Spring til indhold.

Ækvivalensvurdering og undervisningskompetence

Har dit gymnasium brug for ækvivalensvurdering af en uddannelse fra Aalborg Universitet for at kunne vurdere undervisningskompetencen hos en medarbejder? Eller har du som gymnasielærer behov for at afklare, om du imødekommer de faglige krav til at måtte undervise?

I så fald kan du anmode om en ækvivalensvurdering hos Aalborg Universitet. Ansøgningen skal dog vedlægges en skriftlig godkendelse fra rektor eller uddannelsesleder, medmindre disse selv har fremsendt ansøgningen. Ifølge Ministeriets vejledning kan privatpersoner ikke anmode om en vurdering uden en sådan godkendelse.

Hvad er en ækvivalensberegning?

En ækvivalensvurdering er en individuel vurdering af ansøgers afsluttede uddannelseselementer og evt. andre erhvervede kompetencer sammenholdt med de faglige mindstekrav for undervisningskompetence i gymnasiet, se:

Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser (Faglige mindstekrav) (pdf)
og her: 

Vejledning til vurdering af lærernes faglige kompetencer(pdf)

AAU udarbejder vederlagsfrit ækvivalensvurderinger og forslag til supplerende studieplaner for egne dimittender eller ansøgere, der ønsker at følge supplerende undervisning på AAU.

Forslag til supplerende studieplaner udformes med udgangspunkt i AAU’s ordinære studier og sigter mod, at ansøger opfylder de faglige mindstekrav i et omfang, der som minimum svarer til omfanget af et sidefag. Supplerende undervisningsmoduler kan følges f.eks. via Tompladsordningen.

Se også hjemmesiden for Børne- og Undervisningsministeriet

 

Sådan bestiller du en ækvivalensvurdering

  1. 1

    Download ansøgningsskemaet: Ansøgningsskema for ækvivalensvurdering

  2. 2

    Udfyld ansøgningsskemaet. Hvis du som ansøger har spørgsmål, kan du kontakte det respektive studienævn, hvor der søges om vurdering.  

  3. 3

    Send ansøgningsskemaet og de relevante bilag til:

    • den pågældende fællespostkasse samt den fagansvarlige

    Mailadresser:

    For så vidt angår fag, der ikke udbydes af de videregående uddannelser med specifikt sigte på undervisning i de gymnasiale uddannelser, er det ikke en mulighed at få foretaget en ækvivalensvurdering på universiteterne, og i de tilfælde må rektor eller uddannelsesleder på det pågældende gymnasium henvende sig til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og henholde sig til fagkonsulentens vejledende vurdering.

    I tvivlstilfælde i de følgende fag bør styrelsen kontaktes: afsætning, virksomhedsøkonomi, finansiering, organisation, innovation, markedskommunikation, teknikfag, teknologi, materialeteknologi, statik og styrkelære, kommunikation og it, it, informatik, programmering, international teknologi og kultur, erhvervsjura, international økonomi, musik- og lydproduktion.

  4. 4

    Ansøgninger behandles løbende, men I er velkomne til at kontakte det pågældende studienævn for yderligere oplysninger om status og forventet svartid på ansøgningen.