Nyhed
Samarbejde om bevægelsesaktiviteter kræver mere end gode intentioner

Nyhed
Samarbejde om bevægelsesaktiviteter kræver mere end gode intentioner

Samarbejde om bevægelsesaktiviteter kræver mere end gode intentioner
Nyhed

Nyhed

Af Nelly Sander, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Shutterstock
Mange gode kræfter arbejder for at få børn og unge til at deltage i fritidsaktiviteter som parkour, dans og esport. Et forskningsprojekt fra AAU flytter fokus fra børn og unge til samarbejdet mellem kommunale medarbejdere, boligsociale aktører og idrætsforeninger, og deres lokale kapacitet til at udvikle relevante tilbud.
Resultaterne viser, at gode intentioner ikke er nok. Skal samarbejdet føre til succes, kræver det tydelige roller, fleksibel organisering og fokus ikke kun på aktiviteter, men også på relationerne mellem de aktører, der deltager i samarbejdet.
Nogle aktører målte primært succes i antallet af børn, der deltog i de udviklede aktiviteter. Få lagde vægt på de ressourcer, aktørerne selv opbyggede undervejs: nye relationer, større forståelse for hinandens vilkår og et fælles sprog for samarbejde. Projektet peger på en vigtig pointe: Hvis opbygning af fælles ressourcer blandt aktørerne kun ses som et middel til at nå et hurtigt resultat, risikerer disse ressourcer at blive nedprioriteret.
“Vi skal turde have to spor kørende. Det ene handler om aktiviteter for børn og unge. Det andet handler om at opbygge kapacitet mellem aktørerne og i lokalområdet, så vi kan løse problemer sammen – også næste gang vi møder en udfordring, vi gerne vil løse,” siger Camilla Bakkær Simonsen.
I praksis betyder det, at samarbejdsmøder ikke kun bør handle om aktiviteter, men også give plads til refleksioner over værdien af at arbejde sammen på tværs af organisationer, og hvordan dette arbejde kan styrke lokalområdets kapacitet til vedvarende at støtte børn og unges muligheder for bevægelse i fritiden.
Ifølge Camilla Bakkær Simonsen viser undersøgelserne tydeligt, at alle aktørerne deler ønsket om at skabe flere og bedre muligheder for, at børn og unge kan bevæge sig i fritiden. Alligevel gik processen i stå flere steder. Årsagen var varierede grader af engagement undervejs samt uklarhed om ansvar, roller og forventninger til hinanden. Når mange bidrager med idéer og viden, men få oplever sig som dem, der skal føre idéerne ud i livet, opstår ventepositioner, og momentum går tabt.
“Hvis de involverede ikke er afklaret med, hvor mange ressourcer den enkelte aktør må bruge, og de involverede ikke føler, de har mandat til at tage de beslutninger, så bliver det vanskeligt at komme videre,” siger Camilla Bakkær Simonsen, som opsummerer en række råd til aktører, der vil samarbejde om at opbygge kapacitet til at støtte børn og unges bevægelsesmuligheder i fritiden.
Aftal et rollekompas fra start, og genbesøg løbende
Sørg for en tydelig ansvars- og rollefordeling, og diskuter, hvad rollerne indebærer – gerne flere gange undervejs, da rollens indhold og personen, der udfører rollen, måske ændres.
Brug mulighederne i lokalområdet og involver børnene
Involver aktører i lokalområdet, der har en relation til børn og unge, og overvej som forening at flytte og tilpasse aktiviteterne til specifikke boligområder, og de børn og unge, der ikke er vant til det etablerede foreningsliv.
Udvikl et støttende netværk
Identificer mulige frivillige, der vil være kontaktperson for nye medlemmer, såvel som personer og organisationer, der kan hjælpe familier med evt. praktisk og økonomisk støtte, så det ikke bliver stopklodser for børns deltagelse.
Prioriter både aktivitet og kapacitet
Prioriter ikke alene at udbyde aktiviteter for børn og unge, men også at opbygge relationer mellem de aktører, der samarbejder om at reducere ulighed i adgang til fritidsaktiviteter. Også selvom det til tider kan være svært eller frustrerende.