Jylland
AAU on Demand-oplæg

Jylland
AAU on Demand-oplæg

Vi tilbyder 90 minutters oplæg der passer til følgende gymnasiefag: Afsætning, Biologi, Bioteknologi, Dansk, Engelsk, Erhvervsjura, Fysik, Historie, Idræt, Informatik, Kemi, Matematik, Samfundsfag, Teknikfag, Teknologi og Økonomi.
Vi har også oplæg, der kan afholdes på engelsk (se nederst på siden). Skriv til on.demand@aau.dk med diverse forespørgsler, ønsker mm.

Relevant for alle elever
Oplægget er relevant for Matematik & Kommunikation og IT, men kan tilpasses de fleste fag
Kunstig intelligens er det nye sort og med dette oplæg vil eleverne få en indsigt i, hvordan kunstig intelligens anvendes i deres hverdag. Hertil vil de blive undervist i historien bag kunstig intelligens op til hvor vi er nu, hvilket ligger op til en diskussion af, hvordan fremtiden kan se ud.
Med afsæt i ChatGPT vil eleverne få indsigt i teknologien bag og hvordan ChatGPT kan bruges konstruktivt i sin hverdag såvel som sit studieliv. Her vil eleverne blive udfordret med en øvelse, hvor de skal kæmpe mod ChatCPT i videnssøgning.
Kurset tilpasses studieretningen og om det er 1., 2. eller 3.g og kan være en teknisk såvel som en samfundsfaglig undervisning, hvor betydningen af kunstig intelligens for mennesket diskuteres. Hertil kan der snakkes etik og jura på et basalt plan.
Oplægsholder: Martin, Design og anvendelse af kunstig intelligens, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for alle elever - især Historie & Samfundsfag
Unge bruger meget tid online, men hvordan sorterer man de informationer, man konstant bliver bombarderet med? I dette oplæg undersøger vi kildekritik i lyset af samtidens udfordringer, såsom sociale medier, AI og fake news, og hvordan man kan navigere i det hav af informationer, der strømmer online.
Gennem casen 'Mathias og Puttefesten' skal eleverne finde ud af, hvad der egentlig skete til en gymnasiefest. De vil undersøge forskellige kilder, der spænder fra traditionelle kilder som nedskrevne tekster til videoer og billeder fra sociale medier.
Eleverne vil gennem oplægget få værktøjer til at kunne navigere i den moderne verdens strøm af informationer.
Oplægsholder: Nicolaj, Historie, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Afsætning
Oplægget er relevant for Afsætning & Virksomhedsøkonomi
Hvorfor vælger nogle virksomheder at være grønne - mens andre ikke gør, og hvordan spiller økonomi, lovgivning og forbrugere ind på virksomheders beslutninger?
Dette oplæg giver eleverne en forståelse for bæredygtighed som økonomisk beslutning. Med udgangspunkt i teorier lærer eleverne, hvordan grøn omstilling både skaber muligheder og udfordringer for virksomheder. Gennem praktisk case arbejde undersøger eleverne, hvordan virksomheder som bruger (eller undgår) bæredygtighed, og hvilke konsekvenser det har for deres konkurrenceevne og image. Oplægget giver eleverne nye perspektiver på klima, forbrug samt erhvervslivet og viser, hvordan bæredygtighed påvirker de økonomiske beslutninger bag kulissen.
Oplægsholder: Sofie, Erhvervsøkonomi (HA), AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Afsætning og International Økonomi
Hvordan kan mikroøkonomi forklare, hvorfor en T-shirt kan koste 59 kr. ét sted og 3.700 kr. et andet?
I dette oplæg dykker vi ned i mikroøkonomi med fokus på luksus varer og mærkevarer. Vi undersøger, hvad der adskiller en luksus vare fra en mærkevare, og hvorfor nogle produkter bliver mere eftertragtede, når prisen stiger. Eleverne lærer om indkomstelasticitet, priselasticitet og branding, og hvordan disse variabler påvirker forbrugeradfærd. Gennem diskussioner og aktiviteter får eleverne muligheden for at se deres nylærte viden i praksis.
Oplægsholder: Alexander, Erhvervsøkonomi (HA), AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Biologi
Oplægget er relevant for: Biologi & Bioteknologi
Sex er og vil altid være et højaktuelt emne for unge mennesker. Når de er ude og eksperimentere med sex og dens mange facetter, er det ekstremt vigtigt, at de er bevidst om sig selv og deres beslutninger.
Dette oplæg vil forsøge at give eleverne en større forståelse for, hvad der sker i vores krop og hoved under sex. Der vil blive gennemgået, hvordan de bedst passer på sig selv i en sådan situation, og hvad de eventuelt skal være opmærksomme på efterfølgende. Der vil blive skabt en samtale om forskellige hormoner, og hvordan de kan påvirke os. Alt sammen med formålet at give eleverne en større forståelse for sig selv i en særlig situation.
Oplægsholder: Karoline, Medicin, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for: Biologi, Bioteknologi & Teknologi
En introduktion til sundhedsteknologi
Sundhed er et af de emner, der fylder meget over hele verden. Der forskes meget indenfor sundhed, sygdom, medicin og diagnosticering. Det er her sundhedsteknologi kommer ind i billedet, men hvad er sundhedsteknologi egentlig for noget?
I dette oplæg vil der blive dykket ned i, hvad sundhedsteknologi er, men også hvad det vil sige at læse sundhedsteknologi. Der vil blive snakket om kendte teknologier, hvor eleverne får en ide om, hvilken rolle sundhedsteknologi spiller i deres egen hverdag. Derudover vil eleverne også blive introduceret til sundhedsteknologier, de ikke nødvendigvis kender, samt anvendelser der er knap så kendte. Heriblandt vil der blive diskuteret, hvordan øjenbevægelser kan være brugbar i flere sammenhænge som blandt andet til diagnosticering og alternativ computerstyring.
Oplægsholder: Marie, Sundhedsteknologi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Biologi & Bioteknologi
Forstå bakterier, vira, deres hyppigste sygdomme, og hvordan antibiotika hjælper os i kampen.
Hvad er bakterier og vira egentlig, og hvordan kan noget så småt gøre os så syge? I dette oplæg ser vi nærmere på de usynlige fjender, der forårsager nogle af de mest almindelige sygdomme. Vi undersøger, hvordan vores krop reagerer, og hvordan antibiotika spiller en afgørende rolle i kampen mod bakterier – men også hvorfor vi skal være varsomme med deres brug.
Vi sætter fokus på de mest almindelige sygdomme, som bakterier og vira forårsager. Fra forkølelse og lungebetændelse til klamydia og UVI. Ved at forstå deres mekanismer bliver det tydeligt, hvorfor forebyggelse og behandling spiller en så vigtig rolle i vores hverdag.
Oplægsholder: Pascal, Medicin, AAU i Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Biologi & Bioteknologi
Forestil dig en parasit, der kan overtage et dyrs hjerne og styre dets adfærd. Et scenarie som i serien The Last of Us virker måske som ren fiktion, men naturen rummer allerede parasitter, der gør præcis dette. Spørgsmålet er, hvor tæt vi egentlig er på, at noget lignende kunne ske for mennesker?
I dette oplæg ser vi på parasitter som naturens skjulte dukkeførere og på deres rolle i økosystemer. Eleverne møder nogle af de mest ekstreme eksempler på parasitter, der kan ændre deres værters adfærd, og vi sætter dem ind i en økologisk ramme med fokus på samspil mellem arter og evolutionære strategier.
Eleverne får dermed både et fagligt overblik over parasitisme, en dybere forståelse for økologiens komplekse dynamik og en fornemmelse af, hvor sindssygt sej naturen er, når den evolutionært udvikler parasitter med så komplekse livscyklusser og manipulerende evner.
Oplægsholder: Amalie, Biologi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Biologi
Naturen er de seneste år kommet mere og mere i fokus, vi debatterer, hvordan vi skal passe på vores natur, og hvordan vi gør det bedst muligt. Der vokser nye tiltag frem, hvor vi prioriterer områder med mange blomster, bevare de vilde rabatter langs motorvejene og naturligt løbende vandløb. Debatter og tiltag som påvirker alle, og hvor mange gerne vil bidrage, alt fra private haver til store firmaer, som tager hånd om nye måder at tænke beplantning og pleje af haver og grønne områder. Men er det nok, eller skal der mere til?
I dette oplæg får eleverne mulighed for at få indsigt i både teori om, hvordan naturen hænger sammen, og stille kritiske spørgsmål til, hvordan forskellige tiltag skaber biodiversitet.
Oplægsholder: Valdemar, Biologi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Biologi & Bioteknologi
Knogler er langt mere end bare nogle hårde ben i kroppen – de er levende og dynamiske organer, der konstant er i arbejde i baggrunden af vores dagligdag.
I oplægget undersøges det, hvad knogler egentlig er, og hvorfor de spiller en afgørende rolle for alt fra vores evne til at stå oprejst til noget så overraskende som at høre og trække vejret. Eleverne præsenteres for knoglernes opbygning og de specialiserede celler, der holder dem stærke, fleksible og i konstant fornyelse.
Herefter skal eleverne dykke ned i patient-cases, hvor de får mulighed for at afprøve deres viden i praksis og udforske det helt centrale spørgsmål: Hvad kan knogler egentlig?
Oplægsholder: Christine, Medicin med Industriel Specialisering, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Biologi & Psykologi
Hvorfor træffer nogle mennesker beslutninger, de aldrig ville tage i en klar og tryg situation? Hvordan kan hjernen, især under påvirkning, stress og frygt, få os til at handle irrationelt eller impulsivt?
I dette oplæg får eleverne et indblik i, hvad der sker i hjernen, når den udsættes for intense følelser og pressede øjeblikke. Vi dykker ned i de biologiske mekanismer bag frygt, impulsivitet og risikovillighed, og ser på, hvordan rusmidler kan ændre vores adfærd radikalt. Eleverne får samtidig en grundlæggende forståelse for, hvordan beslutningstagning påvirkes, når “den rationelle hjerne” kobles fra. Herved vil der blive skabt en samtale om hjernens frygtaktivering, stressrespons, præfrontale cortex, hippocampus og amygdala.
Oplægsholder: Maya, Psykologi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Bioteknologi
Oplægget er relevant for Bioteknologi & Kemi
Når man spiser chili, føles en brændende fornemmelse i munden. Op mod 1 ud af 20 danskere lider af neuropatiske smerter, og her kan man udnytte denne brændende egenskab til smertelindrende medicin. Hvorfor kan man det? Og hvad er fordelen ved at bruge chili-plastre fremfor f.eks. morfin?
Chili indeholder stoffet capsaicin, som både giver smerte, men også har egenskaber til at smertelindre bestemte smertetyper. I mit oplæg vil dette paradoks blive undersøgt og diskuteret. Der vil blive omtalt nervesystemet og smertesignaler, hvilket danner grundlag for en snak om, hvad capsaicin er, dets medicinske effekter, Scoville-skalaen og hvordan capsaicin bruges i lægemidler.
Eleverne opnår en forståelse for biologiske- og kemiske principper ved brug af et håndgribeligt eksempel fra deres hverdag. Oplægget understøttes af aktiv læring, i form af aktiviteter, hvor eleverne selv får lov til at teste nervesystemet.
Oplægsholder: Andrea, Bioteknologi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Dansk
Oplægget er relevant for Dansk & Samfundsfag
Hvordan kan en comedy-serie fortælle os noget om, hvilken samtid vi befinder os i? Med sin grænseoverskridende og pinlige humor har Klovn (2005-) i to årtier været en af de mest markante og omdiskuterede comedy-serier i Danmark. Men hvorfor var jokes om minoriteter, køn og sexisme “tilladt” i 00’erne, og hvorfor virker de ikke på samme måde i dag? I oplægget undersøger vi, hvordan seriens humor både afspejler og udfordrer de normer, der har ændret sig markant gennem de sidste 20 år.
Oplægget giver eleverne et indblik i, hvordan humor og satire både afspejler og påvirker samfundets normer. Gennem små øvelser og visuelle eksempler vil eleverne få indsigt i, hvordan Klovn-serien kan fungere som et kulturelt barometer for, hvor grænsen går, og hvorfor den hele tiden ændrer sig.
Oplægsholder: Mathilde, Dansk, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Dansk, Psykologi & Kommunikation og IT
Det kan være svært at navigere i kærlighedens minefelt af datingapps, og man kan måske stille sig selv spørgsmålet: Hvordan kan det egentlig være, at min rigtig gode samtalestarter ikke var så god alligevel?...
I dette oplæg skal eleverne arbejde med danskfaget på en ny og sjov måde og dykke ned i effektive samtalestartere på Tinder. De vil gennem medrivende øvelser og overraskende data få et aktuelt og relaterbart indblik i online kommunikation i praksis. Online kommunikation har en klar parallel til unges hverdag, og oplægget taler netop ind i denne verden. Oplægget søger at kombinere læring og underholdning!
Oplægsholder: Maja, Hovedfag i Dansk + sidefag i Psykologi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Dansk, Mediefag & Samfundsfag
Druk og alkohol har altid været en del af den danske kultur. Den er med os fra dåbsfester og konfirmationer til studentertid og julefrokost. Somme tider spiller den en stor rolle i selskabet, og andre gange er den skjult og næsten udskammet. Hvad end vi vil det eller ej er den med os. I 2020 udkom den danske oscarvinder "Druk" af Thomas Vinterberg. Med Kierkegaards eksistentialisme i baglommen og den danske drukkultur som case har Vinterberg skabt en smuk film om livet, døden, glæden, ulykken og alt derimellem.
I dette oplæg vil vi se nærmere på konkrete scener fra filmen Druk og analysere, hvordan alkohol nogle gange fremstilles som en fællesskabsstarter og andre gange som en del af en skræmmekampagne.
Vi dykker ned i den drukkultur, der findes i dag blandt eleverne, og sammenligner forskellige situationer fra deres hverdag. Hvad gør det ved situationen og stemningen, hvis vi tilføjer alkohol til eksamenslæsningen? Eller fjerner det fra julefrokosten eller gymnasiefesten?
Målet er at eleverne går fra timen med en større forståelse og bevidsthed om de sociale og personlige konsekvenser alkohol kan have. Både godt og skidt.
OBS. Der opfordres ikke til druk i dette oplæg, men begge sider af den sociale og personlige påvirkning, alkohol har på os som mennesker, belyses.
Oplægsholder: Victor, Dansk, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Dansk & Afsætning
Vidste du, at det tøj din yndlingsskuespiller bærer, eller den snack, din favoritkarakter spiser i en serie, kan være skjult reklame? Skjult marketing er overalt, fra Instagram-posts til Hollywood-film, og det handler om at påvirke dig uden at råbe "reklame!" højt.
I dette oplæg dykker vi ned i, hvad skjult marketing er, hvordan det bruges, og hvorfor det kan være både genialt og problematisk. Med virkelige eksempler og interaktive øvelser får du indsigt i en af de mest diskrete – og effektive – former for reklame. Er du klar til at afsløre de skjulte budskaber?
Oplægsholder: Naja, Erhvervsøkonomi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Dansk & Samfundsfag
Vores hverdag er fuld af uskrevne regler – normer – som styrer alt fra hvem vi hilser på, til hvordan vi taler og opfører os. Med sjove og genkendelige eksempler fra elevernes egen hverdag bliver det tydeligt, at normer ikke bare er kedelige regler, men en slags “socialt kompas”, der hjælper os med at navigere i livet.
Eleverne får sproget og teorien til at forstå og diskutere det, de oplever i deres egen hverdag – samt muligheden for indsigt i, at de selv er med til at forme de uskrevne regler, der gør hverdagen både tryg og udfordrende. Dette oplæg giver elever et levende møde med sociologien gennem hverdagseksempler og cases som, vi kobler til centrale sociologiske begreber som normer, sanktioner og social kontrol.
Oplægsholder: Louise, Sociologi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for alle elever - især Dansk og Samfundsfag
Hvad er kultur? Begrebet dækker over mange områder, men hvad ligger der egentlig bag ordet ‘kultur’? I dette oplæg vil eleverne blive præsenteret for forskellige kulturaspekter, som de møder i deres hverdag.
Kultur er alle vegne. Du møder det i de skolebøger, du læser i klassen, når du går på sushibar, eller når du taler med kassedamen i Netto. I dette oplæg vil eleverne blive præsenteret for forskellige aspekter af kulturfænomenet og hvordan man kan forstå det i en sociologisk belysning. Hvad er ens egen kultur, og hvordan kan man forstå andres? Gennem dialog og diskussion vil eleverne få et indblik i sociologiens tankegang og en forståelse for den kultur, der er overalt omkring os
Oplægsholder: Viola, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Dansk & Mediefag - evt. også Historie & Samfundsfag
Før i tiden var det svært at forstå dem, der boede langt væk, men let at forstå de andre generationer. I dag er det omvendt, hvilket skyldes globaliseringen og mediernes udbredelse. Sproget i onlineinteraktion skiller sig nemlig på mange måder ud fra de skriftlige tekster, vi kender fra bøger, nyhedsartikler på nettet og danske stile. Men gør det unges sprogbrug på sociale medier dårlig og forkert?
Det er vigtigt, at vi imødekommer de nye generationer og forstår de tendenser, der gør sig gældende for dem, både online og i daglig tale. Eleverne vil med dette oplæg få indblik i de sprogforskelle, der eksisterer i Danmark, samt få en forståelse af, hvordan sproget er med til at danne ens identitet. Eleverne vil lære om sprogets udvikling, sprognormer og forskellige lekter, herunder det nye fænomen medialekter. Oplægget fremføres i øjenhøjde og danner en klar parallel til deres hverdag. Eleverne vil involveres på flere måder, blandt andet i form af en quiz, visuelle videoer og en leg med lekter.
Oplægsholder: Kathrine, Dansk og Psykologi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Engelsk
Oplægget er relevant for Engelsk
"Oversættelse? Man skriver vel bare det der står - men på et andet sprog?" Eller gør man nu også 'bare' det?
For sprog er ikke én til én. Arbejdet med sprog omhandler forståelsen af samfund, historie og kultur og alle de små nuancer i sproget, som vi som sprogfællesskab forstår. Disse nuancer skal oversætteren kunne tilpasse et publikum med et helt andet udgangspunkt. At oversætte handler altså ikke om at kunne sætte lighedstegn, men derimod om at man hele tiden skal tage valg, som i sidste ende skaber en ny tekst, der stadig er tro mod den originale tekst.
Oplægget giver eleverne mulighed for at være ”oversættere for en dag”, så de kan prøve kræfter med disciplinen og opleve kompleksiteten af oversættelsesarbejdet. Vi kommer til at snakke om teorien bag oversættelse, samt hvilke strategier og redskaber der kan hjælpe til at opnå den bedst mulige oversættelse. Øvelsen med oversættelse er fra engelsk til dansk.
Oplægsholder: Mette, Engelsk, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Erhvervsjura
Oplægget er relevant for alle elever - især Erhvervsjura & samfundsfaglige retninger
Hvordan anvendes juraen? Hvad er en lov og hvordan ser den ud? Er det ligesom man ser på film? Hvordan kommer det juridiske i spil, i alt vi foretager os?
Intentionen med oplægget er, at eleverne får en forsmag for hvad jura i virkeligheden er, med fokus på aftaler og aftaleretten. Formålet er at de vil få en åbenbaring for hvor tit juraen bliver anvendt og at det faktisk er, overraskende meget mere, end hvad vi går og er klar over.
Eleverne vil få muligheden for at arbejde som en advokat, jurist og dommer, men også få et indblik i hvordan det er som studerende at arbejde med en juridisk case og en juridisk problemstilling på AAU. De vil få tillagt en stor selvstændighed og ansvarlighed, da de vil få frit spil til at udforme et svar, de tænker er korrekt, til den fangende case og de spændende juridiske problemstillinger.
Oplægsholder: Sofia, Erhvervsjura, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for alle elever - især Erhvervsjura og samfundsfaglige retninger
Dyk med ned i grundlæggende rettigheder og udforsk ytringsfrihedens kompleksitet. Hvad omfatter denne frihed, og hvor går grænsen?
Udfordringerne præsenteres gennem case-opgaver, og sammen vil vi analysere en række domme fra det virkelige liv, der skærper ytringsfriheden. Oplægget stræber efter at skabe en dynamisk læringsoplevelse, hvor eleverne ikke kun tilegner sig viden om rettigheder, men også aktivt engagerer sig i demokratisk refleksion; hvilket formål tjener rettigheder, der meget vanskeligt kan begrænses egentlig? Målet er at forstå rødderne af disse rettigheder og betingelserne for at begrænse dem.
Oplægsholder: Frederik D., Jura, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Fysik
Oplægget er relevant for Fysik, Teknologi & Teknikfag
Elmotoren er en af de mest udbredte teknologier i vores hverdag, selvom vi sjældent tænker over det. Den driver alt fra elbiler og tandbørster til computere og store industrimaskiner og er afgørende for, at moderne teknologi kan bevæge sig og fungere. Men hvordan virker en elmotor egentlig? Hvad får en aksel til at rotere? Og hvorfor findes der både DC- og AC-motorer?
I dette oplæg dykker vi ned i elmotorens opbygning og den grundlæggende teori bag elektromagnetisme. Vi tager afsæt i H.C. Ørsteds opdagelse af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme og Michael Faradays arbejde med elektromagnetisk induktion. Principperne, der danner grundlaget for alle moderne elektriske motorer.
Eleverne vil også få mulighed for at bygge deres egen simple motor ved hjælp af et batteri, en magnet og en kobberspole. Gennem den praktiske øvelse får de en konkret forståelse af, hvordan elektromagnetisk påvirkning skaber rotation. Det samme princip, som mere avancerede elmotorer bygger på.
Oplægsholder: Joakim, Energi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Fysik, Matematik & Kemi
I dette oplæg zoomer vi ind på objekter på en meget lille skala. Vi ser på kvantepartikler, partikel-bølgedualitet og usikkerhedsprincippet, og ser hvordan det medfører nogle vilde fænomener, som har konsekvenser på den helt store skala. Det primære fokus ligger på kvantetunnelering, hvor en kvantepartikel interagerer med en barriere, og enten reflekteres, som man vil forvente klassisk set, men også har en lille sandsynlighed for at tunnelere igennem barrieren. Selvom sandsynligheden er lille, er effekten stor: uden kvantetunnelering ville solen ikke kunne lyse, og fænomenet udnyttes også i teknologier som fx STM.
Håbet er at give en erkendelse af, at verden ikke er som forventet. For hvem havde lige gættet, at små objekter hele tiden bevæger sig igennem tynde barrierer, og at sandsynligheden for, at du eller jeg eller en fodbold tunnelerer igennem en mur, ikke er nul?
Oplægsholder: Christina V., Fysik og Matematik, AAU i Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Fysik & Matematik
Hvorfor bygger vi broer? Vores biler kunne vel bare bygges til at køre på vand? Man kunne vel også hoppe over de danske fjorde? Som ingeniør skal man gøre sig mange overvejelser, når man løser problemer. Ingenting er overladt til tilfældighederne, og der er måske nogle gode grunde til, at Storebæltsbroen, Øresundsbroen og Vejlefjordbroen ser ud, som de gør.
Dette oplæg giver et grundlæggende indblik i, hvordan man som ingeniør identificerer og løser problemer. Med en enkel tilgang lærer eleverne at tænke som bygningsingeniører og anvende forskellige naturvidenskabelige metoder til at løse problemer. Eleverne får en introduktion til, hvorfor man bygger broer, som man gør, samt de redskaber, der skal til for at designe deres egne!
Oplægsholder: Christian, Byggeri og anlæg, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Fysik, Kemi & Matematik
Alle har hørt om stjernebilleder og stjernetegn, men hvad er stjerner egentlig, hvor kommer de fra og hvad sker der når de dør?
I dette oplæg vil vi se på, hvordan en tåge af gas og støv kan trække sig sammen og danne et solsystem med planeter. Vi undersøger, hvordan kernefusion holder en stjerne i live, og hvad der sker, når kernefusionsprocesserne ophører, og stjernen dør. Til sidst ser vi på, hvad der efterlades ved stjernens død – en stjernetåge og enten en hvid dværg, en neutronstjerne eller et sort hul.
Håbet er at give en grundlæggende forståelse af, hvad vi ser, når vi kigger op på nattehimlen, et indblik i, hvad der egentlig sker ude i universet, og at udfordre opfattelsen af stjerner som blot lysende prikker på den mørke himmel.
Oplægsholder: Jens Anton, Fysik, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Fysik
Kvanteprikker er en teknologi, der åbner for fascinerende anvendelser, fra ultraskarpe skærme til avanceret medicinsk diagnostik. Men hvordan kan noget så småt som en nanopartikel få så stor betydning for fremtidens teknologi og samfund?
I dette oplæg dykker vi ned i nanoteknologiens verden med særligt fokus på kvanteprikker og deres unikke egenskaber. Eleverne introduceres til, hvordan kvanteprikker virker, og hvordan deres størrelse bestemmer den farve lys, de udsender. Med konkrete eksempler fra hverdagen og forskningen, fx. QLED-TV, biosensorer og kræftdiagnosticering, undersøger vi, hvordan kvanteprikker allerede er med til at forme fremtiden.
Oplægsholder: Katrine, Fysik og Teknologi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for alt videnskab/science herunder Fysik, Design, Teknologi og Teknikfag.
Målet med denne workshop er at give eleverne en klar fornemmelse af, hvad raketvidenskab indebærer, og hvor meget af den de kan forstå på baggrund af deres egen intuition. Ambitionen er, at eleverne forlader workshoppen med oplevelsen: “Raketvidenskab? Det har jeg prøvet – og det var ikke så slemt igen.”
I workshoppen brydes den ellers komplekse teori om raketter ned i intuitive bidder og tankeeksperimenter, som eleverne kan arbejde med og forstå. I stedet for at arbejde med tunge matematiske ligninger, som får mange til at zone ud og give op, bygger workshoppen på åbne spørgsmål, der i stedet ligger op til en fælles dialog om hvad de tror der vil ske og ikke mindst hvorfor.
Elevernes forståelse opbygges altså igennem dialog, samt visuelle eksperimenter. Hen mod slutningen af workshoppen får eleverne raketvidenskaben i hænderne. Med udgangspunkt i deres opnåede forståelse, bliver de i grupper sat til at designe den vandrakket de forventer at komme længst. Elevernes resultater bliver så afprøvet ved en fælles affyring udenfor.
Oplægsholder: Frederik, Ingeniørvidenskab, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Historie
Oplægget er relevant for Historie & Dansk
Hvad er en heks? Hvorfor blev de brændt på bålet? Og er det egentlig ikke ligegyldigt idag? Vi tuner ind på 1600-tallets samfund, fra kongens skibe til folk i landsbyen, for finde ud af hvorfor, folk brændte hinanden på bålet. Vi skal forstå fortiden, ikke blot fordømme den.
Begrebet heks har i takt med en stigende popularitet mistet sin historiske betydning og heksejagt kan idag være en rodet affære at finde rundt i. Vi vil forsøge at tage vores nutids briller af og i stedet træde ind i historien og se på den med fortidens øjne. For hvordan ser verden ud i et samfund hvor Gud er et faktum og magi er værktøj man kan bruge til at skade andre?
Oplægget fokuserer på den historiske kontekst, så meget at elever selv skal forsøge at argumentere for hvornår en heks fra historie skal brændes. I stedet for at dømme historien for at være forældet, bruges den konstruktivt, for faktisk at få svar på “hvordan det kunne ske?”
Oplægsholder: Kamilla, Historie, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Historie & Samfundsfag
Valgkampen mellem Donald Trump og Kamala Harris er blevet til meget mere end blot et valg om politisk ståsted – det er blevet til valg om værdier og selveste den amerikanske sjæl. Dette deler en stor del af den amerikanske befolkning. Spørgsmålet er bare om Donald Trump er grunden til, eller blot et produkt af den historiske splittelse i USA.
Med udgangspunkt i Donald Trumps sejr i det amerikanske præsidentvalg i 2024, har dette oplæg til formål at give indsigt i den amerikanske polarisering i en historisk kontekst. For polarisering i USA er ikke et nyt fænomen, men en fast bestanddel af den amerikanske historie. Ved at give eleverne et indblik i historisk polarisering i USA, vil man opnå en bedre forståelse for den nuværende situation.
Målet med undervisningen er at give eleverne et indblik i Historiefaget på AAU, og hvordan det er at arbejde med historie, samt give dem kompetencer til at belyse og diskutere problemstillinger indenfor en historisk kontekst.
Oplægsholder: Christoffer, Historie, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Informatik
Oplægget er relevant for Informatik & Matematik
AI breder sig hastigt i samfundet og påvirker måden, vi arbejder og træffer valg på. Flere og flere opgaver bliver automatiseret, men hvor meget ansvar bør vi egentligt overlade til AI? Hvor går grænsen af AI’s egenskaber, og kommer det til at kunne erstatte menneskelige arbejdsevner?
Dette oplæg giver eleverne en introduktion til, hvad AI er, hvordan teknologien lærer at løse opgaver, og hvordan den bruges i virksomheder og samfundet i dag. Oplægget er kombineret med en aktivitet, hvor eleverne kigger på AI’s kompetence i en kritisk opgave, f.eks. at finde kræftceller i MR-scanninger. Her skal eleverne forholde sig til, hvorvidt AI’s vurderinger kan anses som pålidelige og forklarlige i forhold til deres egne begrundelser. Efterfølgende lægges der op til diskussion om AI’s klassifikationer, begrænsninger, styrker, og om hvorvidt eleverne selv ville stole på AI i denne type opgave.
Formålet er at give eleverne en grundlæggende forståelse af AI i praksis, og kunne reflektere over teknologiens muligheder og begrænsninger. Samtidig får eleverne indblik i, hvordan AI kan bruges som et værktøj til at løse tekniske og samfundsmæssige problemer. Oplægget kræver ingen forhåndsviden og er bevidst holdt pædagogisk og uden tekniske detaljer. Afslutningsvis understreges det, at selvom AI er et imponerende redskab, bliver evnen til at lære og tænke kritisk, endnu vigtigere i fremtiden; ellers kommer AI netop til at erstatte os.
Oplægsholder: Magnus, Computerteknologi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Informatik, Fysik & Kommunikation og IT
Vi hører mere og mere om AI og machine learning – men ikke så meget om image processing, som ellers er en central teknologi, der gør det muligt for maskiner at genkende billeder og finde mønstre i de visuelle data. Men hvad er det egentlig? Træner vi dem ubevidst? Og hvor i hverdagen møder vi det?
I dette oplæg vil vi dykke ned i image processing – altså hvordan computere kan behandle, analysere og forstå billeder. Vi vil se på, hvordan billeder 'ser ud' for en maskine, som data bestående af pixels og farveværdier, og hvordan machine learning spiller en afgørende rolle i at finde mønstre og genkende objekter i disse visuelle data. Dernæst vil vi gennemgå de grundlæggende principper bag machine learning, og hvordan teknologien kan anvendes til alt fra at sortere billeder og genkende ansigter til at analysere medicinske billeder og opdage sygdomme tidligt – ja, hvor går grænsen?
Formålet er at give eleverne en grundlæggende forståelse for teknologien bag image processing og klæde dem på til at reflektere over dens muligheder og konsekvenser.
Oplægsholder: Nielda, Medialogi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Informatik, Dansk & Mediefag
Vi tænker ofte ikke over, hvordan fænomener i vores hverdag påvirker os. Ét af de fænomener, der fylder i dagens samfund, er de sociale medier og den påvirkning, de især har på unge mennesker. For kan man godt være for god til at være sand? Og hvor går grænsen mellem iscenesættelse og autenticitet? I den forbindelse, hvordan gennemskuer man så bl.a. influencers' forsøg på at være autentiske?
I dette oplæg præsenteres eleverne for syv forskellige metoder, der medierer autenticitet på de sociale medier. Her får eleverne mulighed for at reflektere og arbejde med influencers og derigennem lære at gennemskue, hvorfor det er så svært at navigere i autenticitet på sociale medier.
Begrebet 'autenticitet' er som en sjov snegl. Specielt medieret autenticitet er yderst paradoksalt, da den sociale mediebruger ved, at dét på skærmen oftest er iscenesat. Alligevel er det bevist, at brugerne stadig bliver påvirket af det, de ser. Eleverne får mulighed for at forstå og arbejde med kompleksiteten af begrebet i lyset af præmisserne på sociale medier.
Oplægsholder: Laura, Hovedfag i Dansk + sidefag i Mediefag, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Kemi
Oplægget er relevant for Kemi & Biologi
I køkkenet spiller kemien en afgørende rolle. En af disse processer er brunfarvning – både på godt og ondt. For vi vil gerne have, at vores bøf får en god stegeskorpe, og at de brune kartofler til jul bliver perfekt gyldne, men helst undgå, at æbler bliver brune. Så hvordan kan vi styre disse processer?
I dette oplæg dykker vi ned i tre centrale brunfarvningsprocesser: enzymatisk brunfarvning, karamellisering og Maillard-reaktionen. Vi undersøger, hvad der kemisk sker i hver proces, og hvordan forskellige fysiske og kemiske faktorer kan påvirke resultatet. Efter en introduktion til teorien skal eleverne afprøve deres viden i praksis. I et eksperiment skal de finde ud af, hvilke remedier der bedst kan forhindre brunfarvning af et æble, og forklare, hvorfor nogle metoder virker bedre end andre. Eleverne får også mulighed for at analysere og diskutere, hvordan smagen udvikler sig i produkter som kaffe og kakao, hvor Maillard-reaktionen spiller en central rolle. Som afslutning udfordres eleverne til at identificere brunfarvningsprocesserne bag forskellige madvarer fra deres hverdag for at få en indsigt i, hvordan vi kan anvende denne viden i både madlavning og hverdagen.
Oplægsholder: Anna, Kemiteknologi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Kemi og Bioteknologi
Kræft er en af de mest dødelige sygdomme i moderne tid og berører utallige liv verden over. At se på behandlingen af kræft giver en praktisk og grundlæggende indsigt i cellers opbygning. Samtidig vil dette oplæg dykke ned i, hvordan en naturlig forekommende sukkerstruktur kan reducere de alvorlige bivirkninger ved kemoterapi.
Sukker er en af de mest udbredte og genkendelige molekylære byggesten, som de fleste af os kender som en essentiel energikilde i naturen. Dog er sukker meget mere end bare en kaloriebærer; det har også stort potentiale i medicinalindustrien. En ringformet sukkerstruktur kaldet Cyclodextriner (CD) kan modificeres og anvendes til at forbedre lægemidlers stabilitet, opløselighed og optagelse i kroppen. Et stort problem i dagens kræftbehandling er den manglende præcision i kemoterapeutiske lægemidler, som rammer både kræftceller og almindeligt cellevæv. For eksempel er Doxorubicin (DOX) en af de mest effektive celledræbende medikamenter, men dens høje toksicitet fører til alvorlige bivirkninger, når den anvendes i kemoterapi. Ved en simpel alkylkæde-modificering kan CD skabe amfifile derivater med lav vandopløselighed, der under rette betingelser danner nanopartikler. Ved at indkapsle DOX i nanopartikler, kan disse ophobes i det syge kræftvæv, hvorved optagelsen øges og bivirkningerne ved kemoterapien mindskes betragteligt.
Oplægsholder: Patrick, Kemi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Matematik
Oplægget er relevant for Matematik
Vi dykker ned i kryptering! Hvad betyder sikker transmission af information, og hvordan vurderer vi, hvor sikker den er?
Det undersøger vi først ved at se på Cæsarciffer – en simpel krypteringsmetode, hvor alfabetet bliver forskudt med et bestemt antal bogstaver. Når vi har forstået princippet bag Cæsarciffer, går vi videre til Enigma-maskinen: dens opbygning, kompleksitet og hvordan man faktisk kan indkode beskeder med den. Til sidst vil vi se på, hvordan Alan Turing og hans team formåede at knække Enigma-koden, og hvad det betød for Anden Verdenskrig afslutning.
Oplægsholder: Laila, Matematik, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Matematik, Fysik & Kemi
I dette oplæg zoomer vi ind på objekter på en meget lille skala. Vi ser på kvantepartikler, partikel-bølgedualitet og usikkerhedsprincippet, og ser hvordan det medfører nogle vilde fænomener, som har konsekvenser på den helt store skala. Det primære fokus ligger på kvantetunnelering, hvor en kvantepartikel interagerer med en barriere, og enten reflekteres, som man vil forvente klassisk set, men også har en lille sandsynlighed for at tunnelere igennem barrieren. Selvom sandsynligheden er lille, er effekten stor: uden kvantetunnelering ville solen ikke kunne lyse, og fænomenet udnyttes også i teknologier som fx STM.
Håbet er at give en erkendelse af, at verden ikke er som forventet. For hvem havde lige gættet, at små objekter hele tiden bevæger sig igennem tynde barrierer, og at sandsynligheden for, at du eller jeg eller en fodbold tunnelerer igennem en mur, ikke er nul?
Oplægsholder: Christina, Fysik og Matematik, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Matematik
Er matematikken forbandet til at være genstand for elevers apati, eller kan en kærlighed til faget vækkes? Kan kærlighed modelleres matematisk? Og kan man komme med et definitivt svar på, "hvorfor man skal lære matematik" eller "hvad man skal bruge matematik til"?
Oplægget vil diskutere matematikkens egenskaber og hvorfor det gør den så speciel. Som illustration på dette vil der arbejdes med bifurkation, hvor eleverne får at se, hvordan man matematisk kan gribe Romeo og Julies kærlighed an. I denne proces udvikles teori, som vil blive anvendt på en praktisk og samfundsrelevant problematik. Fokus vil være på den matematiske leg, hvor eleverne får mulighed for at interagere med matematikken i et anderledes og frit miljø.
OBS. Kan fremlægges på engelsk, hvis det skulle være tiltrækkende.
Oplægsholder: Mathias, Matematik (hovedfag) + Samfundsfag (sidefag), AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Matematik & Fysik
I takt med at vores verden elektrificeres, bliver vi mere og mere afhængige af energi. Fra lyset i vores lamper til varmen i vores hjem, er energi noget, vi altid befinder os omkring og benytter. Vi står midt i en tid, hvor vores energiforbrug ikke blot er et spørgsmål om bekvemmelighed, men også om fremtidens klima, ressourcer og levevilkår.
Så hvordan producerer vi energi på nye måder? Og hvilke teknologier kan vi bruge til at vende udviklingen og give os nye muligheder for at reducere udledningen? I dette oplæg vil jeg give et indblik i produktionen af energi og præsentere eleverne for CO₂-fangst som et konkret værktøj, der måske i fremtiden kan bruges til at reducere udledningen på vores fælles bygninger. Vi vil regne på konkrete cases og give et indblik i dagligdagen på en ingeniøruddannelse.
Oplægsholder: Sarah, Energi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Matematik
Backgammon er held, hovedregning, matematik og evner på mest frustrerende vis. Flere bøger er skrevet om spillet og efter computernes indtog er endnu mere af spillet blevet kvantificeret og de "rigtige" træk er nu bare en computeranalyse væk.
I dette oplæg gennemgår vi reglerne for backgammon, terningernes kombinatorik, grundlaget for doubleterningen og hvornår man skal double og hvorfor. Desuden vil der blive gennemgået backgammonteori og efterfølgende vil teorien blive anvendt på specifikke backgammonpositioner, som kan løses gennem de redskaber eleverne bliver introduceret for.
Målet er, at eleverne efter oplægget kan spille backgammon samt kan give et matematiskbegrundet belæg for, hvorfor de vælger et ryk frem for et andet.
Oplægsholder: Bertram, Matematik, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Matematik
“Jamen hvad lærer man så i matematik på sådan en ungdomsuddannelse?” “Uha integral, ham tror jeg ikke jeg har hørt om”. Det kan være en udfordring og en anelse frustrerende at forsøge at forklare morfar hvad matematik går ud på, når man har lært plus, minus, gange og dividere. Men måske kan der være værdi i at forsøge alligevel.
Præcist dette skal vi eksperimentere med. I undervisningen genbesøges sætninger, formler eller definitioner som eleverne allerede kender, men med lidt spas. Vi skal udfordre hvor godt vi egentligt forstår det matematik vi anvender. I fællesskab skal vi sætte nogle guidelines op, og derefter skal vi anvende dem til at forklare morfar en masse forskellig matematik lige fra pytagoras til potensregning - og måske kan vi få udvidet vores værktøjskasse til at forstå matematik så eksamen ikke bare er en huske leg som er lagt bag os i studentervognen.
Oplægsholder: Tobias, Matematik (med sidefag Idræt), AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Matematik & Virksomhedsøkonomi
At spå om fremtiden har altid fascineret mennesket helt tilbage i det gamle testamente, men i stedet for at stikke en finger i vejret, kaste terninger eller spørge en krystalkugle, bruger virksomheder noget langt mere effektivt: data og matematik. For evnen til at forudsige, kan være forskellen mellem succes og fiasko.
Hvor mange varer skal en butik købe hjem? Hvornår falder efterspørgslen? Hvor meget skal produceres næste måned? Forecasting er netop svaret på dette, og er omdrejningspunktet for oplægget. Eleverne får indblik i hvordan matematik kan anvendes i den virkelige verden som et stærkt værktøj i en konkurrencepræget, usikker verden. Eleverne vil blive introduceret til en række forecast modeller, datatyper med primært fokus på tidsserier, et interaktivt spil i hold, og regneopgaver i grupper.
Oplægsholder: Jonathan, Globale Forretningssystemer, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Matematik, Kommunikation og IT & Teknologi
I dette oplæg introduceres eleverne til programmeringssproget Python. De lærer blandt andet at løse matematikopgaver ved hjælp af programmering, f.eks. ved at udvikle et program, der kan beregne løsninger til andengradsligninger.
Oplægget er primært målrettet elever uden tidligere erfaring med programmering. Det gennemgår nemlig de fem grundlæggende programmeringskoncepter: variabler, if-statements, arrays, løkker og funktioner, samt hvordan disse anvendes i Python. For klasser med erfaring i andre programmeringssprog kan oplægget også fungere som en introduktion til Python.
Der medfølger et opgavehæfte med programmeringsopgaver og kodeeksempler. Under oplægget er der afsat tid til, at eleverne kan arbejde med opgaverne via hjemmesiden online-python.com. Det forudsætter, at eleverne har adgang til computere med internetforbindelse. Opgavehæftet indeholder både opgaver for nybegyndere og mere udfordrende opgaver for elever med programmeringserfaring. Eksempler på opgaver er at udvikle et program, der kan løse andengradsligninger, eller at programmere et spil som sten, saks, papir.
Obs. For at sikre den bedste oplevelse anbefales det, at eleverne modtager en kopi af oplægget og opgavehæftet inden undervisningen. Dette sker typisk ved, at materialet sendes til den ansvarlige underviser på gymnasiet, som sørger for at videregive til eleverne.
Oplægsholder: Frederik, Computerteknologi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Matematik & Fysik
Elektriciteten fylder mere og mere i vores liv, som tiden går. Alt fra energiproduktion, køretøjer, kommunikation, underholdning osv. er i dag elektrificeret. Elektricitet og strøm kan for mange føles som sort magi, men det behøver det ikke, hvis man forstår, hvordan det opfører sig, og hvordan man regner på det.
I dette oplæg præsenteres det, hvordan man ved brug af matricer let kan løse ligningssystemer af flere variable ved brug af rækkereducering. Dette leder derefter over til grundlæggende elektriske kredsløb, hvor det ses, hvordan matricerne kan anvendes i den virkelige verden til at løse elektriske kredsløb. Hertil gennemgås Kirchhoffs strøm- og spændingslove, der bruges til knudepunkts- og maskeanalyse. Gennem opgaveregning vil eleverne først blive trygge ved at løse simple ligningssystemer ved brug af matricer, hvilket de derefter skal bruge til at løse simple elektriske kredsløb ved brug af både knudepunkts- og maskeanalyse.
Oplægsholder: Christian, Energi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Matematik & Informatik
Vi er konstant omgivet af algoritmer - de skjulte beslutningstagere, der sorterer vores søgninger, kuraterer vores sociale feeds og får digitale systemer til at reagere hurtigt og præcist. Men hvordan tænker en computer egentligt?
I oplægget dykker vi ned i, hvordan helt grundlæggende algoritmer udgør fundamentet for moderne teknologi. Eleverne bliver introduceret til centrale ideer som søgealgoritmer, sorteringsalgoritmer og begrebet tidskompleksitet. De vil samtidig opleve, hvorfor nogle løsninger er smartere - og hurtigere - end andre. Eleverne får en intuitiv forståelse af algoritmer som både matematiske koncepter og praktiske værktøjer. Det er en introduktion til hvordan logiske strukturer og diskret matematik bliver til teknologi, som former vores hverdag.
Oplægsholder: Anders, Datalogi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Matematik, Fysik, Teknikfag & Teknologi
Robotarme er et fascinerende eksempel på, hvordan teknologi og matematik smelter sammen for at løse komplekse opgaver. Men hvad er en robotarm, og hvordan beskriver og styrer vi dens bevægelser? Ved hjælp af koordinatsystemer og enkle matematiske principper, vil eleverne få åbnet en dør til en verden, hvor robotarmen forvandles fra et statisk objekt til en dynamisk problemløser.
I oplægget får eleverne hands-on erfaring med robotarmes kinematik. Ved at kombinere kreativitet og faglighed vil eleverne gennem øvelser og leg med blandt andet 3D-printede koordinatsystemer opbygge en forståelse for bevægelse og rotation i tre dimensioner. De vil lære at oversætte denne viden til styring af en robotarm for at give et indblik i, hvordan matematikken danner rygraden for teknologien bag robotarme. Oplægget kan tilpasses til alle årgange og efter matematisk niveau.
Oplægsholder: Viktor, Robotteknologi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Psykologi
Oplægget er relevant for Psykologi
Hvordan fungerer vores hukommelse, og hvordan kan vi optimere den? Det er netop det, dette oplæg handler om.
Først vil hukommelsens opbygning blive introduceret med fokus på de forskellige delelementers funktioner, og hvordan de arbejder sammen. Herefter dykker vi ned i, hvordan vi bruger vores hukommelse i hverdagen til at huske: krydser på hånden, alarmer - mulighederne er mange! Men hvorfor er nogle hukommelsesstrategier mere effektive end andre? Hvordan kan vi hacke vores hukommelse, så vi husker bedst muligt? Oplægget vil bidrage med nogle konkrete hukommelsesstrategier ud fra et kognitionspsykologisk perspektiv. Vi går derfor fra kognitiv teori til eksamensstrategi!
Oplægsholder: Marie, Psykologi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Psykologi
Hvad siger socialpsykologien om, hvem vi forelsker os i - og hvorfor? I dette oplæg får eleverne mulighed for at prøve kræfter som kærlighedseksperter!
Med baggrund i tilknytningsteori undersøges det i oplægget, hvordan relationer til omsorgspersoner i barndommen kan sætte spor i vores måde at vælge kærlighedsrelationer på senere i livet. I ægte Gift ved første blik-format skal eleverne kaste sig ud i rollen som ekspert i matchmaking og skabe par blandt fiktive personer med udgangspunkt i teori. Oplægget opfordrer til i en fælles diskussion og refleksion over, hvor langt teori kan bringe os i forhold til forståelsen af kærlighed og hvor den kommer til kort.
Oplægsholder: Karoline, Psykologi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Samfundsfag
Oplægget er relevant for Samfundsfag - evt. Psykologi i form af socialpsykologi
Et oplæg om ligestilling og hvordan kønsnormer og stereotype opfattelser påvirker dette emne. I dette oplæg undersøges mikrostrukturerne, der gør ligestilling vanskelig at opnå i lande som Danmark, udelukkende gennem overordnet lovgivning.
Derudover vil oplægget fokusere på det faktum, at ligestillingsdebatten gennem årtier har haft øget opmærksomheden på de ulemper, som den feminine kønsrolle medfører for individet. Dette har ført til en politisk og social udvikling, hvor den feminine kønsrolle bevæger sig i retning af færre begrænsninger og flere muligheder, i lighed med de privilegier, der er forbundet med den maskuline kønsrolle. Dog har den maskuline kønsrolle og de ulemper, det medfører for det maskuline individ, endnu ikke gennemgået samme udviklingsproces. Dette kan være årsagen til, at mænd er overrepræsenterede i marginaliserede grupper. Ligestilling- og kønsspørgsmålene, vil således tage sit udgangspunkt i de udfordringer der er ved det maskuline.
Oplægsholder: Majken, Jura, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Dette oplæg er relevant for Samfundsfag
Har du nogensinde undret dig over, hvad EU egentlig laver? Hvordan fungerer det med alle de institutioner, og hvorfor er de vigtige?
Kom med på en spændende rejse ind i EU’s verden og oplev, hvordan samarbejdet mellem de 27 medlemslande påvirker vores hverdag. Gennem en engagerende gennemgang af EU’s historie, opbygning og de vigtigste institutioner – som Europa-Parlamentet, Ministerrådet og Europa-Kommissionen – får du en klar forståelse af, hvordan beslutninger træffes i EU, og hvilken rolle de spiller i vores liv.
Oplægget er en kombination af teori med praktisk læring, hvor der arbejders med cases og debatter. De vil diskutere konkrete spørgsmål som EU’s rolle i klimakampen og forholde sig kritisk til, om EU bør udvide sig yderligere. Med plads til både refleksion og samarbejde bliver eleverne aktiveret og udfordret til at tænke politisk og analytisk.
Oplægsholder: Mikkel, Samfundsfag, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Dette oplæg er relevant for Naturgeografi & Samfundsfag
De kystnære samfund kommer på dybt vand når verdenshavene stiger, men hvad gør vi når havet flyder over?
I dette oplæg vil vi ikke dykke ned under overfladen, men lade overfladen komme til os. Vi vil undersøge, hvorfor vi i fremtiden har udsigt til stormfloder og permanente oversvømmelser. Vi tager en tur til Stillehavets tropeparadis og ser på, hvordan verdens mest udsatte øsamfund vil blive påvirket, og drager paralleller hjem til vores egne kystsamfund. Hvor og hvornår kommer vandet, og kommer det op til dig?
Gennem forskellige cases, hvor vi bl.a. skal diskutere kystsikring og fremtidssikre vores egen ø, bliver vi klogere på nuancerne i oversvømmelsernes ligheder og forskelle på lokalt og globalt plan.
Oplægsholder: Kristian, Geografi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Samfundsfag & Afsætning
Vi kender alle til virksomheder og organisationer - butikkerne vi handler i, appsene vi bruger, skolen vi går på. Og uanset hvor vi ender i livet, kommer vi alle til at arbejde i en virksomhed eller organisation. Derfor giver det mening at forstå, hvordan de fungerer - og hvordan de bliver ledet. Virksomhedsledelse handler om at skabe retning, om at motivere mennesker og om at få samarbejde til at glide. Det handler om, hvad der sker, når beslutninger træffes fra toppen, kontra når ansvar fordeles ud i organisationen. Og det handler om de ledelsesstile, der former hverdagen både for medarbejdere og for virksomheden som helhed.
Vi åbner op for et univers med casen: “Kan Apple sælge sneakers?”. Her træder eleverne ind som projektmedarbejdere hos Apple og bliver en del af lanceringen af et nyt, overraskende og ambitiøst produkt. De mærker på egen krop, hvordan top-down-ledelse former deres arbejde, deres muligheder og deres samarbejde. Pludselig er ledelse ikke længere noget, man læser om - det er noget, man står midt i. Er du klar til at tage udfordringen op og træde ind i rollen som projektmedarbejder hos verdens måske mest ikoniske Tech-virksomhed - og opleve ledelse på tætteste hold?
Oplægsholder: Sofie, Organisatorisk læring, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Samfundsfag & Dansk
Oplægget udforsker identitetsbegrebet og er relevant for både samfundsfag og danskundervisning.
Der startes med en introduktion til skellet mellem fast og flydende identitet. Dette kobles på Tajfel og Turners sociale identitetsteori og konformitetsbegrebet, som vil fungere som led i at undersøge, hvorfor vi søger fællesskaber, og hvordan vi påvirkes af dem. I den forbindelse inddrages eleverne aktiv ved selv at undersøge fænomener fra deres egne SoMe-feeds.
Oplægsholder: Viola, Psykologi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Samfundsfag
D. 5/11-24 går et af verdens mest magtfulde lande til valg, der er præsidentvalg i USA. Men hvordan er det egentlig den snørklede proces fungerer, og hvad kan man egentlig bestemme når man bliver valgt?
I dette oplæg vil der være en kort gennemgang af det danske og det amerikanske valgsystemer, hvor der ligner hinanden og hvor de adskiller sig, kort sagt prøver på at besvare, hvem bestemmer hvad, og hvordan bliver man valgt dertil. Inden bliver der dykket dybere ned i duellen mellem Biden og Trump, og de dramaer som kommer til at påvirke og afgøre valget i november.
Oplægsholder: Christoffer, Politik og Samfund, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Samfundsfag & Historie
Magtbalancerne i verden skifter, og de gamle spilleregler bliver udfordret. Fra Kinas voksende indflydelse til Vestens svækkede position på den globale scene står vi midt i en epoke, hvor fremtiden er usikker. Hvordan former ideologiske kampe og geopolitisk rivalisering den nye verdensorden – og hvad betyder det for internationale relationer og Danmark? Tag med på en rejse gennem historien, nutiden og fremtidens udfordringer i en verden i opbrud.
Oplægsholder: Anas, Politik og Administration, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Samfundsfag, Fysik & Teknikfag
Oplægget giver en introduktion til byplanlægning med fokus på trafik of vandafledning. Eleverne lærer hvordan man undersøger og forstår trafikanters bevægelse i byrummet, og hvordan denne viden bruges til at sikre effektive veje og stier. Samtidig får eleverne indsigt i hvordan regnvand ledes væk, samt hvilke klimatilpasninger der bliver lavet for at håndtere de stigende regnmængder som følge af klimaforandringer.
Sidst i undervisningen får eleverne selv lov at omsætte teorien til praksis, ved at de selv skal designe deres egen bydel med egne løsninger indenfor trafik- og vandafledning.
Undervisningen er praktisk, simpel og let forståelig og derfor egnet til alle niveauer.
Oplægsholder: Isabell, Byggeri og Anlæg, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Samfundsfag & Historie
I dag handler magt ikke kun om politikere, krige og penge – men også om, hvem der styrer de historier, vi ser og tror på. I dette oplæg skal vi se nærmere på, hvordan magt viser sig i alt fra krig og politik til Netflix-serier og sociale medier. Hvordan bruger lande og virksomheder magt til at påvirke vores holdninger? Og kan en serie på Netflix egentlig ændre, hvordan vi ser verden?
Eleverne bliver aktivt inddraget gennem diskussioner og små øvelser, så de får mulighed for at reflektere over deres egne forståelser af magt. Oplægget starter med spørgsmålet “Hvad er magt?”, hvor elevernes egne svar danner udgangspunkt for resten af timen.
Oplægsholder: Sebastian, Samfundsfag, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Samfundsfag
Dette oplæg tager udgangspunkt i en af de mest tankevækkende politiske sager i nyere dansk historie: Tibetsagen. Hvad afslører sagen om styrken – eller skrøbeligheden – i et moderne demokrati? Og hvordan kan et demokratisk land pludselig komme til at handle som et autokrati?
Med afsæt i casen, relevant teori og elevinddragende øvelser undersøger oplægget, hvordan Tibetsagen synliggør sprækker i det danske demokrati og afspejler en global udvikling, hvor demokratiske værdier er under pres. Undervejs sammenlignes demokrati og autokrati, og der sættes fokus på, om den demokratiske styreform er udfordret i det 21. århundrede – blandt andet med perspektiver til forholdene i USA.
Oplægsholder: Christina, Statskundskab, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Samfundsfag & Psykologi
Stress på arbejdspladsen er som en usynlig chef, der hele tiden råber “mere, mere, mere!” Den dukker op mellem travle vagter, krav fra kunder og forventninger fra kolleger. Pludselig føles hver dag som et konstant løb, hvor du aldrig når i mål.
I dette oplæg bliver eleverne præsenteret for, hvordan ledelsen og kulturen på en arbejdsplads kan være skjulte faktorer, der påvirker stressniveauet hos det enkelte individ. Eleverne får baggrundsviden om organisationskultur og en forståelse for, hvordan ledelse fungerer i praksis. Gennem case-arbejde får de mulighed for at diskutere oplevelser og forskellige perspektiver fra arbejdspladsen og reflektere over, hvordan disse faktorer kan påvirke trivsel og stress. Oplægget giver eleverne både teoretisk indsigt og praktisk erfaring med at analysere arbejdsmiljøets indflydelse på det enkelte individ.
Oplægsholder: Matilde, Organisatorisk læring, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Samfundsfag
Vi lever i et samfund, hvor tempoet konstant øges, og kravene til os følger med. Alt skal gøres hurtigere, bedre og mere effektivt — bl.a. i skolen og på sociale medier. Denne konstante acceleration skaber et pres, som mange unge mærker i hverdagen, uden altid at kunne sætte ord på det.
Hartmut Rosas teori om det moderne accelerationssamfund giver ramme for oplægget og ser på, hvordan denne hastighed påvirker vores trivsel og forventninger til os selv. Det vil handle om, hvorfor tempo og krav ikke kun er individuelle udfordringer, men noget, der er indlejret i samfundets struktur.
Oplægget gør det sociologiske perspektiv nærværende og konkret. Eleverne vil få indsigt i, hvordan acceleration former deres hverdag og give muligheder for refleksion over, hvordan vi kan forstå og navigere i et præstationssamfund, der påvirker os alle.
Oplægsholder: Rebecca, Psykologi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Samfundsfag & Dansk
Hvorfor deler Mette Frederiksen billeder af sin makrelmad? Dette kan måske undre mange, men sandheden er, at der er en helt klar strategi med det. De sociale medier fylder en stor del af mange danskeres hverdag, og i takt med dette, så benytter politikerne det i højere grad end nogensinde før i deres kampagner.
Dette oplæg vil tage udgangspunkt i hvordan de danske politikere benytter sociale medier til at skabe opmærksomhed om dem selv.
Oplægget vil tage udgangspunkt i både dansk- og samfundsfaglige teorier, som kan gøre eleverne klogere på hvilken virkning forskellige opslag på sociale medier kan have. I undervisningen vil eleverne løbende blive præsenteret for forskellige cases, som teorierne kan bruges på.
Oplægsholder: Sara, Samfundsfag og Dansk, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Samfundsfag
Hvem er vi i virkeligheden? Lad os tage sociologiens briller på, hvorfor vi tænker som vi gør.
Ideen med oplægget er at klæde eleverne på med sociologisk teori med Pierre Bourdieu, hvor vi ser på kapitalformernes betydning, samt dykker vi ned i fordomme, hvorfor vi har dem og hvordan de kan snyde.
Eleverne får muglighed for at arbejde med cases der vil udfordre deres fordomme.
Oplægget vil give et indblik i hvordan vi ser på hinanden og os selv, hvad der påvirker det, samt hvordan livet er som studerene på AAU.
Oplægsholder: Sebastian, Samfundsfag, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Samfundsfag
Organisationer er overalt omkring os – skolen, sporten, sygehuse, butikker og verden omkring os. Men hvad får dem egentlig til at fungere? I dette oplæg zoomer vi først ind på de organisationer, eleverne allerede kender, og åbner for nye måder at forstå dem på.
Derefter går vi helt tæt på en organisation, som ingen kan undgå: politiet. Her undersøger vi, hvordan en stor og presset organisation lærer, ændrer sig – og hvad der sker, når den ikke gør. Til sidst åbner vi døren til elevernes egne muligheder: Hvad kan man bruge organisatorisk læring til? Hvilke jobs venter? Og hvordan arbejder man egentlig med mennesker og udvikling i praksis?
Et oplæg for nysgerrige elever, der vil forstå hverdagen, samfundet – og deres egne muligheder i fremtidens organisationer.
Oplægsholder: Laksiya, Organisatorisk Læring, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Samfundsfag & Dansk
Hvad vil det egentlig sige at være venstreorienteret eller højreorienteret? Hvorfor bliver partier som Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Alternativet ofte placeret forskellige steder i den politiske debat? Og passer vores forestillinger om partierne egentlig med virkeligheden?
I dette oplæg introduceres eleverne til det politiske kompas som et redskab til at forstå moderne politik. Vi undersøger, hvordan politiske holdninger kan måles, og hvorfor én enkelt højre-venstre-akse ofte ikke er nok til at beskrive politiske forskelle. Undervejs arbejder eleverne med økonomiske og værdipolitiske spørgsmål og diskuterer, hvilke holdninger der trækker partier i forskellige retninger på kompasset.
Eleverne får mulighed for selv at placere de danske partier på kompasset, før de sammenligner deres vurderinger med data og relevante analyser. På den måde bliver det tydeligt, hvordan partiernes faktiske politik nogle gange stemmer overens med den offentlige opfattelse – og andre gange overrasker.
Oplægget veksler mellem korte faglige oplæg, quizzer, diskussioner og gruppeøvelser. Målet er at give eleverne en bedre forståelse af dansk politik, politiske ideologier og de metoder, som statskundskab bruger til at analysere partier og vælgere. Mit ønske er, at eleverne lærer at forstå partiers politiske ståsted, mens de har det sjovt!
Oplægsholder: Dara, Statskundskab, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Samfundsfag
Vores samfund står overfor en global klimakrise, som kan virke uoverskuelig at løse. Hvordan kan man derfor finde hoved og hale i hvad man skal gøre, for at være med til at sikre fremtidens samfund?
I oplægget redegøres der for den relevante teori for bæredygtighed, samt hvordan cirkulær økonomi kan være en tilgang til at ændre verdens samfundsstrukturer i en mere bæredygtig retning, med fokus på at minimere klimaforandringer gennem et mere cirkulært brug af vores ressourcer.
Formålet med oplægget er at inddrage eleverne, således de kan relatere den til deres egen hverdag. Derfor vil de være en del af flere opgaver, hvor de med udgangspunkt i deres egne forbrugsvaner, kan få åbnet øjnene op for hvordan ressourcer benyttes og hvordan det kan forbedres. Samtidig er budskabet med oplægget, at det ikke er for sent at gøre noget for at løse klimakrisen, og at de kan være en del af denne løsning.
Oplægsholder: Emma, By- Energi- og Miljøplanlægning, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Samfundsfag & Dansk
I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år – men hvorfor lige 15, og hvorfor reagerer mange alligevel med afsky i sager, hvor ingen lov er brudt? Med udgangspunkt i aktuelle sager om bl.a. Jonatan Spang, Jeppe Kofod, Mike Fonseca og Henrik Sass Larsen taler vi om forskellen på, hvad der er juridisk tilladt, og hvad vi som fællesskab oplever som forkert eller “klamt”. Eleverne inviteres til at tage stilling: Hvem synes de selv er “mest skurk”, og hvorfor?
Undervejs gennemgår vi kort, hvad den seksuelle lavalder er i dansk lovgivning, hvordan reglerne er blevet til historisk, og hvilke overvejelser der ligger bag. Til sidst arbejder vi med elevernes egne idéer til mulige ændringer – fx om lavalderen burde hæves, eller om man burde indføre en “Romeo og Julie”-regel – og kobler det til, hvordan politikere træffer politiske beslutninger om grænser, moral og beskyttelse af unge. Oplægget veksler mellem korte faglige oplæg, casegennemgang og klassediskussion, hvor eleverne arbejder med spørgsmål om magt, samtykke, beskyttelse af unge og politiske prioriteringer. Målet er, at eleverne får indblik i, hvordan jura, moral, medier og politik spiller sammen, når vi som samfund sætter grænser for seksualitet.
Oplægsholder: Dara, Statskundskab, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Oplægget er relevant for Samfundsfag og Organisation
Vi kender alle til organisationer – om det er multinationale virksomheder, den lokale fodboldklub eller din gymnasieklasse. Og vi har alle oplevet, hvordan strukturer kan smitte af på både godt og ondt: Nogle steder kører tingene som en velsmurt maskine, med godt flow og mange smil. Andre steder minder det mere om et organiseret kaos – med vægt på kaos. Lige netop dét, skal vi dykke ned i!
I denne undervisning får elevenerne en introduktion til organisationer, hierarkiformer og kulturer. De får et kig ind i, hvor meget kultur faktisk betyder – både når den fungerer som superlim, og når den mest minder om en sandstorm i en papkasse. Vi undersøger, hvad der sker, når forskellige strukturer sætter dagsordenen, og hvordan de former både medarbejdere og interessenter – også dem der blot vil passe deres arbejde i fred. Eleverne skal arbejde med cases, hvor de skal spotte forskelle i struktur og kultur, og afsløre, hvad der egentligt foregår bad kulissen i en organisation. Til sidst skal de selv designe deres egen organisation: Hvilken struktur vælger de? Hvilken kultur skal dominere? Og hvorfor?
Oplægsholder: Silke, Organisatorisk læring, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Teknikfag
Oplægget er relevant for Teknikfag, Teknologi, Kommunikation og IT & Fysik
Den globale rumindustri er i vækst og med det følger et behov for at sende satellitter billigt og effektivt i kredsløb. Vi vil i denne workshop undersøge, hvordan luftkanoner kan bruges til dette formål, samt bygge og teste simple luftkanoner.
I denne workshop vil vi gennemgå de fysiske principper, der ligger bag det at sende en satellit i kredsløb ved hjælp af en lufttrykskanon. Når dette er gjort, vil vi bygge en simpel luftkanon og undersøge, hvorvidt de fysiske modeller stemmer overens med opsamlede data. Data vil blive opsamlet ved at opstille en 'skydebane' i klasselokalet, hvor det er muligt at analysere projektilhastigheder via videoer taget med elevernes egne telefoner. Forsøget er ufarligt, og god praksis angående forsøgssikkerhed vil blive gennemgået under workshoppen.
Sidst men ikke mindst vil vi diskutere, hvordan en luftkanon kunne optimeres, samt hvilke designbegrænsninger der skal overkommes, hvis der skal opnås de projektilhastigheder, der kræves for at sende objekter i kredsløb.
Oplægsholder: Kasper, Energi ingeniør, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Teknologi
Oplægget er relevant for Teknologi, Fysik & Matematik
Hvor stærkt er plastik? Hvordan finder man ud af det? Alle de ting vi omgiver os med, er lavet af noget. Men hvorfor er bilen lavet af metal? Og hvorfor er indkøbsposen lavet af plastik?
Disse undringer danner grundlag for oplægget, som handler om, hvordan forskellige materialer opfører sig, og om hvordan man finder ud af, hvordan de opfører sig. Eleverne vil blive præsenteret for trækprøveforsøg og simpel, relevant teori, der er nødvendig, for at få informationer ud af et trækprøveforsøg. Teorien øves igennem opgaveregning. Til sidst sættes teorien i en designkontekst, sådan at eleverne kan prøve at dimensionere og foretage materialevalg for et produkt, fx en wire i en kran.
Oplægsholder: Jonas S., Mekanik og produktion, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Økonomi
Oplægget er relevant for Virksomhedsøkonomi, Privatøkonomi & Økonomisk grundforståelse.
Er det svært at få SU'en og fritidsjob-lønnen til at række til hele måneden? Vil du gerne på ferie med vennerne eller have den nye iPhone, men ved ikke, hvordan du skal spare op til det? I dette oplæg vil eleverne blive introduceret til en række redskaber, der kan hjælpe dem med at træffe smarte, velovervejede valg i forhold til deres økonomi.
Undervisningen starter med, at eleverne får en teoretisk forståelse for begreber inden for økonomi, herunder hvad et frikort er, hvordan man lægger et budget, og hvornår man betaler skat. Oplægget er bygget op omkring, at eleverne selv skal gøre sig nogle overvejelser og træffe økonomiske beslutninger. På denne måde får eleverne en forståelse for penge og de udfordringer, de kan møde i fremtiden.
Oplægsholder: Michelle, Erhvervsøkonomi, AAU Aalborg
Varighed: 90 minutter (kan tilpasses efter aftale)
Book besøget her: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking

Oplæg der kan afholdes på engelsk
This presentation is relevant for Mathematics
We’re diving into encryption! What does secure transmission of information mean, and how do we assess how secure it is?
We’ll start by looking at the Caesar cipher – a simple encryption method where the alphabet is shifted by a certain number of letters. Once we understand the principle behind the Caesar cipher, we’ll move on to the Enigma machine: its structure, complexity, and how messages could actually be encoded with it. Finally, we’ll explore how Alan Turing and his team managed to break the Enigma code, and what impact it had on the outcome of World War II.
Student: Laila, Matematik, AAU Aalborg
Duration: 90 minutes (can be adjusted)
Book here: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
This presentation is relevant for Mathematics
Is math doomed to be an object for students' apathy, or can a love for the subject be awakened? Can you model love mathematically? Or can you arrive at a definitive answer to the questions, "why do you need to learn math" or "what can math be used for"?
The presentation will discuss the properties of math and why they make math so special. To illustrate this, we work with the topic of bifurcation, where the students get to see how math can handle the love between Romeo and Juliet. Theory will be developed in that process, which will then be applied to a practical and socially relevant problem. The focus of the presentation is on mathematical play, where students will get to interact with mathematics in a different and open atmosphere.
Student: Mathias, Matematik, AAU Aalborg
Duration: 90 minutes (can be adjusted)
Book here: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
This presentation is relevant for Social Science
We all know of companies and organizations - the stores we shop in, the apps we use, the school we go to. And no matter where life takes us, we will all work in a company or organization at some point. That’s why it makes sense to understand how they actually function - and how they are led. Business leadership is about setting direction, motivating employees, and making teamwork run smoothly. It’s about what happens when decisions are made at the top versus when responsibility is distributed throughout the organization. And it’s about the leadership styles that shape everyday life for both employees and the company as a whole.
Once the theory is in place, a new universe opens up - in the activity: “Could Apple Sell Sneakers?”. Here, students step into the role of project team members at Apple, becoming part of the launch of a new, surprising, and ambitious product. They experience firsthand how top-down leadership shapes their work, their opportunities, and their collaboration. Suddenly, leadership is no longer just something you read about - it’s something you are in the middle of. Are you ready to take on the challenge and step into the role of a project team member at one of the world’s most iconic tech companies – and experience leadership up close and personal?
Student: Sofie, Organisatorisk Læring, AAU Aalborg
Duration: 90 minutes (can be adjusted)
Book here: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
This presentation is relevant for Social Science & International Communication
Diplomacy in practice – negotiation, conflict, and compromise.
How do international negotiations actually work behind closed doors? And what do diplomats do when they face global challenges where no countries fully agree? In this workshop, students are introduced to the world of diplomacy and to the communication strategies used to build cooperation, manage conflicts, and reach compromise between nations. The theory then comes to life in “The World’s Smallest Summit”, an interactive simulation where students represent different countries and work together to solve a current global dilemma. The exercise gives students a concrete sense of how complex international cooperation can be, and what it takes to reach common ground.
Student: Maria, Sprog og Internationale Studier på engelsk, AAU Aalborg
Duration: 90 minutes (can be adjusted)
Book here: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
This presentation is relevant for Social Science
This presentation has its starting point in one of the most thought-provoking political cases in recent Danish history: the Tibet Case. What does the case reveal about the strength - or fragility - of a modern democracy? And how can a democratic country suddenly act like n autocracy?
Based on the case, relevant theory, and student‑engaging activities, the presentation examines how the Tibet Case exposes cracks in Danish democracy and reflects a global development in which democratic values are under pressure. Along the way, democracy and autocracy are compared, and attention is given to whether the democratic system of government is challenged in the 21st century – including perspectives on the situation in the United States.
As a conclusion, students participate in a role‑play exercise about “pressure on democracy,” where they take on roles from the Tibet Case. The purpose is to illustrate how political, economic, and security considerations can challenge even fundamental democratic principles.
Student: Christina, Statskundskab, AAU Aalborg
Duration: 90 minutes (can be adjusted)
Book here: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
This presentation is relevant for all students – especially for Social Science.
Our daily lives are full of invisible guidelines – norms – shaping everything from who we greet to how we speak and behave. Through fun, relatable examples from the students’ own daily lives, it becomes clear that norms are not just boring rules, but a kind of “social compass” that helps us navigate life.
Students gain the tools and language to reflect on what they encounter in everyday life – and discover that they themselves play a role in shaping the unwritten rules that make life both safe and challenging. This session offers a lively introduction to sociology, connecting everyday cases to key concepts such as norms, sanctions, and social control – making theory come alive in the classroom.
Student: Louise, Sociologi, AAU Aalborg
Duration: 90 minutes (can be adjusted)
Book here: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
This presentation is relevant for Mathematics, Business Economics and Managerial Economics.
Predicting the future has fascinated humans since ancient times. But instead of sticking a finger in the air, rolling dice, or looking into a crystal ball, businesses today use something far more effective: data and mathematics. The ability to forecast can be the difference between success and failure. How many products should a store order? When will demand drop? How much should be produced next month?
Forecasting provides the answers and it is the central theme of this presentation. Students will gain insight into how mathematics can be applied in the real world as a powerful tool in a competitive and uncertain environment. They will be introduced to several forecasting models and data types, with a primary focus on time series, along with an interactive team-based game and group problem-solving exercises.
Student: Jonathan, Globale forretningssystemer, AAU Aalborg
Duration: 90 minutes (can be adjusted)
Book here: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
This presentation is relevante for Physics
Quantum dots are a technology that opens up fascinating possibilities, from ultra sharp TV-screens to advanced medical diagnostics. But how can something so small as a nanoparticle have such a big impact on the technologies of the future.
In this presentation, we dive into the world of nanotechnology with a special focus on quantum dots and their unique properties. Students will be introduced to how quantum dots work, and how their size determines the color of the light they emit. With concrete examples from everyday life and research, such as QLED televisions, biosensors, and cancer diagnostics, we will explore how quantum dots are already shaping the future.
Student: Katrine, Fysik og Teknologi, AAU Aalborg
Duration: 90 minutes (can be adjusted)
Book here: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
This presentation is relevant for Marketing & International Economics
How can we trough microeconomics explain why a t-shirt can cost 59kr at one store and 3700kr at another?
We will trough the lens of microeconomics, explore what the difference is between a luxury good and name brand products as well as why some products become more desirable as prices increase. Students will explore the concepts of price elasticity of demand, income elasticity, veblen goods, branding and how these factors explain as well as effect consumer behavior. They will put their new knowledge to use in a practical sense, trough an engaging activity, open class discussions and polls.
Student: Alexander, Erhvervsøkonomi (HA), AAU Aalborg
Duration: 90 minutter (can be adjusted)
Book here: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
This presentation is relevant for Mathematics & Informatics
We are constantly surrounded by algorithms — the hidden decision-makers that sort our searches, curate our social feeds, and allow digital systems to respond quickly and accurately. But how does a computer actually ‘think’?
In this presentation, we explore how fundamental algorithms form the foundation of modern technology. Students are introduced to key ideas such as search algorithms, sorting algorithms, and the concept of time complexity. They will also discover why some solutions are smarter — and faster — than others. Students gain an intuitive understanding of algorithms as both mathematical concepts and practical tools. It is an introduction to how logical structures and discrete mathematics become the technologies that shape our everyday lives.
Student: Anders, Datalogi, AAU Aalborg
Duration: 90 minutes (can be adjusted)
Book here: https://www.aau.dk/samarbejde/tilbud-til-gymnasier/on-demand/booking
Er du interesseret?

Booking af AAU on Demand
Det er både muligt at booke enkelte oplæg og store besøg, hvor hele gymnasiet dækkes af AAU on Demand. Er du i tvivl om, hvordan du booker vores undervisningstilbud, så læs mere her.

Læs mere om konceptet
AAU on Demand er et tilbud til gymnasiale uddannelsesinstitutioner over hele landet, hvor studerende fra AAU overtager undervisningen for en dag eller et modul. Er du nysgerrig på at vide mere, så læs mere om konceptet her.
Kontakt
Så er du altid velkommen til at kontakte:
- Astrid Luise Bogner