Spring til indhold

Hvad er AAU on Demand?

AAU on Demand er Aalborg Universitets korps af studerende, der tager ud på gymnasier, hvor de underviser eleverne i et emne fra deres studie og på den måde bygger bro og giver eleverne et indtryk af, hvad det vil sige at gå på universitetet - og hvad der gør AAU særlig.

Se studenterundervisernes oplæg

Hvad er AAU on Demand?

AAU on Demand er Aalborg Universitets korps af studerende, der tager ud på gymnasier, hvor de underviser eleverne i et emne fra deres studie og på den måde bygger bro og giver eleverne et indtryk af, hvad det vil sige at gå på universitetet - og hvad der gør AAU særlig.

Se studenterundervisernes oplæg
  1. 1

    BROBYGNING I ØJENHØJDE

    AAU on Demand er et tilbud til gymnasiale uddannelsesinstitutioner over hele landet, hvor studerende fra AAU overtager undervisningen for en dag eller et modul, fx i forbindelse med pædagogisk dag, hvor lærerne er ude af huset.

    Gymnasieeleverne møder AAU-studerende, der kommer ind som et frisk pust og underviser i stof fra AAU's mange uddannelser. De studerende afmystificerer, hvad det vil sige at gå på universitetet, og giver eleverne et indtryk af PBL og hvad der gør AAU anderledes.

    Målet er at informere om AAU som studiested med henblik på at kvalificere deres valg af studiested – og i sidste ende hjælpe til at sikre, at det er de rigtige, der søger ind på AAU og dermed potentielt undgå frafald.

  2. 2

    FORMIDLING OG EMPLOYABILITY

    Jobbet som studenterunderviser i AAU on Demand er af relevans for studerende på alle AAU’s studieretninger, uanset om man drømmer om at blive gymnasielærer eller bare gerne vil prøve sig selv af.

    Jobbet giver de studerende relevant erhvervserfaring og styrker deres formidlingskompetencer.

    Studenterunderviserne får mulighed for at træne evnen til at kunne kommunikere sin faglighed til ikke-fagfæller. Det kræver en forståelse af sin egen faglighed, og hvordan man kan præsentere det faglige indhold på en meningsfuld måde. Noget, der også indebærer en refleksion over sin faglighed og personlighed, og dermed giver bedre forudsætninger for at kunne se sig selv i interessante og relevante dele af arbejdsmarkedet.

Hvem er studenterunderviserne?

Studenterunderviserne kommer fra nærmest alle AAU's studieretninger, og fælles for dem er, at de elsker deres studie og at læse på AAU, og at de gerne vil give dette videre til måske kommende AAU-studerende.

Kontakt

AAU on Demand
For booking
For booking eller spørgsmål er du velkommen til at sende os en mail på on.demand@aau.dk
on.demand@aau.dk
Simon Lønstrup
  • Studenterkoordinator i Aalborg
  • Ansvarlig for besøg i Jylland
Sandie Wissam Dababech
  • Studenterkoordinator i Aalborg
  • Ansvarlig for besøg i Jylland
Laura Essendrop
  • Studenterkoordinator i København
  • Ansvarlig for besøg på Sjælland
For spørgsmål om AAU on Demand
Har du en idé til AAU on Demand? Vil du som AAU-ansat gerne have din uddannelse repræsenteret i korpset? Eller vil du bare gerne høre mere om konceptet?

Så er du altid velkommen til at kontakte:
Rie Hasic Hegelund
  • Projektleder for AAU on Demand
Astrid Luise Bogner
  • Projektleder for AAU on Demand