Spring til indhold.
Forside

Nyhed

Rektor: Diversitet og inklusion vigtigt i ny AAU-strategi

Lagt online: 15.03.2021

Rektor Per Michael Johansen deltog den 8. marts i Gender Diversity Roundtable i regi af UN Women. Temaet for mødet var diversitet og inklusion på arbejdspladsen, og en central pointe i deltagernes drøftelser var, at denne indsats handler om andet og mere end køn. Det gælder også på AAU, siger rektor.

Nyhed

Rektor: Diversitet og inklusion vigtigt i ny AAU-strategi

Lagt online: 15.03.2021

Rektor Per Michael Johansen deltog den 8. marts i Gender Diversity Roundtable i regi af UN Women. Temaet for mødet var diversitet og inklusion på arbejdspladsen, og en central pointe i deltagernes drøftelser var, at denne indsats handler om andet og mere end køn. Det gælder også på AAU, siger rektor.

Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation

Diversitet og inklusion på arbejdspladsen. Det var temaet, da AAU-rektor Per Michael Johansen den 8. marts deltog i Gender Diversity Roundtable i regi af UN Women. Blandt de øvrige deltagere var Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, repræsentanter fra andre danske universiteter, virksomheder og organisationer.

Deltagerne drøftede, hvordan man skaber mere diversitet og inklusion på arbejdspladsen og var enige om, at dette er en indsats, som kræver fokus på andet og mere end køn.

EN DEL AF DEN NYE STRATEGI

- Der var flere inspirerende oplæg og perspektiver på konferencen. Jeg mener, at hvis vi på Aalborg Universitet (AAU) skal sikre diversitet til gavn for vores uddannelser og forskning, vil det kræve, at vi har en inkluderende kultur og et tydeligt mål om at levere uddannelser og forskning, som kan være med til at ændre verden. Og jeg synes, at vi har arbejdet godt med inklusion de sidste år, og vi er netop nu i gang med i vores nye strategi at blive endnu mere tydelige om vores mål og ambitioner som universitet, fortæller AAU-rektor Per Michael Johansen.

På dagsordenen var også en række anbefalinger til at styrke diversiteten på danske arbejdspladser, som Mette Fjord Sørensen fra Dansk Industri har præsenteret for beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard. Anbefalingerne er formuleret og underskrevet af medlemmerne af Gender Roundtable, herunder AAU.

Se anbefalingerne her 

Læs mere om Gender Diversity Roundtable Denmark her

Læs mere om AAU’s arbejde for ligestilling og diversitet og Udvalget for Ligestilling og Diversitet her

Læs også: Rektor deltager i FN-arbejde for bedre kønsbalance