på masterniveau
Tidligere modulnavn: Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM)
Sted
Aalborg
Pris
15.500 kr.
Varighed
Januar - juni 2024
ECTS
10
Ansøgningsfrist
Fristen er forlænget til 05.01.24

Modulets formål er at give dig de nødvendige kompetencer til at gennemføre, lede, formidle og udvikle miljøvurderingsprocesser og praksis på et internationalt højt niveau. Målet er en efteruddannelse i verdensklasse, som vil løfte kompetencer og styrke de faglige nationale netværk og derigennem øge kvaliteten i det danske VVM arbejde. 

Aalborg Universitet udbyder denne efter- og videreuddannelse som et særskilt modul på 10 ECTS. Undervisningen foregår skiftevis i Aalborg og København, således at København afholdes i 2021, Aalborg i 2022, København i 2023, osv.

Kurset har givet mig en grundig forståelse for lovgivning og praksis udi miljøvurdering. Som rådgiver er jeg blevet langt bedre klædt på til at rådgive kunder vedrørende VVM.

Stine Waller, DJ Miljø & Geoteknik

Målgruppe og udbytte

Modulet omfatter centrale begreber, forskningsresultater og best practice indenfor VVM-processer.

Modulets tematiske opbygning følger herunder:

Første seminar

  • Det nye lovgrundlag for miljøvurdering
  • Roller og opgaver i miljøvurderingsarbejdet
  • Screening

Mellem første og andet seminar

  • Screening af cases (Individuelt)
  • Afgrænsningsrapport (Gruppe)

Andet seminar

  • Screening
  • Væsentlighedsbegrebet
  • Alternativer og projekttilpasning
  • Afgrænsning og afgrænsningsdokument
  • Strategisk tænkning i miljøvurdering
  • Offentlighedens deltagelse

Mellem andet og tredje seminar

  • Kvalitetsreview af egen redegørelse (Individuelt)

Tredje seminar

  • Konsekvensanalyse og det brede milljøbegreb
  • Evaluering af væsentlighed
  • Afværgeforanstaltninger
  • VVM-rapport og ikke-teknisk resumé 
  • Kvalitetssikring
  • Tilladelse, forudsætninger og vilkårsfastsættelse
  • Opfølgning og overvågning
"Jeg kan stærkt anbefale kurset med fagligt meget kompetente undervisere og mange faglige værktøjer, som jeg kan bruge i fremtiden. For mig som rådgiver har det været meget interessant og vigtigt at gennemføre kurset sammen med kolleger fra andre rådgivningsvirksomheder og især med sagsbehandlere, som er ansat hos de relevante myndigheder. Jeg synes, at det er vigtigt, at alle parter forstår hinanden og arbejder løsningsorienteret med sagen.”

Sandra Bollwerk, Sweco

Adgangskrav og optagelse

Undervisning

Undervisningen er et mix af oplæg, gruppearbejde, individuelle opgaver og selvstudie. På selve undervisningsdagene er undervisningen en blanding af oplæg og gruppeopgaverne, mens du i perioderne mellem undervisningsdagene arbejder mere selvstændigt med litteraturstudier, projektarbejde og opgaver.

De opgaver, du arbejder med undervejs, er knyttet til de forskellige temaer i kurset samt dine egne cases. Du gennemfører tre større opgaver omkring screening, scoping og kvalitetsreview af redegørelse.

Undervisningen foregår på dansk og på tre seminarer af en og to dages varighed.

Undervisere

Undervisere på modulet er tilknyttet Det Danske Center for Miljøvurdering (DCEA) på Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. DCEA er forskningsmæssigt blandt de største forskningscentre i verden indenfor miljøvurdering.

DCEA gennemfører forskning inden for et bredt spektrum af emner relateret til miljøvurdering og planlægning. Væsentligt er det, at forskningen kombinerer en kritisk forståelse af vurderingsværktøjerne og de tekniske aspekter med en forståelse af de beslutningsprocesser, hvori miljøvurderingen gennemføres og skal bidrage til. Fagmiljøet i DCEA suppleres i kurset af oplæg fra Miljø- og Fødevareministeriet og gæsteforelæsere i form af rutinerede praktikere fra myndigheder og konsulenthuse.

De gennemgående undervisere i kurset er professor Lone Kørnøv og seniorkonsulent og ekstern lektor Ulf Kjellerup.

Eksamen
Du eksamineres ved en skriftlig opgave, der bedømmes bestået/ikke-bestået.

Seminardatoer, undervisningssted og øvrige udgifter

Muligheder for enkeltfag

Enkeltfag er en mulighed for dig, der ikke nødvendigvis ønsker at afslutte en fuld deltidsuddannelse.

Du kan se andre enkeltfagsmuligheder her.